Udsigt til ny togskandale

Af | @JanBirkemose

Nyt jernbanekoks truer

10Trafikminister Flemming Hansen (K) risikerer om meget kort tid at stå med et nyt udliciteringskaos, der vil genoplive grimme erindringer om de begyndervanskeligheder, Arriva har haft, siden selskabet overtog den midt- og vestjyske togtrafik 3. januar i år. Fra 1. juli overlader staten nemlig for første gang vedligeholdelse og drift af skinner og baneudstyr til en privat entreprenør. Men i dag, tre måneder før overdragelsen, peger alt i retning af en ny udliciteringsskandale.

Den private entreprenør mangler nemlig den nødvendige arbejdskraft for at kunne udføre opgaven. Det er nøjagtig den samme problemstilling, som sendte Arriva ud på øretævernes sidespor. Den centrale opgave i den nye udlicitering er at sørge for, at signalerne og sikkerheden fungerer på togstrækningen mellem Vejle, Århus og Grenå. Men de ni såkaldte sikringsmontører, der i dag varetager opgaven, er ansat som tjenestemænd i Banestyrelsen, der selv deltog i og tabte udbudsrunden.

Sikringsmontørerne er højtspecialiserede teknikere, der efter en fireårig overbygning på elektrikeruddannelsen bliver godkendt af Jernbanetilsynet til at tage ansvaret for, at signalerne viser rigtigt, så togene ikke kører galt. På grund af den specialiserede uddannelse kan de ni sikringsmontører fra Banestyrelsen derfor meget dårligt erstattes af andet personale. Men ifølge flere parter i sagen stiller Banestyrelsen sig i vejen for en løsning, så den nye private entreprenør kan få glæde af de ni sikringsmontørers ekspertise.

Det betyder med andre ord:

  • At udliciteringen kan blive forsinket, fordi den nye entreprenør selv skal uddanne nyt personale.
  • Eller at udbudet reelt har været fiktivt, fordi kun Banestyrelsen er i stand til at varetage opgaven.
Fordækte kort

I Dansk Jernbaneforbund, der organiserer sikringsmontørerne, kritiserer man Banestyrelsen for at være en dårlig taber af udliciteringen.

»Banestyrelsen spiller med fordækte kort, fordi de ikke ønsker opgaven udliciteret. De er bare blevet pålagt at sætte arbejdet i udbud af politikerne, og nu har de tabt opgaven. Hvis de helhjertet støttede ideen om udlicitering ville de lave en udlånsaftale, så vinderen af licitationen kunne benytte deres tjenestemænd,« siger Bjarne Pedersen, der er områdegruppeformand for Dansk Jernbaneforbund.

citationstegnBanestyrelsen spiller med fordækte kort, fordi de ikke ønsker opgaven udliciteret. De er bare blevet pålagt at sætte arbejdet i udbud af politikerne, og nu har de tabt opgaven.
Bjarne pedersen, Dansk Jernbaneforbund

Han tøver ikke med at placere sikringsmontørernes arbejde i centrum for al togtrafik.
»Det er os, der går ind og piller i anlæggene, og det er os, der har mulighed for at lave skæbnesvangre fejl og alvorlige togulykker. Hvis ikke vi er på plads, når opgaven overdrages til det private entreprenørselskab, sættes sikkerheden over styr, eller også lammes al trafik,« siger han.

Efter al sandsynlighed er det entreprenørselskabet Per Aarsleff, der løber med ordren. Selskabet har givet en pris på 83 millioner kroner for at påtage sig ansvaret for de østjyske skinner i en fireårig periode, og det er 22 procent lavere end tilbudene fra Banestyrelsen og det tyske selskab Siemens, der også bød på opgaven.

En hård nød

Administrerende direktør i Per Aarsleff, Ebbe Malte Iversen, erkender, at det bliver meget vanskeligt at erstatte de ni tjenestemænd fra Banestyrelsen med andre personer:

»Vi kan ikke finde den slags ekspertise på arbejdsformidlingen. Vi vil derfor forhandle med Banestyrelsen om, at de giver orlov til de ni sikringsmontører, så vi kan indgå kontrakter med dem. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis alle arbejder positivt for sagen.«

Sikringsmontørerne har dog ikke lyst til at tage orlov. Det kan nemlig skade deres fremtidige tjenestemandspensioner, og som udgangspunkt vil de heller ikke have garanti for at kunne vende tilbage til deres arbejde. De foreslår derfor, at sikringsarbejdet enten fjernes fra den samlede udlicitering og varetages af Banestyrelsen som en slags underentreprise, eller at sikringsmontørerne udlånes fra Banestyrelsen, men bevarer deres nuværende ansættelsesforhold.

En tredje løsning kan blive, at Per Aarsleff finder nogle egnede personer og uddanner dem. Det vil dog i givet fald forsinke overdragelsen, fordi det vil tage omkring et halvt år at give dem kompetencer nok til at blive godkendt af Jernbanetilsynet. Ydermere vil det være sikringsmontørerne fra Banestyrelsen, der skal stå for uddannelsen. Og en sådan konstruktion vil ikke umiddelbart skabe det mest dynamiske lærer-elev-forhold.

Banestyrelsen ønsker ikke at kommentere problemstillingen.

»Foreløbig er vi i gang med at vurdere tilbudene, og vi kan ikke kommentere på, hvem der vinder licitationen. Men det er klart, at vi skal være sikre på, at tilbudsgiveren har den fornødne viden om sikkerhed og de jernbanetekniske ekspertiser, der er krævet, for at opgaven kan gennemføres,« siger direktør Erik Haldbæk fra Banenet, der er Banestyrelsens division på området.