Arbejdende gæster

Udlændinge valfarter ind på danske arbejdspladser

Af

Selv om flere danskere er blevet arbejdsløse, har næsten 17.000 flere udlændinge fået job i Danmark siden 2009. Ikke mindst det offentlige suger udlændinge til sig. FOA er bekymret for den danske velfærd.

Siden 2009 er der kommet mere end 5.000 flere udenlandske rengøringsarbejdere i Danmark.

Siden 2009 er der kommet mere end 5.000 flere udenlandske rengøringsarbejdere i Danmark.

Foto: Tobias Selnæs Markussen

Mens ledigheden er steget støt under den økonomiske krise, er antallet af udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked også steget. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets database jobindsats.dk.

Fra 2009 til 2013 er antallet af udlændinge, som er ansat i Danmark, steget med 16.550. Sidste år arbejdede 117.970 udlændinge i Danmark. Det er en stigning på 16 procent, som finder sted parallelt med, at arbejdsløsheden er steget fra 3,7 procent i januar 2009 til 6,6 procent i januar 2013.

Det offentlige tiltrækker udenlandsk arbejdskraftAntal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark
Note: Udenlandske lønmodtagere og selvstændige uden ansatte, der har arbejdet for udenlandske virksomheder i Danmark, indgår ikke i tallene, da de først er registreret fra 2011. Kilde: Ugebrevet A4’s analyse af tal fra jobindsats.dk

To forhold kan være i spil, forklarer professor Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Det kan være et udtryk for, at man rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, som er billigere end den danske, men det kan også være, at man lukker nogle huller, hvor man ikke kan få dansk, kvalificeret arbejdskraft,« siger han.

Det er ikke mindst østeuropæere, der kommer til Danmark. Siden 2009 har lande som Rumænien, Polen, Litauen og Bulgarien været storleverandører af arbejdskraft.

Lektor og centerleder Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet vurderer, at udviklingen er positiv for Danmark.

»Hvis de arbejder på løn- og ansættelsesvilkår, som kendetegner det, som ellers er på det danske arbejdsmarked, og bosætter sig her, er det svært at betragte det som andet end et plus. Ikke mindst set i det perspektiv, at vi i de kommende år meget vel kan komme til at opleve flaskehalse igen, når der kommer gang i økonomien,« siger han.

Udenlandske rengøringsfolk presser lønnen

Den branche, hvor antallet af udenlandske statsborgere er steget mest, er ’rejsebureau, rengøring og anden operationel service’. I den branche er der kommet 5.475 flere udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked.

Man presser priserne ved at bruge underentreprenører, som leverer billigere, østeuropæisk arbejdskraft. Dennis Kristensen, formand, FOA

Udviklingen bekymrer formanden for FOA, Dennis Kristensen.

»Det er den sociale dumping, der spiller en rolle på rengøringsområdet. Man presser priserne ved at bruge underentreprenører, som leverer billigere, østeuropæisk arbejdskraft. Det er ikke, fordi man ikke kan få dansk arbejdskraft,« siger FOA-formanden.

Dennis Kristensen vurderer, at mere præcise statistiske opgørelsesmetoder kan bidrage til stigningen i antallet af udlændinge i kombination med en generel stigning i antallet af ansatte rengøringsfolk. Alligevel oplever han, at rengøringsområdet i højere grad bliver bemandet af udenlandsk arbejdskraft både i den private og offentlige sektor. Og Dennis Kristensen frygter, at udviklingen kan medføre en risiko for udhuling af den danske velfærd.

»Vi har opbygget en dansk arbejdsmarkedsmodel, hvor vi gennem kollektive overenskomster opretholder et stabilt arbejdsmarked med nogle rimelige levevilkår for lønmodtagerne. Både det stabile arbejdsmarked og de rimelige lønvilkår bliver stærkt presset af, at der bliver lavet fantasifulde konstruktioner, der gør, at man kan få arbejdskraft herop til den halve pris af, hvad danskere vil koste,« siger Dennis Kristensen.

Han ønsker, at Folketinget pålægger kommuner og regioner at stille krav til deres leverandører om at leve op til det pågældende områdes normale vilkår.

Speciallæger lukker huller

I sundhed og socialvæsen er stigningen i antallet af udenlandske ansatte næsten lige så markant som i rejsebureauer og rengøringsfirmaer. Men her har udlændingene i højere grad været en kærkommen hånd.

I perioden er der især kommet flere udenlandske speciallæger på de danske hospitaler, oplever Lægeforeningen.

»Der har været speciallægemangel i Danmark i nogle år. Nogle regioner har ligefrem været i udlandet for at rekruttere udlændinge,« siger Jette Dam-Hansen, næstformand i Lægeforeningen.

Lægemanglen har været størst i Udkantsdanmark, uddyber hun og fortæller, at Lægeforeningen ser positivt på udviklingen, da tilstrømningen af udlændinge kan afbøde manglen på læger. Foreningen påpeger dog, at de udenlandske medarbejdere skal have en indføring i dansk kultur og tankegang.

