Udråb Nordjylland til frizone

Af Henry Holt Jochumsen, forbundsformand for NNF

Der er brug for Aktiv Arbejdsmarkedspolitik version 2.0. Nordjylland kunne være laboratorium for ny strategi, som inddrager erhvervspolitik, forskning og produktudvikling på en ny måde.

Udflytning Ufaglærte job flytter i stigende omfang ud af Danmark. For en stor gruppe af LO-forbundenes medlemmer er den udvikling en trussel mod deres beskæftigelse.

Regeringens passivitet har – sammen med lavkonjunkturen og ikke mindst globaliseringen – forvandlet 90'ernes jobfest til en alvorlig omgang tømmermænd.  Situationen i Nordjylland, hvor over 33.000 i dag er ledige, er et symptom på en udvikling, som hurtigere, end vi bryder os om, kan brede sig til hele arbejdsmarkedet. Og så er ikke bare de ufaglærte i farezonen.

Fyringerne på Flextronics i Pandrup har fået stor opmærksomhed. Det er naturligt nok, når produktionen baserede sig på højteknologi. Det troede vi for bare få år siden var en garanti for varig beskæftigelse. Men også mange andre nordjyske job er enten i farezonen eller står direkte overfor at forsvinde. I Frederikshavn har Dafolo ligesom SAS givet en gruppe medarbejdere et siciliansk tilbud: Gå ned i løn eller bliv fyret!

NNF's medlemmer er ikke gået ram forbi. Vi ved, at over 1.000 af vores medlemmer i løbet af i år får en fyreseddel, som mere eller mindre direkte har at gøre med udflytning af arbejdspladser eller effektiviseringer i produktionen. Tilbage står en stor gruppe uden særlig gode chancer for igen at finde sig et regulært arbejde.

NNF har derfor foreslået, at LO-forbundene i samarbejde med det lokale erhvervsliv, kommuner, arbejdsformidling og uddannelsesinstitutioner udnævner Nordjylland til en arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsespolitisk frizone, hvor de nuværende rammer for indsatsen over for de ledige suspenderes, og ansvaret overlades til de aktører, som ved, hvor skoen trykker, og som også i praksis står over for udfordringerne.

NNF har i et par år haft en særlig beredskabsgruppe, som træder til ved massefyringer. Men vi støder gang på gang ind i ufleksible offentlige systemer og arbejdsgivere, der er optaget af at slippe af med deres ansatte så billigt som muligt. Så selv om vi arbejder hårdt på at hjælpe vores medlemmer, har vi ind i mellem fornemmelsen af at sætte plaster på et kraniebrud. For hvor er de job, som vi beder vores medlemmer forberede sig til via uddannelse?

Vores ambition er som fagbevægelse at finde en måde at afbøde de værste virkninger af globaliseringen. Og i bedste fald at finde nye veje til at skabe job med udviklingsmuligheder til de mange LO-medlemmer, der ellers må leve med frygten for, at de bliver ramt næste gang.

Den arbejdsmarkedspolitik, som i 90'erne med stor succes matchede arbejdskraftens kvalifikationer med virksomhedernes behov, er i dag ikke tilstrækkelig til at møde de nye udfordringer. Der er brug for en Aktiv Arbejdsmarkedspolitik version 2.0, som inddrager erhvervspolitik, forskning og produktudvikling på en helt ny måde, og et skridt på vejen er at udpege Nordjylland til laboratorium for det arbejde.

Vi har i fagbevægelsen også et ansvar for, at vores medlemmer overhovedet har et job at stå op til. Det kræver effektive og konkurrencedygtige virksomheder – som igen kræver en sammenhængende arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsespolitik. Hjælp til ledige, løbende opkvalificering af folk i job, produktudvikling og forskning.

Alternativet er, at vi efterlader store grupper af vores medlemmer med dårlige – eller slet ingen – muligheder for at finde en plads på arbejdsmarkedet.