Udkantsdanmark taber kampen om kvinderne

Af

I takt med at flere og flere kvinder uddanner sig, er der opstået en mangel på kvinder i mange udkantsområder, viser en ny undersøgelse. Samtidig er overskuddet af kvinder i hovedstaden og i universitetsbyerne vokset markant. Udviklingen skaber alvorlige sociale problemer og øger risikoen for druk, vold og mord i randområderne, mener ekspert.

KVINDER SØGES »Sidst jeg prøvede, gik det rent galt. Der var kaffepletter overalt, men det skal da nok gå alt sammen. Min kone har lavet syv kopper kaffe, som står klar på termokanden, så jeg klarer mig i dag, og så må jeg jo ellers bare gå i gang.«

Sådan sagde en ældre mand i den lille jyske by Sinding ifølge TV 2-programmet »Byen, hvor kvinderne gik«, da det gik op for ham, at han skulle leve uden sin kone i en uge. Faktisk anede manden ikke, hvad der gemte sig bag lågerne i køkkenet, som altid havde været hans kones domæne.

Forhåbentlig er den ældre herre ikke repræsentativ for flertallet af mænd i Danmark. Fakta er nemlig, at stadig flere danske byer står med en mangel på kvinder. Endnu ikke i så alvorlig grad som i andre dele af Norden, men dog i et omfang, der vækker uro og bekymring blandt eks­perter. Det fremgår af rapporten »The Demographic Challenge to the Nordic Countries« udgivet af Nordregio – en forskningsenhed skabt og finansieret af Nordisk Ministerråd.

Størst er kvindemanglen i Vestjylland, hvor der i flere kommuner kun er mellem 94 og 98 kvinder per 100 mænd. Det gør sig gældende i Varde, Vejen, Lemvig, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern. Men også Hedensted, Ikast-Brande, Rebild og Nordfyns kommune er ramt. Omvendt forholder det sig i de største danske byer; København, Århus og Aalborg, hvor der nogle steder er mere end 110 kvinder per 100 mænd.

Ubalancen er altså størst i de danske storbyer, hvor kvinderne er langt flere end mændene. Alligevel er det manglen på kvinder i udkantsområder, der ifølge seniorforsker og medforfatter til den nye rapport Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio er det største problem. I modsætning til mændene har de enlige kvinder nemlig let ved at klare sig selv:

»Enlige mænd opfattes ofte som nogle stakler og ret ynkelige. Omvendt er det med kvinderne. De får status ved at vise, at de ikke er afhængige af mænd og sagtens kan klare både børn, hverdag og arbejde uden en mand ved deres side,« siger han.

Et sigende billede på det forhold afspejler sig i den amerikanske tv-serie »Sex and the City« - en af de senere års mest populære og sete serier:

»Det er tydeligt, at kvinderne lader sig begejstre af den kvindelige selvstændighed, som kommer meget stærkt til udtryk i serien,« siger seniorforskeren.

Enlige mænd mister status og identitet

Men helt ærligt, bør de enlige mænd ikke blot tage sig sammen og lære at tage hånd om sig selv? Det burde de, men århundreders socialisering sætter en bremse for det, fortæller Rasmus Ole Rasmussen.

»Mænd er socialiseret ind i fællesskaber, hvor de står i et eller andet hierarki. Det gælder også for familien, hvor de historisk har påtaget sig rollen som førerhund. Er mændene ikke i et sådant fællesskab, så mister de status og iden­titet.«

Og de problemer, som følger i kølvandet, er meget alvorlige. Da Ugebrevet A4 taler med Rasmus Ole Rasmussen, er han netop trådt ud fra et foredrag om, hvordan mænd i udkantsområder i bogstaveligste forstand »drikker sig ihjel«.

»Manglen på kvinder er et kæmpe problem. Det fører forfærdelige problemer med sig, som vold, druk, mord og selvmord. Og det fremmer jo ikke ligefrem interessen blandt kvinderne for at blive i områderne,« siger han.

Men hvordan er det kommet dertil, at kvinder er blevet en mangelvare i flere områder af Danmark?

Forklaringen er blandt andet en kombination af de højere læreranstalters placering og kvinders ønske om en anden karrierevej end deres mødre og bedstemødre.

Kvinderne indtager universiteterne

I løbet af de seneste 30-40 år har stadig flere kvinder valgt at tage en længerevarende uddannelse. Og det kan man ikke gøre i Lemvig, Vejen eller Varde. Derfor må de kvinder, der er født og opvokset på landet, pakke tasken og drage mod København, Århus eller en af de andre universitetsbyer, hvor de har mulighed for at forfølge deres drømme og visioner.

Hvor voldsom denne udvikling har været, viser sig blandt andet i nye tal fra Danmarks Stati­stik. Her fremgår det, at hvor kvinderne i 1981 udgjorde 39 procent af de kandidatstuderende på landets videregående uddannelser, så udgør de i dag 54 procent.

