Udkantsdanskere rammes hårdest af konkursbølge

Af | @MichaelBraemer

Konkurser fratog ikke alene 20.000 lønmodtagere jobbet sidste år, men også den løn og de feriepenge, de havde til gode. Det viser nye tal fra Lønmodtagernes Garantifond. Værst har konkursbølgen ramt Syddanmark, og branchemæssigt er det især bygningsarbejdere og chauffører, der har været i skudlinjen. 2012 vil blive endnu værre, vurderer eksperter.

Foto: Foto: Martin Rasmussen, Scanpix

AFVIKLING. Næsten 20.000 danske lønmodtagere mistede ikke alene jobbet sidste år, da deres virksomhed bukkede under for den økonomiske krise. De manglede også at få udbetalt en del af deres løn og måtte gå til Lønmodtagernes Garantifond (LG), som dækker manglende udbetalinger af løn, feriepenge og pensionsindbetalinger.  

Nye tal fra LG - som Kaas & Mulvad har analyseret for Ugebrevet A4 - viser, at konkursbølgen har bidt sig fast, og at særlig udkantsdanmark lider under, at mange virksomheder må dreje nøglen om. Med størst kraft skyllede konkursbølgen ind over lønmodtagerne i Region Syddanmark i 2011, hvis man opgør ansøgningerne i forhold til antallet af privatansatte lønmodtagere.

160 lønmodtagere ud af hver 10.000 privatansatte sydjyder og fynboer måtte gå til garantifonden for at få penge, efter at deres arbejdsplads var krakket. Det tilsvarende tal for landet som helhed var 131.  

Cheføkonom i Dansk Erhverv Bo Sandberg peger på, at et stigende antal konkurser kan være skæbnesvangre for de områder, det går ud over.

»Konkurser er typisk endegyldige. Den almindelige tilpasning, som erhvervslivet foretager i en krisetid, bevarer trods alt en vis aktivitet og håbet om, at virksomhederne kan blomstre op igen,« pointerer han.

Øretæver

Sidste års mange konkurser har da også gjort ondt i Region Syddanmark, hvor globaliseringen i forvejen har uddelt kraftige øretæver i form af outsourcing og lukning af store virksomheder. Primært inden for metalindustrien.

Tusinder af lønmodtagere i Region Syddanmark har i løbet af de seneste år mistet deres arbejde på blandt andet Lindøværftet, Danfoss, Roulunds Fabrikker, Linak og Micro-Matic, påpeger Ib Haahr, DA-udpeget næstformand i Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark.

Han mener, at de mange konkurser langt hen ad vejen er efterdønninger fra den globaliseringsbølge, der er gået hen over regionen. Nu kniber det for underleverandørerne at holde skruen i vandet, og pengene slipper også op for smeden, bageren og købmanden, der skal leve af, at andre har et arbejde og noget at købe for, påpeger Ib Haahr.  

»Kriser og konjunkturudsving er noget, vi alle er underkastet. Men når det kommer samtidig med, at virksomheder udflager og lukker for aldrig at lukke op igen, så gør det ondt,« siger han.

Syddanskerne skal ifølge Ib Haahr til at være mere mobile både geografisk og uddannelsesmæssigt, hvis regionen skal undgå at havne i toppen af konkursstatistikkerne fremover. Regionen har fået EU-penge til omskoling af de tidligere medarbejdere på Lindøværftet, men det kniber for nogle med at indse, at deres hidtidige arbejde er forsvundet for altid.

»Det nytter ikke noget at sidde uden for Lindøværftet og håbe på, at de begynder at bygge skibe igen, for det bliver en lang ventetid,« mener Ib Haahr.

Chauffører stod igen for skud

Regionens mange konkurser hænger også sammen med, at transportsektoren igen i år er en af de brancher, hvor flest lønmodtagere har måttet se deres arbejdsplads lukke på grund af konkurs. Transportbranchen er massivt repræsenteret i Sydjylland op mod den tyske grænse, påpeger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Transportsektoren er ekstrem konjunkturfølsom, fordi der jo kun er transport, hvis der er varer at flytte rundt. Og dem kniber det med i øjeblikket.«

Samtidig mener Bo Sandberg, at i hvert fald dele af Region Syddanmark lider under, at det er svært at låne penge til at stå krisen igennem.

