Udsatte unge klumpes sammen

Af | @IHoumark

Dårligt stillede unge bor i stigende grad i socialt boligbyggeri, viser ny analyse. Koncentrationen af udsatte unge øger risikoen for, at de får en ringe uddannelse eller havner i dårligt selskab som for eksempel de kriminelle bander. Boligselskaber kritiserer regeringen for at lade stå til.

BOLIGPOLITIK Flere og flere udsatte unge vokser op i socialt boligbyggeri eller ligefrem ghettoer. I tørre tal er andelen af dårligt stillede unge, der bor i almene lejligheder, vokset markant fra 18 til 30 procent over de seneste 20 år. I det sociale boligbyggeri bor de udsatte unge dør om dør med andre unge, der også har ringe kår. Det kan skabe ungdomskulturer, hvor det er ok at droppe ud af skolen, overfalde andre eller gå ind i en bande.

Generelt er antallet af udsatte unge mellem 14 og 17 år faldet fra 54.300 i 1986 til 37.000 i 2006. Men i det sociale boligbyggeri – som betonbyggerierne Vollsmose i Odense og Gellerup-planen i Århus – gik udviklingen den stik modsatte vej. Her steg antallet af unge med svag hjemmebaggrund fra 9.900 til 11.000.

Tallene stammer fra en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har udarbejdet for Ugebrevet A4. I analysen bliver der sat lup på de unge mellem 14 og 17 år, der vokser op i socialt svage familier. Det vil sige familier, hvor eksempelvis mor er på kontanthjælp, og far bor et andet sted.

Udviklingen med større koncentration af unge fra ringe kår giver panderynker hos folk med forstand på socialt boligbyggeri. Direktøren for det store boligselskab KAB i København, Jesper Nygård, siger:

»Koncentrationen af udsatte unge i de almene boliger er et af flere symptomer på, at vi får et mere og mere opdelt samfund, som bekymrer mig dybt.«

Direktøren for Boligselskabernes Landsforening, Gert Nielsen, ser samlingen af de udsatte unge som en afspejling af, at deres forældre i stigende grad bor i bestemte områder.

»Familier med anden etnisk baggrund eller sociale problemer er nu i høj grad at finde i de almene boliger. Det giver en masse problemer for dem og boligselskaberne,« siger Gert Nielsen.

Et af problemerne for de unge i større almennyttigt boligbyggeri er, at de ofte går på skoler, hvor der kun er få børn fra hjem med overskud. Det kan nemt give en skolegang, hvor de unge får lært alt for lidt eller ender med at droppe helt ud af skolen. Det ved man fra nyere forskning. Forsker og sociolog Lars Benjaminsen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, siger:

»Når mange unge med svag baggrund bor i det samme område, kan det få nogle negative effekter. Eksempelvis risikerer de unge at få mindre ud af deres skolegang, hvis de går på en skole, hvor der er få ressourcestærke unge, der kan trække de ressourcesvage unge med op.«

Ifølge AErådets analyse har kun halvdelen – 48 procent – af de unge med svag hjemmebaggrund fået sig en uddannelse ud over folkeskolen, når de er 25 år. Blandt alle 25-årige er det tal 81 procent.

Betændt ungdomskultur

Unge fra dårligt kørende familier er mere tilbøjelige end bedre stillede unge til at stjæle eller begå overfald. Hver tredje – 35 procent – af de unge med svag hjemmebaggrund har som 20-årig haft en straffesag på halsen for tyveri eller vold. Det tilsvarende tal for alle 20-årige er 15 procent. Gert Nielsen fra Boligselskabernes Landsforening ved ikke, om øget koncentration af udsatte unge også øger kriminaliteten. Men en ting slår han fast:

»Det er et problem, at der er så mange børn og unge, som lever adskilt fra mere velfungerende unge. Det er ret åbenbart, at bandemedlemmer ikke rekrutteres fra de stærkeste miljøer.«

I nogle tilfælde opstår en betændt kultur blandt unge, når for mange fra dårlige kår hænger ud sammen. Det oplyser Hans Skifter Andersen, som er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

»Vi har set eksempler på høj koncentration af udsatte unge i ungdomsboliger, som har givet nogle andre normer end de gængse. De ryger hash, lever om natten og spiller høj musik. Mange af dem dropper ud af uddannelser og får ikke job,« siger Hans Skifter Andersen.

