Udgiftsloft bremser psykologhjælp

Af

Budgettet på 130 millioner er snart brugt, og depressions- og angstramte sættes nu på venteliste. Sådan lyder det i interne breve fra regionerne og Dansk Psykologforening til psykologer. Et offentligt tilbud om psykologbehandling er ved at blive kvalt i sin egen succes. Og mens syge mennesker skubbes væk fra arbejdsmarkedet, er parterne uenige om, hvor stort behovet er.

Foto: Polfoto

AMOKLØB Fem år efter at et offentligt tilbud om psykologhjælp til depressions- og angstramte danskere blev indført, rammes ordningen nu af sin egen succes. Frem til 1. juli i år bliver psykisk påvirkede mennesker i stedet for en psykologsamtale, derfor mødt af en i forvejen lang og overfyldt venteliste.

Det fremgår af interne mails fra regionerne og Dansk Psykologforening til landets godt 850 psykologer, der i dag må behandle henviste danskere.

Ordningen skulle ellers give personer over 18 år, som lægen diagnosticerer som ramt af ’let til moderat depression’, eller personer mellem 18 og 38 år, der lider af ’let til moderat angst’, ret til at blive henvist til en psykolog - mod, at personen selv betaler 40 procent af udgiften.

Ifølge Danske Regioner er knap 35.000 personer blevet henvist til psykolog fra 1. juli 2012 til slutningen af februar i år. I samme periode er udgiften løbet op i knap 86 millioner kroner, oplyser regionerne.

Men budgettet, der frem til sommer er på i alt 130 millioner kroner, risikerer at blive overskredet med op til 15 millioner kroner, hvis danskerne i samme omfang som hidtil går til lægen og får en henvisning. Derfor opfordrer regionerne og psykologforeningen i fællesskab til, at psykologerne udsætter patienterne for en administrativ bremse i form af ventelister i de kommende måneder:

»Det er (…) vigtigt at understrege, at du ikke bør afvise klienter med henvisning til den økonomiske ramme, men i stedet enten sætter klienten på venteliste eller henviser til andre psykologer,« står der i mailen.

Har konsekvenser

Hverken Dansk Psykologforening, Danske Regioner eller forvaltningsekspert Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet, vurderer, at det er ulovligt at sætte patienter på venteliste, selvom de er blevet lovet en behandling. Blandt andet fordi tilbuddet ikke er omfattet af en behandlingsgaranti.

Men det har konsekvenser, når systemet sætter behandlingen af mennesker, som, lægen vurderer, er syge, på pause.  

Det erkender Anders Kühnau (S), der som næstformand i Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske Udvalg, er ansvarlig for aftalen:

»For nogle, som ikke får behandlingen i tide, kan det betyde, at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, at de ikke får færdiggjort deres uddannelse, og at de ikke kan opretholde et ordentligt liv, hvis de er alvorligt ramt af depression og angst. Det kan få store samfundsmæssige konsekvenser. Det er utroligt beklageligt, at man har den her venteliste-situation,« siger Anders Kühnau.

Ifølge formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, kan situationen for patienter på ventelisten i værste fald udvikle sig dramatisk:

»De svagere borgere er i risiko for at få det værre. Symptomerne kan udvikle sig, og i værste fald øger det selvmordsrisikoen. Det kan også ende med, at man skal have en seng i psykiatrien, og det er en ulempe for borgeren. For samfundet er det også en dyr løsning,« siger hun.

Afviser at lempe honorar

Dansk Psykologforening har for nylig udsendt et nyhedsbrev til medlemmerne med overskriften: ’Reducering af honorarerne – hvis der ikke bremses op nu’. Men psykologformanden afviser, at der er råd til at sætte honorarerne ned hos medlemmerne af hensyn til patienterne.

»Psykologerne har ikke en imponerende gennemsnitlig indkomst. De spinder ikke guld. Hvis de var interesserede i dét, fandt de et andet arbejde,« siger hun og fortsætter:

»Når vi ikke kan få penge til at behandle alle dem, der er behov for, er vi nødt til at lave nogle flaskehalse, og der er kun en måde at gøre det på: Ventelister. Og de er lange. Meget lange,« siger hun.

Ventetiden på landsplan er mere end syv uger i snit, og 19 uger eksempelvis på Bornholm lige nu, oplyser Eva Secher Mathiasen.

»Ventelisten er steget 45 procent på tre måneder – og toppen er ikke nået endnu,« siger hun.

Ifølge Eva Secher Mathiasen havde psykologforeningen dog ikke andet valg end at medvirke til at sende patienter på venteliste:

»Vi kan ikke afvise patienter, for så har vi ikke længere en aftale om, at vi behandler borgerne. Alternativet er at opsige aftalen med regionerne, men det ønsker vi ikke, fordi vi synes, det er et godt tilbud til borgerne,« siger hun.

Politisk rævekage

Det pudsige er, at regionerne for få år siden vurderede, at der er penge at spare ved at bruge flere penge til psykologbehandling – mange penge, endda.

Ifølge en pressemeddelelse fra 2010 vurderede Danske Regioners embedsmænd, at for hver krone samfundet bruger på psykologbehandling til depressionsramte, kommer der fem kroner tilbage.

»Vi skal undgå, at folk havner i en situation, hvor de er nødt til at sygemelde sig i lang tid. Erfaringerne fra ordningen viser, at vi faktisk i mange tilfælde helt kan forhindre sygemelding – og i mange tilfælde hjælpe folk hurtigere tilbage på arbejde, end hvis de ikke får hjælp,« sagde Flemming Stenild, formand for Danske Regioners Social og Psykiatriudvalg, dengang.

Spørgsmålet er da også, om regionernes budget på 130 millioner kroner er dødsdømt fra start – om danskernes mentale behandlingsbehov er langt større, end politikerne fatter?

