Udland ejer større del af danske virksomheder

Af

Danske selskaber får i stigende grad udenlandske ejere, og særligt svenskerne køber sig ind. På ti år er værdien af udenlandske ejerskaber steget med 55 procent. De udenlandske ejere kan sætte dansk arbejdskultur under pres, lyder advarslen. Syv ud af ti medlemmer af HK Handel arbejder i dag i et multinationalt selskab.

Foto: Foto: Thinkstock

UDENLANDSK-DANSK Da Dronning Margrethe blev født i 1940 fejrede Georg Jensen begivenheden ved at lave Daisy Marguerit-øreringen. Smykket kunne næppe være mere dansk – lige bortset fra, at Bahrain købte den danske designvirksomhed sidste år. For nylig er stribevis af andre danske virksomheder også blevet opkøbt af udlandet.

I 2004 ejede udlandet virksomheder i Danmark, der repræsenterede en værdi på 503 mia. kroner. Sidste år var beløbet ifølge Nationalbanken steget til 781 mia. kroner. På mindre end ti år er værdien af udenlandske selskaber i Danmark dermed vokset med mere end 55 procent.

I dag ejes 766 virksomheder af svenskere, det svarer til hver fjerde udenlandsk ejede virksomhed i Danmark. Dernæst kommer ejere fra Holland, som ejer 378 virksomheder i Danmark, efterfulgt af nordmænd, der ejer 360 firmaer. Tyskerne ejer til sammenligning kun 335 virksomheder ud af i alt 3.401 selskaber, som har udenlandske ejere.

Det fremgår af en omfattende kortlægning, Ugebrevet A4 har foretaget af hvert eneste udenlandske selskab i Danmark på baggrund af tal fra erhvervsdatabasen Experian.

Ifølge Harry Flam, professor i international økonomi på Stockholms Universitet, er det ganske naturligt, at svenskerne har smag for danske virksomheder.

»Når svenske virksomheder eksporterer, tænker man først på det danske marked. Landet er geografisk nærmest, og det er meget naturligt at handle med sine naboer,« siger han.

Selvom danske virksomheder overtages af svenskere eller af virksomheder fra andre lande, behøver vi dog ikke begræde udviklingen, mener Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for The Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms.

»Dybest set er det ligegyldigt for samfundsøkonomien, om det er kinesere, bahrainere eller danskere, der ejer Georg Jensen. Det vigtigste er, at det er danskere, som arbejder på virksomheden, og at lønnen indgår i BNP. Men der kan også være ulemper ved, at virksomheder har udenlandske ejere. Hvis ejerne føler, at det er bøvlet at drive forretning i landet, kan de være hurtigere til at trække sig væk end dansk ejede virksomheder,« konkluderer han.

Dansk arbejdskultur under pres

I detailhandlen har man for længst bidt mærke i, at udlandet har fået lyst til at shoppe danske virksomheder.

70 procent af medlemmerne i HK Handel arbejder i dag for multinationale selskaber, mens det for få år siden var under halvdelen.

Men når asiater og amerikanere overtager danske virksomheder, giver det af og til gnidninger. Danske medarbejdere er vant til at have indflydelse, blive inddraget og selv kunne tilrettelægge arbejdet, men det er ikke altid kulturen, når der kommer en udenlandsk ejer, vurderer Peter James Stark, international sekretær i HK Handel.

»Vi har set eksempler på, at ledelsen gav de ansatte detaljerede manualer over arbejdsdagen. Her kunne der stå, hvad man skulle lave klokken 8.05 og igen kl. 8.30 og så fremdeles. Privat brug af telefon og sms var forbudt. Den detailregulering hænger dårligt sammen med dansk arbejdskultur,« siger han.

Medarbejderne kan også opleve, at medbestemmelsen forsvinder, når de vigtigste beslutninger træffes på hovedkontoret i Berlin, Boston eller Beijing. Danmark er et lille land og fylder ofte lidt i bevidstheden i en stor international koncern. Alligevel kan det nogle gange være en fordel at blive opkøbt, mener Peter James Stark.

Konkurrencen inden for handel er global og benhård. Der er mange konkurser, og ofte er der ingen andre udveje end at sælge virksomheden for at klare sig internationalt. Vi er glade for de arbejdspladser, som består,« siger han derfor.

En vigtig opgave for fagbevægelsen er at være opmærksom på, at kontrakter og arbejdsvilkår ikke forringes af udenlandske ejere. HK Handel kontakter hurtigt udenlandske kæder for at oplyse om den danske model. Det er blandt andet lykkedes af få en dialog med supermarkedskæderne Lidl og Aldi, som ellers har et anstrengt forhold til den tyske fagbevægelse i hjemlandet.

Svenskerne kender os

Når svenskerne har opkøbt mange virksomheder i Danmark, skyldes det, at de er gode til at aflæse danske koder og det danske arbejdsmarked. Tyskerne sværmer mere for Polen, end de kigger mod nord, forklarer professor Philipp Schröder.