»Alle de steder, hvor der er et uddannelsescenter, finder du et overskud af kvinder. Kvinderne er helt anderledes opmærksomme på vidensøkonomiens centre, hvor der er uddannelses- og jobmuligheder,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Problemet er, at med eksamensbeviset og den lange uddannelse i hus er der ikke så meget at komme efter i udkantsområderne for en karrierekvinde, hvis førsteprioritet ikke nødvendigvis er manden, børnene og køkkenet.

Eller som Ivan Baadsgaard, direktør hos internetportalen farmerdating.dk – en portal »dedikeret til alle jer på landet, der vil have udvidet bekendtskabet, og alle jer i byerne, der godt vil i kontakt med de dejlige mænd og kvinder på landet« - påpeger:

»Hvad skal kvinderne i Vestjylland? De kan føde børn eller passe børn og gamle mennesker. Det er ikke fordi, at det just vælter rundt med fede karrierevirksomheder sådan et sted.«

Når mændene ikke følger efter kvinderne til storbyen og uddannelsesmetropolerne, så handler det ifølge Ivan Baadsgaard også om en udpræget grad af ansvarlighed, i hvert fald for de rigtige »farmere«:

»En gård flytter du ikke lige fra. Ligger det i generne og i familien, at du skal overtage gården, så gør du det. Og er der så ikke en kvinde, når du overtager gården, så kommer det jo nok.«

I takt med ned- og sammenlægninger af de fleste gårde i Vestjylland og andre dele af Danmark er der dog færre og færre mænd, som tjener til dagen og vejen i landbruget. Ifølge seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen er de enlige mænd ofte ufaglærte, som mere eller mindre frivilligt hopper mellem forskellige typer af arbejde på egnens virksomheder.

Det er et billede, som borgmester Torben Nørregaard (V) fra Ringkøbing-Skjern kommune kan nikke genkendende til:

»Der er helt klart en overvægt af mænd i den tunge industri, som vi har ude hos os. Eksempelvis i mejerisektoren, hvor der stadig er ni mænd for hver kvinde.«

Løsningen for nogle af de enlige og ensomme mænd bliver, at de tager kontakt til en russisk eller thailandsk kvinde, som så tager den store tur fra deres hjemland til dansk ligusteridyl. Ofte bliver det dog alt andet end lykken, og kvinderne bliver aldrig de følgesvende, som mændene havde drømt om at vandre gennem livet med:

»Kvinderne holder ud tre til fem år, og så flytter de videre til de større byer. Så det er en stakket frist for mændene. Det er en fornøjelse, som de har et antal år og så heller ikke mere,« siger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

Hold ud, kvinderne kommer

Helt opgive håbet skal de ensomme mænd dog ikke, mener Ivan Baadsgaard. Siden han startede farmerdating.dk er antallet af aktive brugere på datingportalen vokset til 25.000, og hvor der i begyndelsen var fire mænd for hver kvinde, er der i dag en lille overvægt af kvinder.

»Der er faktisk kvinder, der godt kan se mulighederne i de store og billige huse, som man kan få på landet. Mange af de enlige mænd bor i nogle fede huse, og køkkenet er der aldrig nogen, der har rørt ved. Så kvinderne kan få det, som de vil have det,« siger Ivan Baadsgaard.

Det handler også om, at nogle kvinder faktisk vælger storbylivet, karrieren og den lille treværelses lejlighed på tredje sal fra til fordel for en anden dagligdag.

»Der er gåpåmod i de kvinder, der krydser Storebælt. De har en mening med det. Måske drømmer de om nogle heste og mere natur. Eller måske var lykken bare ikke en karriere,« siger Ivan Baadsgaard og fortsætter:

»Jeg kender en kvinde, der gik fra en storby-kunstnertype til en landmand. Hun har da fået lov til at se verden med lidt andre briller. Og det har hun i hvert fald ikke fået et ringere­ liv af.«

Lykkelige uden kvinder

I Ringkøbing-Skjern Kommune tager man også manglen på kvinder med oprejst pande. Ja, der er nogle ensomme mænd og en mangel på fødedygtige kvinder, som borgmester Torben Nørregaard (V) anerkender:

»Men samtidig kan jeg jo konstatere, at vi ifølge en ny undersøgelse er det lykkeligste sted i Danmark. Om det så er på trods eller på grund af manglen på kvinder, det skal jeg ikke gøre mig klog på,« siger han.

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen er grundlæggende også tilhænger af en optimistisk og positiv tilgang til problemet. Det nytter simpelthen ikke at begræde udviklingen, som i hans øjne er uundgåelig og kun vil tage til i styrke i de kommende år.

En løsning kan i teorien være at flytte flere uddannelsesinstitutioner og offentlige institutioner ud til udkantsområderne, men ifølge Rasmus Ole Rasmussen viser udenlandske erfaringer, at den politik kun har kortsigtet effekt. Størstedelen af kvinderne flytter alligevel efter nogle år til de store byer.

»Jeg kan ikke se nogen mekanismer, som for alvor skulle vende udviklingen. Det er det samme, som vi ser over alt i Europa. Så hvorfor ikke anerkende det og gøre vores bedste for at afbøde de negative konsekvenser.«