HJERNESVIND

Udkantsdanmark bliver braindrainet

Af

I dag er der over 50.000 flere højtuddannede end i 2007, men en stribe udkantskommuner har ikke set skyggen af borgere med lang uddannelse. Næsten hele uddannelsesløftet er gået til storbyerne og især Storkøbenhavn.

Kloge hoveder som disse to bliver der færre og færre af uden for de store byer. 

Kloge hoveder som disse to bliver der færre og færre af uden for de store byer. 

Foto: Gorm Branderup

Hovedstaden, Aarhus og Aalborg nærmest vader i højtuddannet arbejdskraft. Siden 2007 er der kommet 53.481 flere personer med en lang videregående- eller forskeruddannelse i Danmark, og langt de fleste bor ved de store byer. Til gengæld må 12 kommuner i udkantsområder spejde forgæves efter de højtuddannede. Mens København, Aalborg og Aarhus kan prale med over 30 procent flere højtuddannede siden 2007, har udkantskommunerne ikke fået en eneste ekstra højtuddannet.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Der er en braindrain fra landet. Anders Hedetoft, konsulent og forsker ved Center for Regional Turismeforskning

Udkantsområder tømmes for kompetente unge, der flytter til storbyerne for at tage en uddannelse og aldrig vender tilbage, konstaterer Anders Hedetoft, konsulent og forsker ved Center for Regional Turismeforskning.

»Der er en braindrain fra landet. Det gør det endnu sværere for yderområder at tiltrække arbejdskraft, for de veluddannede unge er flyttet til byerne,« siger han.

Virksomheder savner højtuddannede

I Guldborgsund ærgrer man sig over, at unge veluddannede rejser væk.

Arbejdsmarkedet i Danmark er i uligevægt. Begitta Blahaut, proceskonsulent, Guldborgsund Kommune

»Arbejdsmarkedet i Danmark er i uligevægt. Vi ville blandt andet gerne tiltrække flere højtuddannede, for man ved, at de blandt andet kan give nyt liv til virksomheder,« siger Begitta Blahaut, proceskonsulent med ansvar for bosætning i Guldborgsund.

Hun peger på, at højtuddannede også forsvinder, fordi statslige arbejdspladser, hospitaler og forskningscentre bliver centraliseret og flytter.

Flødeskumskommunen København

Mens udkantsområderne savner de veluddannede, har København fået 18.070 flere højtuddannede indbyggere siden 2007. For Aarhus er tallet 6.648. Samtidig er der skabt mange videnstunge job i hovedstadsområdet.

»København er en succeskommune, der tiltrækker og fastholder højtuddannede. Tidligere flyttede folk, når de fik børn, men nu bliver mange boende. København har store skatteindtægter og en økonomi, som er alt andet end anstrengt,« vurderer Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder på KORA, Det Nationale Institut for Kommunerne og Regionernes Analyse og Forskning.

Det er kun godt, at København er en attraktiv studieby, som de unge gerne vil bo i. Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester i København

Beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) glæder sig over uddannelsesløftet.

»Det er kun godt, at København er en attraktiv studieby, som de unge gerne vil bo i,« skriver hun i en mail til A4. Hun peger på, at antallet af unge mellem 16 og 25 år er firedoblet i kommunen siden 2007.

Kom tilbage til fødeegnen

Mens storbyerne suger unge til sig, forsøger udkantskommunerne at få dem til at flytte tilbage. For tre år siden åbnede Business Lolland-Falster den såkaldte Embassy of Lolland-Falster i København. Ambassaden holder blandt andet eksilaftener for tilflyttede lolliker og falstringer. Målet er, at de unge bevarer stoltheden for Lolland-Falster og får lyst til at vende tilbage, når de er færdige med eksamenerne.

Ringkøbing-Skjern er også på charmeoffensiv over for studerende. Blandt andet har kommunen oprettet en campus med møblerede værelser, hvor studerende kan bo, mens de løser tidsbegrænsede opgaver for lokale virksomheder. Samtidig arrangerer kommunen busture med sightseeing, hvor kandidater og virksomheder kan finde hinanden.

Erhvervsuddannelser skaber vækst

I stedet for at udkantskommunerne prøver at charme udflytterne, så de vænner tilbage, ville det være bedre, hvis færre unge flyttede væk, mener Torben Pilegaard Jensen fra KORA. Problemet begynder, når for mange unge vælger gymnasiet, for så forsvinder store grupper med kvalifikationer væk fra landet.

»Havde de i stedet taget en erhvervsuddannelse, ville de ofte få en praktikplads i nærområdet. Det er afgørende, for det er med til at sikre kvalificeret arbejdskraft i de områder, hvor produktionen ligger. Lige nu står vi over for en kraftig skævvridning i landet, når det drejer sig om uddannelse,« siger han.