Udsigt til reduktion af skolepraktik

Af | @GitteRedder

Den radikale leder Marianne Jelved kalder skitsen til en ny aftale om erhvervsuddannelser for klare fremskridt. Socialdemokraterne er derimod vrede over, at skolepraktikken beskæres.

Inden udgangen af november bliver Venstre, konservative, Dansk Folkeparti og radikale enige om en ny aftale for, hvordan fremtidens faglige uddannelser skal skrues sammen. Hovedpunkterne i aftalen ser foreløbig således ud:

  • Kraftig begrænsning af skolepraktikordningen. Især vil den blive beskåret på det merkantile område, hvor mange kommuner sender voksne til revalidering. Men også andre fag rammes.  
  • De cirka 1.200 elever, der vil få en skolepraktikplads, vil fremover komme på en SU-lignende ydelse i stedet for lærlingeløn. 
  • Mulighed for at tage kortere erhvervsuddannelser på 18 eller 24 måneder. En klippekortsmodel, hvor de unge får bevis på nogle del-kompetencer og senere får mulighed for at hoppe på uddannelsen igen og gøre den færdig. 
  • Nye initiativer for at få skabt flere ordinære praktikpladser på virksomhederne. Tilskud til opsøgende arbejde for flere praktikpladser.
  • Finansieringen af skolepraktikken lægges om. I dag betales ordningen af arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, og koster årligt en milliard kroner. Efter planen skal staten overtage finansieringen af skolepraktikken, mens AER til gengæld får overdraget finansieringen af voksen- og efteruddannelserne (AMU). Hidtil har de to poster være nogenlunde lige store, men ved at begrænse skolepraktikken så drastisk som planlagt vil statskassen spare flere hundrede millioner kroner om året.

Den radikale uddannelsesordfører Marianne Jelved bekræfter de foreløbige hovedlinier i aftalen, men understreger, at partierne stadigvæk forhandler, og at meget derfor kan komme til at se anderledes ud.

»Vi gør os umage for at tilrettelægge erhvervsuddannelserne, så vi tager hensyn til de forskellige typer problemer. Når kommunerne bruger HK-uddannelsen og skolepraktikken som gratis revalidering, uden at der er nogen beskæftigelsesudsigter bagefter, så er det et problem, vi skal løse,« siger hun.

Hun kalder aftalen en klar forbedring af vekseluddannelserne og ryster på hovedet over, at opposition og fagbevægelse allerede er i oprør.

»Til beroligelse kan jeg sige, at for radikale er det afgørende, at aftalen indeholder en uddannelsesgaranti. Men for os har opgaven været at bygge et mere fleksibelt erhvervsuddannelsessystem op for at imødegå frafald. I dag er der for mange, der hopper fra en faglig uddannelse uden nogensinde at kunne bruge det til noget. Hvis uddannelserne består af flere moduler, kan de unge bedre stå af og få bevis på nogle delkompetencer. Senere kan de så stå på uddannelsen igen,« forklarer hun og tilføjer:

»Uddannelsesgarantien får en ny udformning, og jeg ser klippekortet som et bidrag til, at man kan tage en faglig uddannelse i flere moduler.«

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Carsten Hansen er kritisk over for de nye tiltag:

»Det her vil svække de faglige uddannelser. Fremover vil vi komme til at mangle dygtige håndværkere, fordi de kun behøver at tage halve uddannelser, ligesom jeg frygter for uddannelsesgarantien, når skolepraktikken beskæres helt ind til benet.«

Han henviser til, at Ugebrevet A4 i august offentliggjorde en Gallup-undersøgelse, der viste, at hver femte elev på erhvervsskolerne ville overveje ikke at tage en erhvervsuddannelse, hvis skolepraktikken nedlægges.

»Nu piller man afgørende ved skolepraktikken og dermed ved de unges lyst til at tage en faglig uddannelse. Både de unge og arbejdsmarkedet har brug for det stik modsatte,« siger Carsten Hansen. 

Han kalder det kortsigtede økonomiske hensyn frem for uddannelsespolitiske visioner og henviser til, at arbejdsgiverne fremover kan slippe for den udskældte milliardregning til skolepraktik.  

Marianne Jelved afviser, at det er en spareøvelse, når staten fremover skal betale for skolepraktikken.

»Det er en logisk øvelse, fordi staten principielt er ansvarlig for ungdomsuddannelserne, mens arbejdsgiverne er det for at videreuddanne arbejdsstyrken,« siger hun.