Udlængsel koster dyrt

Af Torben K. Andersen

På få år er antallet af folke- og førtidspensionister, som får udbetalt deres sociale pension i udlandet, mere end tredoblet. En prognose viser, at endnu flere vil rykke teltpælene op i de kommende år. Til gengæld er det en myte, at efterlønnere trækker sig tilbage for at bo under fremmede himmelstrøg.

Pensionister foretrækker i stigende grad at nyde deres otium under skyggefulde palmer i Frankrig, langs den spanske solkyst eller midt i den svenske natur. Siden midten af 1990’erne er antallet af folke- og førtidspensionister, som får udbetalt deres sociale pension i udlandet, mere end tredoblet.

Sidste år var tallet knap 23.000, og udviklingen vil fortsætte de kommende år i takt med, at de store årgange når pensionsalderen.

En prognose fra Den Sociale Sikringsstyrelse anslår således, at antallet af folke- og førtidspensionister, som får sendt deres pension til udlandet, vil stige med hele 34 procent alene frem til år 2005. Antallet omfatter også de udlændinge, som har boet i Danmark og derved optjent ret til pension. Det vil betyde, at der bliver udbetalt pension til lige så mange folk i udlandet, som der bor folk i mellemstore danske byer som Ringsted, Herlev og Ebeltoft.

Men pensionsflugten koster det danske samfund penge. Mange penge. Alene sidste år blev der udbetalt pensioner for knap 900 millioner kroner til folk i udlandet, men heraf blev der blot betalt 78 millioner kroner i skat til Danmark. Pensionister, der slår sig ned i for eksempel Spanien eller Frankrig, slipper nemlig for at betale den høje danske skat af deres sociale pension.

Pension Skattely

Mange pensionister har også lagt penge til side måned efter måned til deres private kapital- og ratepensioner og har trukket opsparingen fra i skat. Nu hæver de deres pensionsformue i udlandet til en væsentlig mildere beskatning. Derved går den danske husholdningsøkonomi glip af store indtægter i form af først og fremmest tabte skatter, men også mindre moms, fordi pensionerne ikke omsættes herhjemme. Det betyder også tab af danske arbejdspladser. Hvor meget den danske stat mister i tabte skatteindtægter, fordi pensionisterne flager ud, er dog svært at gøre præcist op.

Den tidligere økonomiske vismand, professor Søren Bo Nielsen fra Handelshøjskolen i København, har i flere år forsket i internationale skatteforhold. Han mener, at folk har fået en skatterabat gennem årene, som bør komme det danske samfund til gode, men han forudser, at problemet vokser de kommende år.

citationstegnDet danske samfund har et tilgodehavende, da folk har trukket deres pensionsbidrag fra i skat gennem årene. Dette bidrag ville jeg ønske kunne bevares i vores skattesystem.
Søren Bo Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i København

»Der er flere og flere mennesker, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og som stadig er i fuld vigør. De har i kraft af deres rejser i udlandet forelsket sig i et andet land. Derfor vil dette mønster gå en opgang i møde. Men det danske samfund har et tilgodehavende, da folk har trukket deres pensionsbidrag fra i skat gennem årene. Dette bidrag ville jeg ønske kunne bevares i vores skattesystem,« siger Søren Bo Nielsen.

Der er da også udenlandske pensionister, som vælger at slå sig ned i Danmark. Men typisk er der for hver udenlandsk pensionist, som bosætter sig her i landet, to danske pensionister, som rejser ud.

Sverige er topscorer

Drømmen om et glas tempereret Rioja i aftenskumringen, afslapning med vennerne over et spil petanque og et mildt skatteklima har ganske vist lokket mange ældre til de varme middelhavslande med folkepension hjemmefra i reserve. Men det er først og fremmest Sverige og vores øvrige nabolande, som lokker folk til, når de rykker teltpælene op og slår nye rødder i deres tredje alder. Halvdelen af de danske folkepensioner, der bliver udbetalt til udlandet, ender således hos ældre med adresse især i Sverige, men også i Norge eller Tyskland.

Ifølge kontorchef i Den Sociale Sikringsstyrelse, Gunnar Poulsen, er det blandt andet et udtryk for, at flere orienterer sig mod udlandet og alligevel bevarer en tæt tilknytning til Danmark.

»Men det er meget individuelt fra person til person. Spørger man de godt 8.000 personer bosat i Sverige om, hvorfor de er flyttet, vil man nok få lige så mange forskellige svar,« siger han.

Et par åbenlyse fordele som lavere boligpriser og leveomkostninger spiller formentlig en væsentlig rolle for mange, når de beslutter at flytte til Sverige. De senere års galopperende boligpriser i Storkøbenhavn og andre dele af landet har gjort det svenske boligmarked særdeles attraktivt.

I København løber en lejlighed på omkring 70 kvadratmeter i dag nemt op i 1,5 millioner kroner, mens en tilsvarende lejlighed på den anden side af Øresund kan købes for under det halve. Og bevæger man sig bare en smule væk fra Malmø, er priserne endnu lavere. Det samme gælder bilkøb. I dag kan man herhjemme købe en Peugeot 206 1,4 for det samme, som en Audi A4 koster i Sverige. I det hele taget er det billigere at leve i Sverige på grund af den svenske krones lave kurs. Og dertil kommer, at Øresundsbroen gør det nemt for et dansk pensionistægtepar i Skåne at besøge børn og børnebørn på Sjælland.

