Udgifter til ledige eksploderer i fattige kommuner

Af

Lolland har brugt 20.500 kroner per borger i år på passiv forsørgelse, mens Allerød Kommune slipper med 4.400 kroner per borger. Danmark trækkes mere og mere skævt. Regeringen gør klar til at ændre udligningsreformen allerede næste år. Men der er ingen nemme fix, siger både indenrigsminister og Venstre.

Foto: Illustration: Kåre Kildall Rysgaard

OND CIRKEL Krisen har trukket Danmark mere skævt. I visser områder af udkantsdanmark har folk samlet sig sammen på passiv forsørgelse. Værst ramt er Lolland, Langeland og Bornholm. På Lolland er regningen til folk på passiv forsørgelse som kontanthjælp, førtidspension og revalidering steget så meget, at kommunen i år har betalt 20.510 kroner til passiv forsørgelse per borger i arbejdsstyrken.

Går man en tur gennem villakvartererne i Allerød, Gentofte og Hørsholm, har langt de fleste job, og udgifterne til passiv forsørgelse er minimal. Således har Allerød Kommune i år brugt bare 4.438 kroner per borger i arbejdsstyrken på passiv forsørgelse. Altså fem gange så lidt som Lolland kommune.

Forskellen på kommunernes udgifter til f.eks. kontanthjælp og førtidspension har altid været der. Men den er blevet langt større, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret. Hvor stor udviklingen er i hver enkelt kommune, dokumenterer Ugebrevet A4 på et interaktivt Danmarkskort.

Udsatte kommuner rammes hårdest

Krisen har især betydet en kæmpe ekstra regning for den fjerdedel af kommunerne, som i forvejen havde flest på passiv forsørgelse. Fra januar til august i år har de dårligst stillede kommuner betalt mindst 12.022 kroner per borger i arbejdsstyrken til passiv forsørgelse. Det er næsten dobbelt så meget som i samme periode i 2008.

De mest velbjergede kommuner omkring vækstcentrene Storkøbenhavn, Aarhus og trekantsområdet har færrest udgifter til arbejdsløse, borgere på revalidering og førtidspensionister. Godt nok er udgifterne til passiv forsørgelse også steget kraftigt her, men knap så voldsomt som hos de dårligst stillede kommuner. Det betyder, at danmarkskortet er blevet mere skævt, og det er gået ud over udkantsdanmark, fortæller kommunalforsker på Anvendt Kommunalforskning (AKF), Kurt Houlberg.

»Den økonomiske krise har ramt de kommuner, som i forvejen er udsatte, uforholdsmæssigt hårdt. De udsatte kommuner havde i forvejen mange dårligt uddannede, og det er især de ufaglærte, som har mistet jobbet under krisen,« forklarer han.

I Guldborgsund, der lider under en tung forsørgerbyrde, beklager direktøren for social og arbejdsmarked, Jesper Rahn Jensen, udviklingen.

»Guldborgsund har fået en tungere byrde at bære på arbejdsmarkedsområdet. Det er med til at sætte kommunens samlede økonomi under pres. Det er dobbelt negativt. For samtidig med at udgifterne til forsørgelse stiger, bliver vores skattegrundlag mindre,« siger han.

Udkantsdanmark får regningen

De store udgifter til ledige borgere og førtidspensionister betyder besparelser i mange kommuner i udkantsområderne. Langeland har været tvunget til at skære, fordi flere borgere er kommet på passiv forsørgelse.

»Det er en stor udfordring for kommunen. Borgerne i Langeland forventer samme service, som i resten af landet, men det er vanskeligt, når udgifterne til forsørgelse er så forskellig i kommunerne,« fortæller Jørgen Christiansen, kommunaldirektør på Langeland.

På Lolland kæmper man hvert år for at få enderne i budgettet til at hænge sammen. Det er vanskeligt, når udgifterne til forsørgelse stiger, fortæller direktør for service Hans Erik Lund Rasmussen.

»Det rammer Lolland hårdt. Som kommune kan vi ikke stable virksomheder på benene, der kan ansætte de ledige. De arbejdsløse får de tilbud, som er relevante, men omvendt må vi erkende, at det ikke er det letteste at finde relevante tilbud, når der ikke er job nok,« siger han.