Århus klumper svage sammen

Hvis man ser på statistikken over unge med svag hjemmebaggrund, så viser det sig, at de i alle landets største byer er blevet klumpet mere sammen i løbet af de seneste 20 år. Især i Århus er udviklingen markant. Her bor hele 63 procent af de dårligst stillede unge i dag i socialt boligbyggeri mod 42 procent i 1986.

Kommunerne har en del af ansvaret for koncentrationen af socialt svage, fastslår professor i sociologi ved Roskilde Universitet John Andersen, der har forsket i boligsociale problemer.

»Desværre er det praksis i nogle kommuner, at man for at skaffe folk tag over hovedet henviser boligsøgende med sociale problemer til boligområder, hvor der i forvejen er mange socialt udsatte og et stort gennemtræk af lejere. På den måde får man skabt en uheldig koncentration af belastede familier,« siger John Andersen.

Den øgede koncentration af socialt svage skyldes primært udviklingen på boligmarkedet.

»Set over flere år er ejerboligerne blevet væsentlig dyrere og dermed lukket land for folk med små indkomster. Samtidig har de private udlejere og andelsboligforeninger kunnet vælge netop de lejere, de gerne ville have. Eksempelvis er det lykkedes relativt få indvandrere at få en privat udlejningsbolig. Så mange grupper har kun et sted at søge hen: de almene boliger,« forklarer Hans Skifter Andersen.

Det rette miks

Fagfolkene er enige om, at der ikke findes en simpel løsning på problemerne med en høj koncentration af udsatte unge.

»Der er brug for en lang række initia­tiver, som tager det alvorligt, at vi er ved at udvikle et samfund med ’dem’ og ’os’. Det handler om mere end blot, hvor folk bor. Det handler også om mulighederne for at få job og kvaliteten af skolerne,« siger Jesper Nygård fra KAB.

I forhold til unge i de belastede områder er der brug for flere penge til blandt andet beboerrådgivere og sportstilbud, mener Jesper Nygård og siger:

»Danmark er nok det eneste europæiske land, hvor staten ikke bruger penge på at bekæmpe problemerne i de socialt udsatte boligområder. Alt boligsocialt arbejde betales af kommunerne eller beboerne. Statens manglende medfinansiering vidner om en tilbagelænet holdning i forhold til de boligsociale problemer.«

For et halvt år siden barslede regeringens ghetto-udvalg med en række forslag. Blandt andet flere fritidsaktiviteter for unge i udsatte områder. Men konkret opfølgning er der ikke meget af ifølge Gert Nielsen fra Boligselskabernes Landsforening.

»Regeringen bør gøre langt mere for at afhjælpe problemerne i de belastede områder. Afbrændingerne af biler og containere i forskellige boligområder i vinterferien sidste år ser jeg som et ekstremt faretegn på, at her er nogle unge, der har det dårligt,« siger Gert Nielsen.

I KAB prøver man at imødegå koncentration af belastede familier og dermed unge ved at sortere mellem folk på ventelisterne.

»Vi kan se en positiv effekt i boligområder, når vi laver såkaldt fleksibel udlejning. Det vil sige, at vi lader udvalgte grupper få fortrinsret til lejligheder. Det drejer sig om folk i job, fraskilte, seniorer og studerende,« siger Jesper Nygård.

Netop det at skabe et miks af forskellige mennesker er uhyre vigtigt, mener forsker Lars Benjaminsen fra SFI, og siger:

»I dag slæber vi rundt på en arv fra 1960’erne og 1970’erne: store almennyttige boligbyggerier, hvor der sker en koncentration af socialt svage grupper. Den slags boligområder skal vi prøve at undgå i fremtiden ved at lave byggerier med forskellige ejerformer og boligstørrelser.«