Voldsom interesse

Danskernes stigende lyst til at sælge boligen og slå sig ned under fremmede himmelstrøg i en sen alder kan også mærkes hos landets banker og revisionsselskaber, som specialiserer sig i at råde og vejlede folk, som går rundt med udlængsel i maven.

Hans Birkholm er cand. jur. og partner i PricewaterhouseCoopers, og han rådgiver dagligt ældre danskere, som gerne vil hive teltpælene op.

»Pensionister er i dag ved at være lige så mobile som almindelige lønmodtagere. Derfor er interessen for at høre nærmere om skatteforhold i middelhavslandene voldsomt stigende,« siger Hans Birkholm.

Han forudser, at blandt andet Grækenland kan blive det næste store hit blandt ældre danskere, som ønsker at udflage fra Danmark, og dermed blive en konkurrent til Spanien og Frankrig som danskernes foretrukne pensionistland i Sydeuropa. Dels har danskerne fået mulighed for at købe egen bolig i Grækenland, hvilket ikke var muligt for blot nogle år tilbage. Og sammenlignet med lande som Frankrig, Spanien og ikke mindst Danmark er ejendomspriserne i Grækenland stadig små. Desuden er leveomkostningerne meget lavere, og så er skattereglerne ændret for et par år siden, så danskere ikke bliver så hårdt beskattet af deres pension som tidligere.

Samtidig har Frankrig vedtaget en pensionsreform, der træder i kraft ved årsskiftet. Den kan lukke et lukrativt skattehul for mange danskere. I dag kan et dansk pensionistægtepar for eksempel spare omkring 150.000 danske kroner om året i skat ved at få udbetalt en privat ratepension på 500.000 kroner i Frankrig, som har en langt mere lempelig beskatning af rateudbetalingerne. Der er dog tvivl blandt danske eksperter om, hvilke konsekvenser de nye franske pensionsregler vil få for danske pensionister.

Efterlønnere bliver hjemme

Mens pensionisterne altså i stigende grad vender blikket udad, er det til gengæld en myte, at efterlønnere i hobetal vælger at bosætte sig på solkysten i Spanien, ved en skærgård i Sverige eller på en græsk ø.

Det kan godt være, at mange danskere drømmer om at kvitte jobbet og den sure danske vinter for at slå sig ned på en efterløn under mere eksotiske himmelstrøg. Men så forbliver det ved drømmen.

Faktisk benytter kun få promiller af landets omkring 180.000 efterlønsmodtagere sig af en tre år gammel regel, der gør det muligt at få efterlønnen udbetalt i udlandet. En opgørelse fra Arbejdsdirektoratet viser, at 434 danskere i august i år fik deres efterløn udbetalt i udlandet.

Da de nye regler om efterlønnen blev vedtaget under den tidligere Nyrup-regering, skønnede embedsmændene ellers, at 3.500 efterlønnere årligt ville benytte sig af tilbuddet om at få  efterlønnen med til udlandet. Men sådan er det altså langt fra gået, og dermed er mange politikere og skattefolks dybe bekymring manet godt og grundigt i jorden. De frygtede, at de nye reg- ler ville sende en sand folkevandring af efterlønnere afsted til udlandet og dermed udhule arbejdsstyrken.

»Antallet har været jævnt stigende gennem årene. Men i forhold til det oprindelige skøn er 434 ikke særlig mange. Det kan hænge sammen med de mere fleksible regler, som tilskynder folk til at arbejde noget mere og dermed vente med at gå på efterløn til senere,« siger specialkonsulent i Arbejdsdirektoratet, Ulrik Frese.

Ældrechecken til udlandet

De nye efterlønsregler trådte i kraft i juli 2000. Men det skete ikke med regeringens gode vilje. Reglerne blev ændret efter stærkt pres fra EU-kommissionen, som gennem årene havde fået flere klager fra utilfredse danskere.

De nye regler førte dog også til en række klager – denne gang fra folk, som i første omgang valgte at melde sig ud af efterlønssystemet, fordi de ikke havde udsigt til at få efterlønnen med til udlandet. De følte sig snydt, fordi den mulighed pludselig blev åbnet. Men det problem er nu efterhånden ved at være løst. Klagerne er gået til deres respektive a-kasser, som har undersøgt sagen og lavet en indstilling til Arbejdsdirektoratet.

»De fleste sager er nu gennem systemet, og heraf har langt de fleste fået medhold, så de kan få deres efterløn udbetalt i udlandet, når de har indbetalt den manglende kontingent,« siger Ulrik Frese.

De nye regler omfatter også folk på overgangsydelse. Og her er billedet stort set det samme som for efterlønnere. Kun få promiller benytter sig af tilbuddet. Blandt de omkring 11.000 danskere på overgangsydelse har blot 31 aktuelt benyttet sig af tilbuddet om at få pengene udbetalt i udlandet. De fleste af dem har valgt at slå sig ned i Spanien, Sverige og Frankrig.

Den stærkt omdiskuterede ældrecheck til fattige pensionister går også i en vis udstrækning til folk bosat i udlandet. Checken blev født efter pres fra Dansk Folkeparti for at give pensionister med ondt i økonomien lidt flere kroner til at klare dagligdagen. Foreløbig har godt 1.000 ældre fået sendt en check ind ad døren på deres adresse i udlandet.