Udlændingelov ændres konstant

Af | @MichaelBraemer

Med den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det 14. gang siden 2001, at udlændingeloven underkastes gennemgribende ændringer. Hver gang betyder det nye krav til udlændinge i Danmark. Men det er et problem for retssikkerheden, at en gruppe borgere aldrig med sikkerhed ved, hvilke regler der gælder for dem mener kritikere.

FLYDENDE MÅLSTREG Det er ikke grebet ud af den blå luft, når regeringen og Dansk Folkeparti kalder deres nye udlændingeaftale et serviceeftersyn. For regeringen og dens støtteparti har værktøjskassen fremme og går lovgivningen efter i sømmene med mindst samme hyppighed, som de fleste af os sender bilen til tjek hos værkstedet.

En fuldstændig kortlægning af de ændringer, der er sket på området, skulle udgives i bogform, men Ugebrevet A4 har på baggrund af Retsinformation oplistet 13 væsentlige ændringer af udlændingeloven i perioden. Det vil sige én hver ottende måned. Dertil kommer fem stramninger af indfødsretsreglerne, som har gjort det tiltagende sværere for udlændinge at blive danske statsborgere.

Den evige røren rundt i regler og lovgivning på området er et kæmpe problem for udlændinge, der prøver at leve op til de krav, der stilles for at de kan opnå rettigheder og de mål, de har sat sig her i landet. Det mener eksperter og dem, der arbejder for og med flygtninge og indvandrere i Danmark. Udlændingene mister modet og troen på, at de kan blive accepteret og integreret i Danmark, når målstregen flyttes, hver gang de nærmer sig, lyder kritikken.

»Retssikkerheden bliver undermineret i Danmark, fordi borgerne aldrig kan vide med sikkerhed, hvilke regler der gælder, og hvor længe de gælder,« mener den radikale integrationsordfører, Marianne Jelved, der modtager stribevis af mails fra borgere, der er desperate, fordi de opdager, at de regler, de har indrettet sig efter, er blevet forældede, og de nu mødes med nye krav.

»Så sent som i går modtog jeg en mail fra en dansker, som er gift med én fra Uganda. De har gjort alt for, at hun kan få permanent opholdstilladelse efter syv års ophold. Men nu, hvor de står lige for at kunne opfylde kravene, har de fået at vide, at der nu er aftalt et krav om to et halvt år fast beskæftigelse med tilbagevirkende kraft,« fortæller Marianne Jelved.

Hun mener, at der som minimum bør være overgangsregler for dem, der kan klare hidtil kendte krav inden for to år efter vedtagelsen af nye stramninger. Det mest acceptable ville efter hendes vurdering være kun at lade nye regler gælde nye udlændinge.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm kritiserer også de hyppige ændringer i lovgivningen.

»Der er behov for justeringer her og dér i et samfund, der er så kompliceret som det danske. Men antallet af justeringer af udlændingelovgivningen er uhørt stort, fordi den er på toppen af den politiske dagsorden non stop. Det er uheldigt for områdets udvikling, for det fører til, at brugerne – asylansøgere, flygtninge og indvandrere – har svært ved at finde ud af, hvilke regler der gælder for dem,« siger han.

Andreas Kamm kalder usikkerheden en skavank for et retssamfund, hvor borgerne bør have en vis fornemmelse af, hvilke regler de lever under. Udlændinge, der kommer til Danmark enten som flygtninge eller indvandrere, ønsker som alle andre ’ro på’ i deres tilværelse, påpeger han. Det vil sige, at de ønsker permanent opholds- >
tilladelse, familiesammenføring og i sidste ende statsborgerskab.

»Og så er det ikke sjovt at være underlagt regler, der hele tiden bevæger sig, mens de sigter mod de mål.«

Uendelig stige

Netop betingelserne for at opnå permanent ophold, familiesammenføring og statsborgerskab er løbende blevet strammet inden for de seneste ni år.

Det er som en stige, der hele tiden får et ekstra trin, hver gang man tror, man har nået toppen. Det er det billede, forsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll bruger. Som et eksempel peger hun på den indfødsretsprøve, som udlændinge meldte sig til i efteråret 2008, efter den havde været annonceret med nogle givne vilkår. Men efter en regelændring i mellemtiden kom prøven til at foregå på andre og skrappere vilkår.

»Folk bliver opgivende, og det er næppe godt for integrationen. Der breder sig en håbløshed og en oplevelse af, at dét, de kan, aldrig er godt nok. Det er også svært for vejledere, der kun kan fortælle folk, at ’det er sådan, det er nu’. Og for eksempel fraråde folk at tage indfødsretsprøven, før de andre betingelser for at opnå statsborgerskab er opfyldt, fordi de ellers risikerer, at prøven er forældet, når de skal bruge den,« siger hun.

Den evigt flydende målstreg – uforudsigeligheden og utilgængeligheden i de regler, nogle borgere er underkastet – udgør et problem for retssikkerheden, mener Eva Ersbøll. Men det er svært at rejse en sag, påpeger hun.

