Udlændingepakke skaber ufaglært underklasse

Af Jens Peter Houe

Regeringens nye udlændingepakke tvinger flygtninge og indvandrere væk fra uddannelserne og ud i ufaglært arbejde, mener både LO og Kommunernes Landsforening. Regeringen og Dansk Folkeparti afviser: Udlændinge skal yde, før de kan nyde velfærden og få opholdstilladelse.

KVALIFIKATIONER Hvis du som udlænding vil have permanent opholdstilladelse i Danmark, skal du arbejde fuld tid i 2,5 år og ikke bruge tiden på at uddanne dig til for eksempel ingeniør eller pædagog. Sådan lyder kravet i den nye udlændingepakke fra regeringen og Dansk Folkeparti, der igen strammer reglerne for, hvornår udlændinge kan få permanent opholdstilladelse.

»Regeringen belønner de udlændinge, der arbejder ufaglært, og straffer dem, der uddanner sig fuld tid. For en indvandrer, der ønsker at få en permanent opholdstilladelse, kan det med de nye regler langt bedre betale sig at tage et rengøringsjob end at starte på en uddannelse,« siger faglig sekretær i LO, Marie-Louise Knuppert.

Den nye udlændingepakke behandles netop nu i Folketinget og forventes vedtaget i slutningen af maj. Den indeholder et pointsystem, hvor man efter fire års ophold i landet – og under forudsætning af, at man har optjent 100 point – kan få permanent opholdstilladelse. I pointsystemet er det et ufravigeligt krav, at man inden for de seneste tre år har været i fuldtidsbeskæftigelse i minimum 2,5 år. Tidligere lød kravet inden for syv år. Desuden er det et krav, at man fortsat er i arbejde, når opholdstilladelsen bliver meddelt.

Et pointsystem er en god idé, men problemet er, at en fuldtidsuddannelse ikke tæller som beskæftigelse. Dermed forhindres udlændinge i at tage en uddannelse, imens de kæmper for at få opholdstilladelse, mener Kommunernes Landsforening (KL) og LO, der begge kritiserer den nye lov i hver sit høringssvar.

»Jeg er bange for, at man fastholder en gruppe af udlændinge som et ufaglært proletariat,« siger Erik Nielsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

KL frygter ligesom fagbevægelsen, at udlændinge dropper uddannelsen og tager et ufaglært job.

»Det er meget uheldigt, at kravet om 2,5 års beskæftigelse skal være inden for de seneste tre år, da det kan betyde, at uddannelse fravælges til fordel for ufaglært arbejde. Det giver ikke mening, især ikke hvis den pågældende på et tidligere tidspunkt har været i beskæftigelse og opfyldt kravene på det tidspunkt,« skriver KL i sit høringssvar.

Udenlandske løntrykkere

KL vurderer, at der årligt vil være cirka 8.000 udlændinge, der ikke kan begynde på en fuldtidsuddannelse, hvis de samtidig skal leve op til kravet om 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse. Det er blandt andet flygtninge og familiesammenførte, der er ufaglærte eller mangler kompetencer og derfor kan have brug for tage en fuldtidsuddannelse. Sidste år kom 4.500 personer til landet som familiesammenførte og cirka 1.300 flygtninge. Men ingen af disse personer kan altså søge om permanent ophold, så længe de studerer fuld tid.

»Det er helt galt. Regeringen siger, de gerne vil have, at folk uddanner sig, men den opmuntrer jo til det modsatte med de her regler. Og hvad med traumatiserede flygtninge, torturofre og førtidspensionister, der ikke kan leve op til de her krav. Danmark går nu endeligt fra at være kendt som et humanistisk land til det modsatte,« siger Marie-Louise Knuppert.

Erik Nielsen, der også er borgmester i Rødovre Kommune, kalder det drønærgerligt.

»Vi gør jo ellers alt for at få folk i uddannelse. Det er spild af tid og drønærgerligt, at de skal ud og tage ufaglært arbejde. Det her betyder jo, at dem, der venter på at få permanent opholdstilladelse, ikke kan begynde at uddanne sig, for så mister de jo deres optjente beskæftigelse og skal starte forfra. Det er dårligt for den enkelte og for Danmark, fordi vi i fremtiden kommer til at mangle flere uddannede folk«.

SU-godkendte fuldtidsuddannelser skal tælle med som fuldtidsbeskæftigelse, mener Erik Nielsen.

I HK anbefaler man regeringen og DF at lytte til fagbevægelsen og KL, inden pakken bliver vedtaget.