»Erhvervslivet har generelt svært ved at skaffe adgang til likviditet, men det rammer især i små og mellemstore virksomheder og i yderområderne,« påpeger han.

Hedensted topper igen konkursliste

Flest konkursramte lønmodtagere målt som andel af 10.000 privatansatte finder man dog længere mod nord i Jylland. Nærmere bestemt i Hedensted Kommune mellem Vejle og Horsens i det driftige, østjyske område. 439 lønmodtagere i kommunen har i 2011 henvendt sig til LG for at få manglende løn udbetalt efter konkurser på i alt 31 af kommunens virksomheder.

Hvis man omregner det til antal berørte lønmodtagere per 10.000 beskæftigede i den private sektor, så svarer det til, at 380 personer blev ramt af konkurs i Hedensted i 2011.

Selv om det er andet år i træk, at Hedensted Kommune opnår den tvivlsomme ære at toppe listen over konkursramte kommuner, vælger kommunens borgmester, Kirsten Terkilsen (V), at holde fast i optimismen.

»Konkurserne er beklagelige og en afspejling af, at det er svære tider. Vi er et område med mange produktionsvirksomheder, og de har selvfølgelig været ramt af krisen. Men når det er sagt, så har vi stadig en af landets laveste ledighedsprocenter,« pointerer hun.

For at bevare den lave ledighedsprocent satser kommunen nu på at hjælpe dens virksomheder med innovation og nye tiltag.

»Vi er meget optaget af, hvordan vi kan være virksomhederne behjælpelige med at udvikle de ting, de har i skufferne, men som de ikke har tid til, fordi det hele i øjeblikket handler om at holde næsen i sporet,« siger hun.

Konkursramt direktør bekymrer sig

Elinstallatør Claus Rønnows virksomhed ELCR Teknik med 39 ansatte var en af de virksomheder, der gik ned i Hedensted i 2011. Virksomheden var ikke økonomisk polstret til at klare tabet, da den måtte afskrive de 3,6 millioner kroner, som Claus Rønnow mente, han havde til gode fra en entreprenør.

Nu kører han virksomheden videre alene. Det værste ved konkursen var bekymringen for de ansatte, hvoraf nogle havde været med helt fra starten.

»Heldigvis er alle kommet i arbejde igen og vores lærlinge i gang med uddannelsesforløb andre steder. Så nemt går det ikke altid,« siger han.   

Pres fra udenlandske vognmænd

Så nemt går det det i hvert fald ikke i Transportsektoren. Den indtager for andet år i træk andenpladsen på listen over brancher, hvor flest lønmodtagere må hente løn og feriepenge i Lønmodtagernes Garantifond, fordi deres virksomhed ladede livet. Knap 1.000 ansatte sendte krav til garantifonden efter sammenlagt 147 konkurser i branchen.  

Det er mindre end de 1.159 chauffører, der mistede jobbet efter i alt 157 konkurser i transportbranchen sidste år. Og ifølge Kim René Busch fra Transportgruppen i 3F har der også været en mindre fremgang at spore inden for vejtransporten i den sidste del af 2011, hvis man måler på lastbiltrafikken over den dansk-tyske grænse. Men det er ikke noget, der kommer danske vognmænd og chauffører til gode.

»Vi er under voldsomt pres fra udenlandske vognmandsfirmaer. I december var mange mellemstore vognmænd nødt til at afskedige, fordi kunderne vælger udenlandske selskaber til at stå for transporten. Så selv om der har været en vis optimisme at spore, er det ikke noget, der har afspejlet sig i beskæftigelsen. Vi har stadig 750 ledige chauffører gående. Hvordan det nye år kommer til at gå, er der ikke klarhed over,« siger han uden den store optimisme.

