Udlændingespørgsmålet topper vælgernes hitliste

Af

Det er lykkedes for Anders Fogh at fastholde den politiske dagsorden siden folketingsvalget. Vælgerne er stadig optaget af udlændinge, sundhed og ældre, viser en ny Gallup-undersøgelse. Forsker vurderer, at de unge og de veluddannede efterlyser et klart modspil til Dansk Folkeparti.

Hvis Socialdemokraterne vil levere svar på de spørgsmål, der optager den danske befolkning, skal den nye formand for partiet hurtigst muligt skabe klarhed om partiets udlændingepolitik og sikre, at partiet får pudset velfærdsprofilen. Hver tredje dansker mener nemlig, at flygtninge- og indvandrerproblematikken er det vigtigste politiske tema i Danmark lige nu. Og dermed er emnet dét politiske spørgsmål, der fylder absolut mest på vælgernes dagsorden. 20 procent peger på de ældres vilkår som et af de vigtigste problemer, og 19 procent peger på hospitaler og sundhed som noget, de er optaget af. Det viser en undersøgelse som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet siger:

»Tallene viser, at det er lykkedes for Anders Fogh Rasmussen at fastholde den politiske dagsorden, der bragte ham til magten ved folketingsvalget. Men Socialdemokraterne har nogle potentialer i den sociale velfærdspolitik, som venter på at blive udnyttet.«

Foghs strategi

Selv om andelen af vælgere, der anser udlændingespørgsmålet for det vigtigste, er faldet fra 55 til 33 procent siden folketingsvalget for et år siden, er det stadigvæk det altoverskyggende politiske tema hos befolkningen. Per Rystrøm, der var pressechef for tidligere socialminister Henrik Dam Kristensen (S), forklarer faldet i vælgernes vurdering af udlændingepolitikkens vigtighed med, at den politiske dagsorden altid bliver pumpet op under en valgkamp og så efterfølgende falder til et mere naturligt leje. Det afgørende er ifølge Per Rystrøm, at udlændinge, sundhed og ældre stadig er vælgernes topprioriteter. Og han er sikker på, at de samme emner vil være top tre det næste par år.

»Vælgerne har en meget nøgtern vurdering af, hvad samfundets reelle problemer er. Arbejdsløsheden var et stort emne i 1994, da arbejdsløsheden var omkring 10 procent, men i dag, hvor arbejdsløsheden er nede på cirka fem procent, er det naturligt gledet ud af vælgernes dagsorden. Det samme gælder for miljøpolitikken,« siger han.

Ifølge Rystrøm har statsminister Anders Fogh Rasmussen en klar interesse i at holde udlændingespørgsmålet i kog. Et massivt flertal af vælgerne mener nemlig, at VK-regeringen er bedst til at sikre en fornuftig udlændingepolitik.

»Derfor vil Fogh puste til udlændingedebatten, og det sker blandt andet ved, at den nye udlændingelov skal revideres til næste år. Det vil skabe en ny diskussion og aftvinge svar fra Socialdemokraterne,« siger Per Rystrøm.

Vælgere kræver klar snak

De vælgere, der er mest optaget af udlændingepolitikken, er Dansk Folkepartis vælgere, hvor 58 procent mener, at det spørgsmål er blandt de vigtigste problemer i Danmark. For VK’s og Socialdemokraterne’s vælgere er tallene henholdsvis 33 procent og 28 procent.

Mere overraskende er det ifølge lektor Johannes Andersen, at gruppen af vælgere under 30 år og mennesker med en studentereksamen og længerevarende uddannelse i dag er mere optaget af udlændingepolitikken end resten af den danske befolkning. 25 procent af danskerne, hvis højeste uddannelsestrin er en folkeskoleeksamen, anser udlændingepolitikken for vigtigst, mod 34 procent for gruppen af danskere med en længevarende uddannelse.

Den gruppe har ellers traditionelt været at finde blandt dem, der mente, at diskussionen var kørt ud af sporet.

