Udsigt til masseafvisning af seniorførtidspensionister

Af Anna Glent Overgaard

Seniorførtidspensionen er udpeget til at redde ældre nedslidte lønmodtagere, hvis efterlønnen afskaffes. Men ordningen kan vise sig at være en ringe trøst. Beskæftigelsesministeren vil nemlig benytte en stram ansøgningsprocedure, som allerede i dag giver afslag til seks ud af ti.

Foto: Foto: Thinckstock

AFSLAG Seniorførtidspensionen bliver næppe den redningsplanke for nedslidte lønmodtagere, som den er udset til, hvis muligheden for efterløn forsvinder. Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) skal seniorførtidspensionen nemlig tildeles efter en eksisterende ansøgningsprocedure, der allerede i dag giver afslag til størstedelen af ansøgerne.

Seniorførtidspensionen skal gælde for personer med mindre end fem år til folkepensionsalderen. Ligesom det gælder for den almindelige førtidspension er det kommunerne, der skal vurdere seniorernes arbejdsevne. Pensionen skal kunne tilkendes på et såkaldt ”foreliggende grundlag”. Det betyder, at ansøgeren slipper for langsommelige arbejdsprøvninger og udelukkende får sin sag vurderet på baggrund af tilgængelige lægelige vurderinger. Ifølge efterlønsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale, vil det sikre de nedslidte seniorer en hurtigere sagsbehandling, end hvis de skulle søge førtidspension på lige fod med alle andre.

Men den ansøgningsordning findes allerede, og her er det kun de færreste, der bliver tilkendt førtidspension på det ”foreliggende grundlag”. I 2010 endte hele 65 procent af sagerne således med et afslag. Det viser tal fra Ankestyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Beskæftigelsesministerens ønske om, at seniorførtidspensionen skal tildeles efter de velkendte stramme regler bekymrer formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

»Hvis vi skal bruge de samme tildelingskriterier som nu – og det er der jo lagt op til – så kan jeg ikke se andet end, at rigtig mange vil få afslag på seniorførtidspension,« siger Bettina Post.

I dag tilkender kommunerne kun førtidspension til ansøgere, der kan dokumentere, at deres arbejdsevne er så nedsat, at de på ingen måde har mulighed for at forsørge sig selv med et arbejde. De samme krav vil gælde for nedslidte seniorer, der ønsker førtidspension.

»Det er altså ikke nok at indhente en udtalelse fra lægen om, at det ville være godt for vedkommende, at komme på pension. Det er heller ikke nok at dokumentere, at man ikke længere magter sit job. Man skal være ude af stand til at varetage et hvilket som helst erhverv, og alle muligheder skal afprøves. Det betyder – billedligt talt -, at hvis højre arm ikke fungerer, jamen så gør venstre måske.«

Vanvittigt dårlig ordning

Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketcher har svært ved at tro, at der skal gælde de samme regler for seniorførtidspensionen, som der gør for den almindelige førtidspension.

»Det er en vanvittigt dårlig ordning, der er lagt op til. Hvis nedslidte efterlønnere skal have mulighed for seniorførtidspension, så kalder det på et helt nyt kriterium, der afgrænser ordningen fra den eksisterende førtidspension,« siger Kirsten Ketcher.

Og hun får opbakning af Bettina Post, der mener, at det er altafgørende, at seniorførtidspensionen ledsages af ny og mere lempelig lovgivning, hvis ordningen skal være et reelt alternativ til efterlønnen for de nedslidte ældre lønmodtagere.

»Man bliver simpelthen nødt til at ændre kriterierne for tildeling, hvis man ønsker, at dem, der ellers ville trække sig tilbage på efterløn, nu skal have adgang til seniorførtidspension« slår hun fast.

Minister står fast

Men det afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

»Der ikke er lagt op til nogen ændring af førtidspensionsreglerne, og kriterierne vil være fuldstændigt de samme som ved de almindelige førtidspensionssager,« understreger Inger Støjberg, der ikke lader sig skræmme af den høje afslagsprocent på den nuværende ordning.

Hun mener, at sagsbehandlerne vil have et bedre grundlag for at kunne tilkende seniorførtidspension uden videre udredning, end det er muligt med yngre førtidspensionister.

