Udenrigsministeren beskyldes for løftebrud

Af Marie Preisler, freelancejournalist

Beslutningen om at indstille støtten til Ulandssekretariatet afføder beskyldninger mod udenrigsminister Per Stig Møller for løftebrud.

I maj i år afviste udenrigsminister Per Stig Møller (K) at droppe statsstøtten til LO og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) bistandsorganisation Ulandssekretariatet. Nu – kun et halvt år efter – har de konservative sammen med Venstre og Dansk Folkeparti sløjfet statens årlige tilskud på 44 millioner kroner til Ulandssekretariatet.

Dermed ligger økonomien i ruiner i sekretariatet, som via projekter i Afrika, Asien og Latinamerika støtter demokratisering og udvikling af fagligt arbejde.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, beskylder udenrigsminister Per Stig Møller for løftebrud.

»Det er en fuldstændig usaglig beslutning stik imod ministerens egne løfter og i strid med gængs forvaltningspraksis om ikke at forskelsbehandle,« siger han.

LO-sekretær og medlem af Ulandssekretariatets bestyrelse Marie Louise Knuppert er fuld af undren over beslutningen:

»Jeg fatter ikke, at udenrigsministeren kan stå og sige, at det ville stride mod principperne om ligebehandling at undlade at støtte Ulandssekretariatet, når støtten droppes få måneder senere,« siger hun.

Udenrigsminister Per Stig Møller kaldte Ulandssekretariatets arbejde »fornuftigt« og »lødigt« i en artikel i Jyllands-Posten 27. maj, hvor han også fastslog, at en inddragelse af Ulandssekretariatets statsstøtte ville krænke forvaltningslovens princip om, at organisationer skal behandles lige. Men kravet om ligebehandling gælder forvaltninger og ikke lovgiverne, fastslår professor i forfatningsret Steen Rønsholdt. Lovgivere skal kun overholde grundloven.

Udenrigsministerens eneste kommentar til kritikken er, at Ulandssekretariatet fortsat vil kunne søge penge hos Udenrigsministeriets bistandsorganisation Danida til enkeltprojekter.
»Besparelsen berører selvsagt ikke Ulandssekretariatets status som dansk NGO (regeringsuafhængig organisation, red.). Derfor vil Ulandssekretariatet også efter de gældende regler kunne søge Danida-midler til enkeltprojekter, og Udenrigsministeriet behandler alle enkeltansøgninger fra danske ulandsorganisationer, der ikke har rammeaftale med Danida, på lige fod,« siger Per Stig Møller.

Både Socialdemokratiet, LO og flere bistandsorganisationer beskylder VK-regeringen og Dansk Folkeparti for at rette sparekniven mod netop Ulandssekretariatet, fordi det er fagbevægelsens bistandsorganisation.

»Det er et meget udansk korstog mod organisationer med andre holdninger end regeringens,« siger Jeppe Kofod.

Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen, mener, at det »minder fælt om direkte politisk forfølgelse«. Mellemfolkeligt Samvirke kalder beslutningen »usaglig, populistisk og med klar adresse til politiske modstandere«.

Det var Dansk Folkepartis idé at hente 44 af de manglende millioner til finansloven hos Ulandssekretariatet, oplyser partiets finans-ordfører, Kristian Thulesen Dahl. Men han afviser, at der ligger ideologiske motiver bag.

»Det er et sundt princip, at bistandsorganisationerne konkurrerer om støtte frem for at få en fast bevilling. De dygtige mennesker i Ulandssekretariatet må søge på lige fod med andre, så alene projektets lødighed afgør, hvem der får støtte,« siger han.

Udenrigspolitisk ordfører Troels Lund Poulsen (V) begrunder beslutningen med utilfredshed med Ulandssekretariatets prioritering:

»Danske bistandsmidler bør ikke gå til at uddanne tillidsfolk i den tredje verden, og faste bistandsbevillinger bør hjælpe de fattigste af de fattige, og det lever mange af Ulandssekretariatets projekter ikke op til,« siger han.

LO og FTF, der hvert år tilsammen bidrager med 3,2 millioner kroner til Ulandssekretariatet, har endnu ikke taget stilling til, om sekretariatet kan og skal fortsætte uden statsstøtte, oplyser Marie Louise Knuppert. Hun kan heller ikke svare på, om fagbevægelsen er indstillet på selv at bidrage med flere midler.