Udsalg af boliger gavner ingen

Af Jørn Jennet, formand for Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning.

Måske er det en mindre overdrivelse at kalde udsalg af almene boliger for et smart tyveri. Men det er svært at få øje på, hvem sådan en projekt egentlig skal gavne.

De vil sælge den almene boligbevægelse. De vil have frihed for den enkelte. De vil ikke, nu de har magten, undlade at hævne sig på boligbevægelsen, som for mere end fire år siden havde gennemskuet nogle Venstrefolks hensigter med de almene boliger: Hvis der blev flertalsmuligheder, ville området blive angrebet. Og nu er der flertal.

Men hvorfor denne hast? Ja, det er jo næsten heller ikke til at forstå, men hvis man kan huske grimassen hos Venstres forrige leder efter valget i 1998, så forstår man det godt. Det var dengang, Socialdemokraterne angiveligt i sidste øjeblik fik lejerne med sig, da det gik op for dem, at Venstre ville fjerne loftet på husleje i lejeboligerne. Det skulle have været et valgløfte, men burde være betegnet som en valgtrussel.

Det er måske en mindre overdrivelse at kalde et udsalg af de almene boliger for et smart tyveri, men hvem ejer de boliger? Ja, på papiret ejes boligen af lejlighedens beboere. De har ganske vist ikke skøde på den, en de kan ikke sættes ud, blot fordi en ejer skal bruge lejligheden – det er deres.

Der er stor medbestemmelse om alt i deres boligområde, og gode administrerende medarbejdere sørger for, at der er lagt penge fra til at betale omkostningerne i det daglige – og til planlagte renoveringer mange år frem i tiden. Så hvad skal vores beboere med det skøde? Gavner det hverdagen? Næ! Gavner det samfunds-økonomien, hvis alle havde et skøde på deres lejlighed og derfor ikke kunne få boligsikring, men måtte til pengeinstituttet, hver gang der skulle bruges ekstra penge? Og når lønnen ikke rækker til mere, må man sælge og flytte – men hvorhen?

Husvildebarakkerne ville måske skyde op igen, men de får da aldrig så gode grunde og sunde boliger, som vi kender i dag. Måske vil brakmarkerne komme i høj kurs, hvis landmændene har råd til at sælge. Men måske går det ikke så galt – Bendt Bendtsen er nok så forstandig, at han ikke lader de ideologiske hævngerrige Venstrefolk rykke Danmarks vigtigste hjørnesten op.

Hvad så med ejendomsfunktionærerne? Ja, vi er der jo og har været der altid – og som samlet gruppe siden 1920. Vi overlever, vi kan ikke andet. Vi har uddannet os fra begyndelsen, vi kender både nyt og gammelt. Det er over 25 år siden, vi fik EDB-styring hjem i lejligheden, så vi blev advaret, hvis eksempelvis varmen svigtede en kold vinternat. Vi er veluddannede, fleksible, omstillingsparate, har haft fleks- og deltidsbeskæftigede i snart 100 år.

Vi har sammen med beboerne »skåret« en faglig uddannelse sammen, som er fyldt med fremtid. Vi ville gerne meget mere, men 4-500 forordninger lægger en bremse på vores udfoldelsesmuligheder. Vi kunne blandt andet skaffe de varer, som ældre og handicappede beboere ikke længere kan bære hjem. Vores beboerhuse kunne være rammen om alle tiders hyggelige spisesteder stort set hele året. Vi kunne være aktive omkring dette og meget andet.

Vi har altid gerne villet være vores løn værd. Vi ser jo beboerne i øjnene hver dag uden at slå blikket ned. Lad os blive ved med det.