»Det er jo hele grunden til, at man ikke skal igennem en arbejdsprøvning. Man bliver jo ikke nedslidt fra den ene dag til den anden, så der vil allerede være et godt kendskab til den person, det handler om. De, der søger seniorførtidspension vil allerede være kendt i systemet, og så er man jo allerede længere fremme i processen,« vurderer Inger Støjberg, der henviser til, at seniorerne desuden får garanti for, at deres sager bliver færdigbehandlet indenfor seks måneder.

Men den garanti har formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, ikke meget til overs for. Reglerne for tildeling af førtidspension ”på det foreliggende grundlag” er allerede forsynet med en garanti for, hvornår afgørelsen senest må falde. Og her er tidsfristen helt nede på 3 måneder.

»Hvis det eneste, sagsbehandlerne skal gøre, er at indhente den viden, der allerede foreligger, så behøver vi ikke 6 måneder – det kan vi såmænd gøre på blot en måned,« siger Bettina Post.

Hun undrer sig over, hvordan en seniorførtidspension overhovedet kan erstatte efterlønnen for de lønmodtagere, der på grund af fysisk eller psykisk slid har brug for at trække sig tilbage inden folkepensionsalderen. For ifølge hende rummer aftalen et åbenlyst paradoks:

»Der er jo den grundlæggende forskel på efterlønnere og førtidspensionister, at for at være berettiget til efterløn, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For at være berettiget til førtidspension, skal det derimod være udelukket, at man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De to kriterier kan jo slet ikke gå hånd i hånd.«

Ingen mellemvej

Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Per H. Jensen mener også, at det er problematisk hvis nedslidte seniorer skal ind i førtidspensionssystemet. Han minder om, at de ældre, som vil få brug for den nye pension, hvis efterlønnen afskaffes, næppe er lige så nedslidte som ”almindelige” førtidspensionister, men:

»Hvornår er man rask? I dag er der sådan en opfattelse af, at enten er du sund og rask, eller også er du helt færdig. Men sandheden er jo, at der er nogle overgangsfaser, og tvinger du dem, der er i en overgangsfase, til at blive på arbejdsmarkedet til de er helt slidt ned, så får det altså konsekvenser.«

Per H. Jensen har tidligere foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt efterlønnere, hvor hele 40 procent angav et »skrantende helbred« som årsagen til, at de valgte at gå på efterløn. Derfor undrer han sig over, at tilbagetrækningsreformen ikke byder på noget egentligt alternativ til den gruppe.

»Det man lægger op til er, at man skal være på arbejdsmarkedet indtil den dag, hvor man ikke længere kan stå ud af sengen,« siger han.

 Men her peger Inger Støjberg på, at der allerede er taget højde for de seniorer, der måske godt nok er nedslidte, men stadig er for ”raske” til en seniorførtidspension

»I så fald vil der for eksempel stadig være mulighed for et fleksjob,« siger hun.

Juridisk misfoster

Regeringen anslår at omkring 20.000 personer vil blive seniorførtidspensionister, hvis reformen bliver vedtaget. Men det tal er der gentagne gange rejst tvivl om, og også Kirsten Ketcher, professor i socialret ved Københavns Universitet, forudser, at seniorførtidspensionen bliver en større mundfuld, end regeringen forventer.

»Det lugter af at være en sidste øjebliks løsning, der kan vise sig at være et juridisk misfoster.« siger hun og peger på én af udfordringerne:

»Man er nødt til at finde ud af at begrænse, hvem det er, der har ret til denne her seniorførtidspension. Kommunerne og sagsbehandlerne vil jo blive fuldstændigt oversvømmet af folk, der ikke på nogen måde kan opfylde de her kriterier.«

Men det mener beskæftigelsesminister Inger Støjberg ikke bliver noget problem:

»Der er kritik fra alle sider. Økonomerne siger, at vi har skabt en ladeport og der kommer alt for mange med på denne her ordning. Samtidig siger Bettina Post, at det er helt umuligt at komme med på denne her ordning. Derfor har jeg en klar fornemmelse af, at vi har lagt os lige præcis det sted, hvor vi skal.« slår ministeren fast.

Men Bettina Post efterlyser en grundigere redegørelse for, hvor regeringen vil hen med seniorførtidspensionen

»Socialrådgivere skal jo administrere loven både ud fra dens bogstav men også ud fra dens intention. Spørgsmålet om, hvad regeringen ønsker at få ud af seniorførtidspensionen hænger stadig i luften. Og det er et problem, når man som borger ikke kan vurdere, om man egentligt er berettiget,« siger hun.