»Hvor skal man gå hen med den? Hvis man tager indfødsret om et område, hvor uforudsigeligheden er stor, så har Danmark taget forbehold over den europæiske konvention, der siger, at der skal være klagemuligheder. Det har vi gjort, fordi vi her i landet har den særlige ordning, at det er den lovgivende magt, Folketinget, der tager stilling til folks ansøgninger. Derfor har vi ikke den almindelige, administrative klageinstans. Så kan man tænke sig en retssag. Men hvem skal man indklage – Integrationsministeriet eller Folketinget? Og hvad skal man påstå er krænket,« spørger hun.

Negativ retorik

Som yderligere et problem peger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm på den negative retorik på udlændingeområdet, der opstår som en sideeffekt af de mange regelændringer og stramninger. Han ved fra sit europæiske samarbejde, at Danmark er langt fremme, når det gælder indsatsen for at sætte gang i positive integrationsprocesser. Men den side af sagen mener han, at de mange negativt ladede debatter kommer til at skygge for.

»Vi skal jo ikke glemme, at vi lægger mange kræfter og ressourcer i integration. Men jeg har fornemmelsen af, at mange af de positive kræfter overdøves af den negative retorik, så det hele opleves som konstante stramninger. Det er ikke helt rigtigt, selv om der er mange. Men fordi området hele tiden bliver bragt i spil og udsættes for indgreb opleves det, som om det kun går én vej. Området fortjener efterhånden at få lov til at arbejde stille og roligt,« mener han.

Desværre er det ikke den udvikling, han ser i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

»Så vidt jeg kan se, er man i aftalen inde og røre ved 17 håndtag, og når aftalen udmøntes i lov, tror jeg, den vil gøre tingene vanskeligere.«

Den store drivkraft i udlændingelovgivningen siden 2002 har været Dansk Folkeparti. Men kritikken af at have været for emsig preller af på partiets udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup.

»Før 2001 blev der holdt en stor fest, og nu har vi over årene prøvet at tage opvasken. Man inviterede rigtig mange indvandrere og flygtninge til landet, som ikke burde være her. Nu kom de, og de fleste har vi måttet prøve at integrere,« siger han.

Opvasken har ikke kunnet tages én gang for alle, fordi der hele tiden dukker nye udfordringer op, påpeger han. I tilfældet med den indfødsretsprøve, som Eva Ersbøll referer til, viste det sig, at spørgsmålene til prøven – mod hensigten – var kendte på forhånd, så prøveformen hurtigt måtte laves om. Og i den nye aftale med regeringen tager man for eksempel initiativer mod flygtninge, som har vist sig at tage hjem på ferie, og som tidligere initiativer har vist sig at prelle af på.

»Det er svært at gøre alle tilfredse. Hvis nogle opdager, at regler lavet med en bestemt hensigt, ikke lever op til hensigten, så vil de også kræve, at politikerne reagerer og justerer lovgivningen, så hensigten tilgodeses. Vi ville også blive kritiseret for at sidde med armene overkors. Det gælder også inden for skatte- og arbejdsmarkedspolitik,« siger Peter Skaarup.

Mere i vente

Advokat Anders Chr. Jensen, formand for Foreningen af Udlændingeadvokater, oplever, at hans udenlandske klienter, som er kommet i klemme i den danske udlændinge-jura, føler sig stigmatiseret, chikaneret, ydmyget og i det hele taget skidt behandlet af, at udlændingelovgivningen til stadighed ændres i skrappere retning. Det er ikke godt for integrationen, påpeger han. Og det er især uheldigt, fordi de mange nye regler efter hans vurdering ikke afspejler reelle problemer i noget væsentligt omfang.

»Indgrebene er konstante og løber op i mange, mange flere end de 13, som I har oplistet. Deres eneste formål er at bidrage til den politiske propaganda, hvor man fortæller, at udlændinge er forfærdelige mennesker med dårlige egenskaber. De skal ned med nakken med stadig mere kontrol, for sådan nogle mennesker vil vi ikke have her i landet, er budskabet. Det er meget ubehageligt,« mener han.

Men Peter Skaarup afviser at have nogen interesse i at fremstille udlændinge negativt. Han er kun kritisk over for lovgivning, der ikke fungerer tilstrækkelig effektivt og følger intentionen.

»De mange initiativer i den nye pakke tager udgangspunkt i problemstillinger, som vi har fået øjnene op for siden 2002, og som har været lagt i bunke. Det var noget andet, hvis vi havde taget ét af dem hvert år. Så kunne man have sagt, at vi ændrede tingene hele tiden,« mener han.

Peter Skaarup vil dog langtfra love, at missionen nu er fuldført, og der vil sænke sig en ro over området.

»Man skal huske på, at aftalen er resultatet af et kompromis, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at der er nogle ting, vi ikke er kommet igennem med, og som vi tager op senere,« siger Peter Skaarup uden at ville løfte sløret for, hvad der kan være i pipelinen.

Marianne Jelved synes imidlertid ikke, at diskussionen kun skal handle om huller i loven.

»Politikken er jo også affødt af en holdning og et ønske – Dansk Folkepartis og regeringens – om, at det skal være meget svært at komme til Danmark,« minder hun om.