»Der er i store dele af befolkningen et ønske om at bryde Dansk Folkepartis monopol på udlændingepolitikken. De unge og veluddannede efterlyser klare standpunkter, og at der bliver ført en politik, som får de bange til at holde op med at være bange. De efterlyser kort sagt klar snak,« siger Johannes Andersen.

Han mener ikke, man skal lægge så meget i, at henholdsvis 8 og 11 procent mener, at EU og udenrigspolitik er blandt de vigtigste emner.

»EU-formandskabet har fyldt meget i mediebilledet, men erfaringsmæssigt vil det falde, og dansk politik bliver atter hjemligt orienteret,« siger Johannes Andersen.

De gamles regering

Hvor Anders Fogh stadig har en klar fordel i, at udlændingepolitikken står højt på vælgernes dagsorden, er det mere uklart, hvem der har fordel af, at velfærdsspørgsmålene – ældre og sundhed – optager vælgerne.

»Socialdemokraterne har en råstyrke på velfærdsområdet, som langt fra er slidt ned, og derfor kan partiet udnytte, at det optager vælgerne så meget,« siger Johannes Andersen.

Han hæfter sig ved, at de unge er mere optaget af den sociale dagsorden end de ældre. Eksempelvis mener 22 procent af alle mellem 18 og 35 år, at sundhedsvæsnet er et vigtigt område, mens det tilsvarende tal for danskere over 60 år er 16 procent.

Målinger har tidligere vist, at befolkningen er delt i spørgsmålet om, hvorvidt en borgerlig regering eller Socialdemokraterne er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen.

Ligeledes peger Rystrøm på, at det kan blive et problem for regeringen, at ældrespørgsmålet er så betydningsfuldt for vælgerne. Det skyldes, at Dansk Folkeparti har en ekstremt skarp profil i ældrepolitikken, hvor partiet hele tiden presser regeringen til at bruge penge på de ældre. Og det er der god logik i, for 31 procent af Dansk Folkepartis vælgere er optaget af ældrespørgsmålet – mod 16 procent af VK’s vælgere og 22 procent blandt de socialdemokratiske vælgere.

»Med forliget om ældrechecken har Dansk Folkeparti sikret, at ældrespørgsmålet kommer på dagsordenen hver gang, der skal forhandles finanslov. Det er utroligt smart af dem, fordi det reelt gør det meget svært for VK at udråbe sig selv til ungdommens regering,« siger Per Rystrøm.
Men i modsætning til udlændingepolitikken er ældrespørgsmålet et af de områder, hvor vælgerne er i meget stor overensstemmelse med Socialdemokraterne. Derfor har partiet gode muligheder for at profitere af netop den dagsorden – ikke mindst hvis partiet bliver bedre til at udnytte, at det ikke længere sidder med ansvarets åg.

»Sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har Socialdemokraterne et udgiftspolitisk flertal, der kan udfordre regeringen,« vurderer Per Rystrøm.

Mindre emner kan flytte stemmer

Ifølge Rystrøm er muligheden for Socialdemokraterne, at partiet i modsætning til regeringen både vil kunne tale til vælgerne i ældrespørgsmålet og i et af de nye vigtige emner: uddannelsespolitikken.

Op gennem 1990’erne er betydningen af uddannelsespolitikken steget støt, og i dag peger otte procent på udannelse som et vigtigt område. Ifølge Per Rystrøm skal man ikke opholde sig for længe ved den relativt lave procent af vælgere, der interesserer sig for uddannelse. Alle partier koncentrerer sig om topemnerne, og det får langsomt deres politik til at ligne hinandens. Derfor bliver det på de sekundære områder, såsom udannelse og skat, at partierne har mulighed for at markere de holdningsforskelle, der på valgdagen kan flytte de afgørende stemmer.

I Gallup-undersøgelsen mener ingen af Dansk Folkepartis vælgere, at uddannelsespolitik er vigtig. Derimod peger ni procent af Socialdemokraternes vælgere på uddannelse som et område, der står højt på den politiske dagsorden.