»Det er let for svenskerne at drive virksomhed i Danmark og forstå rammebetingelserne. Der er få kulturelle barrierer.«

Det nikker Claus Holmgaard, adm. direktør i Nordenta, der producerer tandlægeudstyr, genkendende til. Generelt er de svenske ejere gode til at overlade ansvar, sætte få klare rammer – og så ved de godt, at danskerne arbejder på at overholde dem, fortæller han.

»Svenskerne er dygtige til at købe virksomheder op og går op i at opføre sig pænt og sobert. Der er en tendens til, at de har lidt mere fokus på kvoter og rekrutterer både mænd og kvinder i ledelsen. De svenske topledere, som jeg har arbejdet sammen med, lytter meget, og hvis der er uenighed i organisationen, anstrenger de sig for at finde konsensus,« siger han.

Udenlandske virksomheder giver rabat

Over 1.000 virksomheder i Danmark, der beskæftiger sig med handel og transport, er i dag ejet af udlændinge. Handel er den absolut største branche, som udlandet investerer i, mens finansiering og forsikring havner på andenpladsen efterfulgt af industrien.

Når handelen tager førstepladsen i udenlandske investeringer skyldes det, at mange lande sælger varer til Danmark. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at have service og salgskontorer herhjemme. Samtidig er et væld af kæder som H&M, Ikea og Aldi internationale. Konkurrencen udefra er blandt andet med til at sænke prisen på tøj og fødevarer.

»Det er herligt med konkurrence i detailhandelen, for det giver bedre priser for forbrugerne. Generelt kan udenlandsk ejede virksomheder også være med til at gøre danske underleverandører dygtigere, fordi de stiller krav og skaber konkurrence i lokalområdet,« forklarer professor i økonomi Philipp Schröder.

Samtidig kan ønsket om at tiltrække udenlandske virksomheder eller truslen om, at jobbene flytter væk fra Danmark, få politikere til at arbejde hårdt for gode vilkår til erhvervslivet. Når rammerne forbedres, kommer det også de danskejede virksomheder til gavn.

Asien køber dansk know how

De seneste ti år er Asien som noget nyt så småt begyndt at opkøbe danske virksomheder. Her er drivkræften blandt andet at købe sig adgang til viden inden for biotech, cleantech og medicoindustri, hvor Danmark står stærkt, fortæller Stine Haakonsson, lektor på CBS og forsker i globalisering og innovation.

»Asien oplever en stor vækst på hjemmemarkederne og vil gerne understøtte det med internationale opkøb af virksomheder. De asiatiske lande ønsker en internationalisering, hvor de ikke alene er verdens fabrik. Deres virksomheder ønsker at få adgang til teknologi og har behov for nye partnere. Samtidig kan opkøb af danske virksomheder give adgang til certificering af produkter, der gør, at virksomheden kan ramme et endnu større marked,« siger hun.

En storaktionær fra Asien kan også være en gevinst for virksomheden i Danmark, fortæller Niels Dalsgaard, adm. direktør i Musholm A/S. Virksomheden, der opdrætter ørreder, fik i 2005 en japansk samarbejdspartner som hovedaktionær. Musholms ejer fik til gengæld mulighed for at købe aktier og blive medejer i den japanske virksomhed.

»Japan er et stort marked, og japanerne har en kæmpe knowhow inden for forædling og bearbejdning af fisk. Musholm har fået tilført kapital og teknologi og er kommet dybere ind i det japanske marked. Det har været positivt med ejerskiftet, for japanerne har en kultur, hvor man sætter virksomheden meget højt. De tænker på virksomhedens tarv og træffer langsigtede beslutninger,« mener han.

Profitjagt kostede danske job

Der er dog blandede erfaringer, når danske virksomheder overtages af udlandet. Nogle gange skaber det job, men det kan også koste arbejdspladser.

Det har Erik Olesen, som gennem en årrække var fællestillidsmand for metalvirksomheden APV i Horsens, mærket på tæt hold. Kapitalfonden, som overtog APV, var meget interesseret i at gøre den effektiv ved hjælp af Lean-princippet, splitte virksomheden op og sælge delene med gevinst. Selv om fabrikken i Horsens var en af de mest effektive i Europa til at producere ventiler og pumper, blev den lukket. Kapitalfonden havde behov for penge og solgte derfor bygninger og grunde og samlede produktionen i Kolding. En del arbejdspladser blev også outsourcet.

»Kapitalfonde interesserer sig ikke altid for drift, men mere for økonomi, tal og principper. Det drejer sig om at tømme virksomheden for værdier og sælge den videre. På den anden side tilførte fonden også visdom, effektiviseringer og brød med traditionerne,« fortæller Erik Olsen, der i dag er kasserer i Metal Horsens.

HK Handel opfordrer medarbejdere og tillidsfolk til at være synlige og konstruktive, når der kommer en udenlandsk ejer af virksomheden.

»Der kommer forandringer med overtagelser. Det er vigtigt med det samme at gå i dialog med ledelsen og i fællesskab finde løsninger, så jobbene forbliver i Danmark,« siger Peter James Stark, international sekretær i HK Handel.