Det ser heller ikke godt ud for Ishøj. Her bor mange ufaglærte og folk med kortere uddannelse, som har mistet jobbet under krisen. Samtidig fik flere kontanthjælpsmodtagere tilkendt førtidspension. I år har Ishøj Kommunes udgifter til passiv forsørgelse været på 14.674 kroner per borger i arbejdsstyrken. Det er mere end dobbelt så meget som i 2008.

»Det har betydet, at Ishøj har gennemført besparelser over en bred front. Det er normalområdet, som har holdt for, og det har ikke været rart,« siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) der med normalområde taler om folkeskoler, børnehaver, renovation med videre.

For lille plaster på såret

De trængte kommuner får dog et økonomisk plaster på såret. De får nemlig dækket en del af udgifterne til passiv forsørgelse. Men refusionen fra staten er ikke krone for krone. For kontanthjælp får kommunerne dækket 30 til 65 procent af udgiften, og for førtidspension 35 til 100 procent.

Hvor stort det økonomiske plaster er, afhænger blandt andet af, hvor længe borgeren har fået ydelsen. Kommunerne bliver belønnet, hvis de får mange ledige i arbejde og straffet, hvis de aktiverer forkert, fortæller Kurt Houlberg, kommunalforsker fra AKF.

»Det spiller en rolle, hvad kommunen gør. Hvis de er dygtige til at få folk væk fra passiv forsørgelse, så nedbringer de kommunens udgifter,« fortæller han.

På Christiansborg ved politikerne udmærket godt, at der er store forskelle på udgifterne til forsørgelse i de forskellige kommuner. Bloktilskuddet skal blandt andet sikre, at forskellen bliver udjævnet, så enkelte kommuner ikke slår sig alt for hårdt økonomisk. Således modtager Lolland over 29.000 kroner i udligning per indbygger til næste år, oplyser Indenrigsministeriet. Allerød, som har færrest udgifter til forsørgelse, betaler 3.800 kroner per borger til de kommuner, som er trængte.

»Hvis kommuner med store udgifter til passiv forsørgelse selv skulle betale hele gildet, så det rigtigt sort ud for deres økonomi,« konstaterer Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han vurderer dog, at de trængte kommuner uundgåeligt får blå mærker, når flere borgere havner på passiv forsørgelse. Kompensationen fra staten dækker ikke fuldt ud de stigende udgifter. Der følger også mange andre regninger med.

»Arbejdsløshed kan føre til sociale problemer som for eksempel alkoholisme. Det kan også gå ud over børn i familien. En del af de sociale omkostninger bliver for kommunens egen regning,« fastslår Roger Buch.

Trængte kommuner savner reform

Udkantsområderne har længe været utilfredse med fordelingen af bloktilskuddet. Kravet om en ny udligningsreform tager nu til i styrke.

»De kommuner, som i forvejen er svagt stillede, har fået det endnu sværere. Skruen bliver presset endnu mere, så en udligningsreform er mere og mere velkommen,« lyder det fra Jesper Rahn Jensen, direktør for social- og arbejdsmarked i Gulborgsund.

Lolland, Ishøj og Langeland efterlyser også en udligningsreform, så de slipper af med en del af regningen til passiv forsørgelse.

Udligningsreform til næste år

Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) melder nu klart ud, at hun forventer, at udligningsreformen bliver ændret allerede til næste år. For øjeblikket sørger reformen for, at skævheden mellem kommunernes sociale udgifter ikke bliver alt for store.

»Når man ser på kommunerne, er det relativt store summer, som bliver flyttet rundt mellem dem. Det er klart, at som tiden går, er der behov for justeringer af reformen, hvis noget er åbenlyst uretfærdigt. Men det er oversolgt, hvis man forventer en egentlig reform af udligningsreformen,« siger indenrigsministeren.

Margrethe Vestager erkender, at bestemte kommuner er særligt ramt af krisen, fordi store virksomheder er lukket.

»Men det er svært at lave generelt om på udligningen, fordi der sker noget i enkelte kommuner.«

Venstre er også villig til at ændre udligningsreformen, men det bliver ikke en let øvelse.

»Det er klart, at det er relevant at kigge på udviklingen i passiv forsørgelse, når man skal lave en ny udligningsreform. Vi vil gerne undersøge, om fordelingen kan være mere ligelig og retfærdig mellem kommunerne. Men det bliver ikke let. Dem, som betaler, er sure over, at de betaler for meget. Og de kommuner, som får, klager over at få for lidt,« siger Jacob Jensen, kommunalordfører for Venstre.