Bygningsarbejdere hårdest ramt

Endnu værre end for chaufførerne gik det dog for lønmodtagere i byggeriet, som i 2011 blev den gruppe, der fik mest brug for lønmodtagernes garantiordning. 2.739 personer beskæftiget i byggeriet sendte i løbet af året ansøgninger til garantifonden.

Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri, er ikke i stand til at berolige ansatte i byggeriet med, at udviklingen vil vende. Han frygter for udviklingen i branchen, selv om der nu er luget ud i de usunde virksomheder, og kun de stærkeste er tilbage.

»Det bliver sværere og sværere at være en sund virksomhed. Mange kører med underskud og lige på grænsen. Der skal ikke meget til at skubbe dem ud over kanten,« vurderer han.

Andreas Fernstrøm bliver ikke overrasket, hvis antallet af konkurser inden for byggeriet stiger i løbet af 2012 og trækker endnu flere lønmodtagere med i faldet. Pessimismen skyldes de faldende boligpriser.

»I bedste fald er der udsigt til stilstand, men reelt nok udsigt til et fald i boligpriserne. Og når friværdierne falder, er der ikke råd til at få lavet så meget ved boligerne. Samtidig kan man få mere bolig for pengene i den eksisterende boligmasse i forhold til at bygge nyt. Derfor bliver der i dag kun bygget en tredjedel af de boliger, der blev bygget for fem år siden. Så selvfølgelig er der virksomheder, der vil bukke under,« konstaterer han.

Forværring i vente

I 2009 og 2010 udbetalte LG i omegnen af en milliard kroner om året til lønmodtagerne. Regningen for 2011 forventes at nå samme niveau, og der er ikke udsigt til, at lønmodtagerne får det nemmere i 2012, mener kundechef i LG Mogens Højland.

Han forventer, at konkurserne i 2012 vil hærge i næsten samme omfang som i rædselsåret 2009, hvor godt 31.000 lønmodtagere henvendte sig i LG, efter at deres virksomhed var gået nedenom og hjem.

»26.000 lønmodtagere vil i 2012 blive berørt af konkurser og få brug for hjælp,« forventer Mogens Højland.

De 20.000 ansøgninger til Lønmodtagernes Garantifond i 2011 repræsenterer et mindre fald i forhold til året før, hvor garantifonden modtog ansøgninger fra lidt over 22.000 lønmodtagere. Men også cheføkonom i Dansk Erhverv Bo Sandberg regner med, at glæden over den nedadgående tendens bliver kortvarig.

»Så længe der er så stor international usikkerhed, og privatforbruget er så lavt, så er der desværre mest grund til at tro, at konkursstatistikken og antallet af berørte medarbejdere vil bevæge sig i negativ retning,« mener han.

De store går sjældent konkurs

Lønmodtagernes Garantifonds analyser har tidligere vist, at den gennemsnitlige konkursramte virksomhed har omkring 10 ansatte, og at forholdsvis nystartede virksomheder er mest konkurstruede. Mogens Højland fra LG forventer imidlertid, at en nøjere analyse af 2011-tallene vil vise, at konkurserne er begyndt at gøre større indhug i ældre virksomheder, men at det stadig er mindre virksomheder, som er udsatte.

»Vi er sårbare, fordi vores erhvervsstruktur er sådan, at vi har mange små virksomheder. De store går sjældent konkurs – de bliver købt op eller skærer ned, hvis de kommer i økonomiske vanskeligheder. De har jo også kapitalgrundlaget til at stå kriser igennem,« siger han.

Mogens Højland frygter, at han vil få flere ansøgninger fra ansatte i landbruget og detailhandlen i det kommende år.

»Det er rent gætteri, men hvad landbruget angår, har der været meget få konkurser, selv om alle taler om insolvens i branchen. Det er et spørgsmål om, hvor længe bankerne vil holde hånden under dem. Og detailhandlen er altid udsat, når folk holder deres penge i lommen,« siger han.