Næstformand i Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske Udvalg Anders Kühnau ved det ikke. Men han henholder sig til, at der i 2011 blev offentliggjort en evaluering af ordningen, som viste:

  • At kun 33 procent af de henviste personer kunne siges at være ramt af »let til moderat« depression eller angst.
  • 28 procent havde en »svær« depression.
  • Men 39 procent kunne hverken – ud fra de valgte kriterier, som rapporten lagde til grund – diagnosticeres som »let til moderat« depressive eller angste.

På dette baggrundstæppe endte den økonomiske ramme på 130 millioner kroner fra 2012-2013, da Folketingets partier sidste år fordelte satspuljemidlerne, påpeger han.

»Folketingets partier har sagt: ’I behøver ikke ret mange flere penge til at udvide ordningen til alle, fordi vi tager udgangspunkt i, at totredjedele er fejlhenvist’,« siger Anders Kühnau.

Regionerne har ret

Forskeren bag evalueringen er seniorforsker Kaj Sparle Christensen, Aarhus Universitet. Han giver Anders Kühnau og Danske Regioner ret i, at for mange tidligere er blevet henvist ud fra det skema og de kriterier, lægen bruger til at afgøre, om en patient skal til psykolog eller ej.

»Ud fra de kendte kriterier ser det ud til, at der er for mange, som får behandling, ja,« siger Kaj Sparle Christensen i dag.

Men han vurderer også, at det er svært at trække grænsen helt entydigt, som det gøres i dag. Nogle af de 39 procent af borgerne, som ifølge kriterierne ikke var syge nok til at blive henvist trods stress eller andre belastningsreaktioner, kunne formentlig drage nytte af psykologsamtaler alligevel, mener Kaj Sparle Christensen.

»Man kan ikke udelukke, at de godt kan have gavn af at blive henvist til psykolog, de har jo tilsyneladende også været villige til at betale for psykologbehandlingen. Og man må sige, at der, hvor det er mest effektivt at behandle de her patienter, er, når de ikke sidder alt for fast, ikke kan komme op fra depressionen igen. Derfor er der langt hen ad vejen en vis ræson i at henvise dem, der ligger lige under grænsen for depression,« siger han.

Blår i øjnene

Psykologformand Eva Secher Mathiasen er dog særdeles kritisk. Både over for evalueringen af ordningen og den ramme, politikerne har afsat til behandlingen.

Hun anerkender for eksempel ikke de kriterier, som Sundhedsstyrelsen kræver, at læger benytter til at diagnosticere en patient som let eller moderat depressiv. Fordi det reelt er et afkrydsningsskema, hvor en pointscore afgør, om patienten lider af en »let«, en »moderat« eller en »svær« depression.

Psykologformanden anklager også politikerne for at stikke danskerne blår i øjnene ved at love et tilbud, som psykologerne hele tiden har sagt, at der er afsat for få penge til.

»Nu lover man borgerne, at de godt kan få en henvisning – og hvisker så til hinanden, at de bare ikke kan få behandling. Politikerne har haft brug for at signalere, at nu vil vi det her med psykisk sundhed, og så giver man nogle håndøre for at imødekomme det. Dette er det eneste område, hvor man kan komme til sin læge og fejle noget forkert. Lægen kan sige: ’Du skal henvises til en psykolog, jeg ved endda, hvem jeg kan henvise dig til, men det må jeg ikke, for der er ikke penge til det’,« påpeger Eva Secher Mathiasen, og afslutter:

»Hvis du har fodsvamp eller skæl bag øret, kan du blive henvist, selv om det ikke er så alvorligt som en depression, der i sidste ende kan blive livstruende. Det giver ikke mening,« mener psykologformanden.

V er positive

På Christiansborg er de store partier umiddelbart positive over for at bruge flere penge til ordningen. Venstres psykiatriordfører, Jane Heitmann, kalder det ’problematisk’ at ventelisterne stiger.

»Især fordi vi ved, at denne gruppe patienter har gode muligheder for at blive raske, hvis de kommer hurtigt i behandling,« understreger hun.

Men vil Venstre kæmpe for at øge bevillingen til depressions- og angstramte?

»Når lægerne vurderer, at her kan en psykologindsats være formålstjenlig, er den det. Jeg har stor tillid til, at de privatpraktiserende læger rammer inden for skiven, når de henviser. Viser det sig, at der ikke er penge nok, må sundhedsministeren på banen og komme med et løsningsforslag. Det vil vi se på med et åbent sind,« lover Jane Heitman.

S også positive

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, går så langt som til at kalde ordningen for »god socialdemokratisk politik«. Samtidig peger han på, at der kun kan henvises til relativt få psykologer, hvilket i sig selv giver flaskehalsproblemer, når nu ordningen er så populær, som den er.

Lige nu er en evaluering af ordningen i gang, oplyser han, og hvis den falder positivt ud, er Flemming Møller Mortensen klar til at sende flere penge efter psykologtilbuddet.

»Vi har en ordning, der er god, fornuftig og har et fagligt godt niveau. Den er kendt af lægerne, den er populær, og derfor evaluerer vi den nu og finder ud af, om der er nogle ting, der skal gøres anderledes. Det kunne være at kigge på antallet af psykologer – eller kigge på den beløbsramme, der er sat af. Regeringen – i hvert fald vi socialdemokrater – er meget positivt stemt over for den her ordning,« siger han.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger:

»Jeg er tilfreds med, det er tydeligt, at psykologerne ikke skal afvise klienter med let eller moderat depression og angst. Det er rigtig ærgerligt, når der er perioder med ventetid, men jeg håber ventetiden vil falde i takt med de praktiserende læger bliver mere præcise på målgruppen.«