»Det er fuldstændig vanvittige ændringer, regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemtrumfe. Pointsystemet er okay. Men det er helt tosset, at vi ikke belønner de udlændige, der vil tage en uddannelse og få et job i Danmark. I stedet sender vi dem ud i ufaglærte stillinger, der ellers forsvinder under krisen. Så kan de konkurrere med ufaglærte danskere, der heller ikke kan finde job,« siger faglig sekretær i HK/Danmark, Steen Karlsen, der understreger, at mange udlændinge i dag varetager ufaglærte job, mens danskerne varetager de faglærte job.

»På den måde har vi allerede en udenlandsk underklasse i Danmark, og den risikerer nu at blive større. Desuden frygter jeg, at desperate udlændinge – både faglærte og ufaglærte – vil gå alt for langt for at skaffe et fuldtidsjob i 2,5 år. Vi risikerer, at de vil sælge sig alt for billigt og arbejde under dårlige forhold. Det er jo hele deres eksistens, de risikerer at sætte over styr, hvis de mister jobbet. Desperate folk kan arbejdsgivere presse til meget. Giv dem dog i stedet muligheden for at tage en uddannelse indenfor et fag, som Danmark får brug for i fremtiden,« lyder opfordringen fra HK.

Både S, SF, de radikale og Enhedslisten tager afstand fra den nye udlændingepakke. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen frygter, at udlændinge kan ende som løntrykkere – og det er jo hverken til gavn for danske arbejdere eller udlændingene selv.

»Ansætter en arbejdsgiver en person, der ønsker permanent ophold her i landet, er der desværre gode muligheder for at presse både løn og arbejdsvilkår helt i bund. Regeringen skaber simpelthen en underklasse af udlændinge, der kan bruges som et effektivt redskab til at holde lønniveauet nede. Det vil ikke alene påvirke den enkelte udlænding, men også alle de danske arbejdere, der skal konkurrere med kolleger, som er tvunget til at acceptere elendige arbejdsvilkår,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) frygter man dog ikke den slags problemer.

»Det virker ikke som et særligt stort problem, da det er en relativt lille gruppe mennesker, det drejer sig om. DA er først og fremmest optaget af, at få kvalificeret arbejdskraft til landet. Derfor er vi tilfredse med, at folk med lange videregående uddannelser kan komme til landet via greencard-ordningen og få permanent opholdstilladelse via den nye pointmodel. Men vi er ikke glade for at lade korte uddannelser tælle som fuldtidsbeskæftigelse i det nye pointsystem,« forklarer chefkonsulent Henning Gade.

Uddannelse er ikke alt

Uddannelse er godt, men arbejde er bedre, lyder budskabet fra Venstres udlændingeordfører Karsten Lauritzen, der afviser kritikken.

»Man kunne godt sige, at vi skal belønne folk for at uddanne sig, men vi skal altså først have forsikring for, at de vil bidrage positivt til det danske samfund,« siger han.

Bidrager man ikke positivt til samfundet ved at tage en uddannelse?

»Jo, men først på et senere tidspunkt, når man er færdiguddannet. Man skal yde, før man kan nyde. Altså før man kan nyde de danske velfærdsgoder, skal man ud og arbejde først. Imens folk arbejder, kan de stadig få 15 point for anden uddannelse, men de 70 point får de kun ved rigtigt fuldtidsarbejde i 2,5 år,« siger Karsten Lauritzen, der ikke mener, at udlændinge kun vil tage ufaglært arbejde og ende som løntrykkere.

»Nogen af dem har jo en uddannelse med fra hjemlandet, eller også studerer de måske her i forvejen. Så de kan jo søge andet arbejde«.

Samme melding kommer fra støttepartiet Dansk Folkeparti.

»Udlændinge skal bidrage aktivt til det danske samfund ved at arbejde her i et fuldtidsjob. Det, at man studerer fuld tid, behøver jo ikke at betyde, at man er klar til at blive en del af det danske samfund, når man er færdiguddannet,« siger udlændinge- og integrationsordfører Peter Skaarup.

Dermed får I jo flere ufaglærte udlændinge her i landet, der ikke uddanner sig?

»Men hvis de gerne vil have en uddannelse, kan de jo tage den, imens de arbejder fuld tid. Det er svært, men det er der også danskere, der gør. Alternativt må de vente med at tage en uddannelse, til de har fået permanent opholdtilladelse,« siger Peter Skaarup.

Hvad med traumatiserede flygtninge, torturofre samt førtidspensionister, der ikke kan leve op til kravene?

»Vi tilknytter nogle konventioner til lovpakken. Hvis man er handicappet, fysisk eller psykisk syg, så er man undtaget kravene,« siger han og understreger, at der i dag skal gå syv år, før man kan få permanent opholdstilladelse.

»Med den nye lovpakke kan man altså få permanent opholdstilladelse efter fire år, men så skal man også leve op til kravene. Det skal ikke være alt for nemt at få en opholdstilladelse her i Danmark«.