»Det er vigtigt, at de får en ordentlig introduktion, hvis de skal kunne fungere på det danske arbejdsmarked. Der er mange samarbejdsrelationer, som gør, at man er nødt til at have forståelse for det danske sundhedsvæsen og den danske kultur, ellers kan man ikke begå sig,« siger Jette Dam-Hansen.

Offentlig administration tiltrækker udlændinge

Energiforsyningsbranchen er den branche, hvor antallet af udenlandske statsborgere er steget mest, opgjort i procent. Men det skal ses i forhold til, at antallet af udenlandske ansatte i 2009 var 94, mens der i 2013 var 269.

Østeuropæerne er velfungerende, fleksible i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden og er ikke præget af det store sygefravær. Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder, FAOS

I offentlig administration, forsvar og politi er antallet af udlændinge steget næstmest i perioden – nemlig med 155 procent. I 2009 var der 1.392 udlændinge. Sidste år var tallet steget til 3.551.

HK Kommunal har bemærket, at der er kommet flere ansatte med anden etnisk baggrund end dansk inden for den offentlige administration, fortæller næstformand Mads Samsing. Han vurderer, at der blandt andet er kommet flere udenlandske tandklinikassistenter i den kommunale tandpleje samt lægesekretærer.

»For visse etniske grupper ligger der prestige og status i at være ansat inden for sundhedsvæsenet, selv om det er i den administrative del,« forklarer Mads Samsing.

Kommunerne har også haft stigende fokus på integration. Og det kan forklare, hvorfor der også er kommet flere udenlandske ansatte i kommunernes beskæftigelses- og integrationsforvaltninger.

»Det kan være lettere for en ledig indvandrer at identificere sig med og skabe tillid til en sagsbehandler med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig har kommunerne villet bidrage positivt til integrationen ved at ansætte folk med anden etnisk baggrund,« siger Mads Samsing.

Han understreger, at der ikke er tale om social dumping, da udlændingene bliver ansat på danske løn- og ansættelsesvilkår.

»Det er positivt, at medarbejderne i den offentlige administration afspejler befolkningssammensætningen. Vi er der ikke helt endnu, men vi er kommet tættere,« siger han.

Ejendomshandel og udlejningsbranchen er den eneste branche, hvor der er kommet færre udlændinge i perioden. Professor Flemming Ibsen vurderer, at det kan hænge sammen med det dybfrosne boligmarked.

Stor vækst i østeuropæeres tilstrømning

Siden 2009 har tilstrømningen af arbejdskraft været størst fra østeuropæiske lande som Rumænien, Polen, Litauen og Bulgarien. Det hænger formodentligt sammen med EU-udvidelsen med øst, forklarer Nikolaj Malchow-Møller, professor i økonomi ved Syddansk Universitet. I 2004 kom blandt andet Polen og Litauen med i EU, mens Bulgarien og Rumænien blev optaget i 2007.

»Det er blevet nemmere for borgere fra en række EU-lande at komme til Danmark,« siger han.

Her kommer flest udlændinge fraAntal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark
Note: Udenlandske lønmodtagere og selvstændige uden ansatte, der har arbejdet for udenlandske virksomheder i Danmark, indgår ikke i tallene, da de først er registreret fra 2011. Kilde: Ugebrevet A4’s analyse af tal fra jobindsats.dk

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet har undersøgt udviklingen i østeuropæisk arbejdskraft og vurderer, at virksomheder under højkonjunkturen søgte mod Østeuropa for at finde arbejdskraft.

»I undersøgelsen dengang gav virksomheder udtryk for, at de foretrak dansk arbejdskraft, men når det ikke kunne lade sig gøre, måtte man søge andre steder hen,« siger lektor og centerleder Søren Kaj Andersen.

I en tilsvarende undersøgelse fra sidste sommer lader det til, at virksomhederne er blevet glade for den østeuropæiske arbejdskraft.

»De giver udtryk for, at de er godt tilfredse med arbejdskraften fra de østeuropæiske lande. Østeuropæerne er velfungerende, fleksible i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden og er ikke præget af det store sygefravær,« siger han. Søren Kaj Andersen tilføjer, at den østeuropæiske arbejdskraft også giver en besparelse på lønomkostningerne for arbejdspladserne.

»Undersøgelsen tyder på, at østeuropæerne får det, der svarer til mindstelønnen på det danske arbejdsmarked. Men det peger også på, at de får en lavere løn end danskere i tilsvarende job,« siger centerlederen.

Lavere priser til forbrugerne

På Syddansk Universitet kan Nikolaj Malchow-Møller både se fordele og ulemper ved tilstrømningen af udlændinge.

»Oversigtsstudier konkluderer, at der i gennemsnit er en lille negativ effekt på lønningerne og beskæftigelsen for de indfødte som følge af øget indvandring. Men der er stor variation i de enkelte studier,« fortæller Nikolaj Malchow-Møller.

Og på positivsiden kan forbrugerne glæde sig over udviklingen.

»Det kan komme forbrugerne til gode, for når virksomhederne får billigere arbejdskraft, kan det afspejle sig i billigere varer og tjenesteydelser,« siger han.