Udenlandske selskaber slår danske i skattebetaling

Af

Seks ud af ti udenlandsk ejede virksomheder betaler ikke en krone i selskabsskat. Men endnu færre danske virksomheder betaler skat. Skat sætter nu ekstra ind over for selskaber, som i årevis formår at have en skatteprocent på 0.

Foto: Foto: Anna Gowthorpe, Polfoto

NULLØSNING I årevis har der været debat om udenlandsk ejede virksomheder, som fremtryllede skatteprocenter på nul. Men selvom 58 procent af de udenlandske selskaber ikke betalte en krone i selskabsskat forrige år, ser det faktisk bedre ud end for danske virksomheder, hvor 67 procent ikke betalte selskabsskat.

Det viser en stor undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget ved at kombinere analyse-selskabet Experians oversigt over udenlandsk ejede virksomheder i Danmark med indbetalingerne til SKAT.

Shell er ubetinget en af de største udenlandske bidragsydere med 3,8 milliarder kroner betalt i selskabsskat.

»Selvfølgelig betaler vi selskabsskat. Shell har betalt skat de fleste år, hvor selskabet har været i landet. For øjeblikket pynter forretningen i Nordsøen på resultatet,« fortæller Regitze Reeh, kommunikationsdirektør i Shell.

IKEA betaler ligeledes 25 procent i selskabsskat. Bolighuset ønsker ikke at deltage i debatten om selskabsskat, men slår fast, at IKEA driver en sund forretning i Danmark og bidrager til samfundet. Mere end 2.500 personer er beskæftiget i IKEA i Danmark.  

Højst besynderligt

Frank Aaen, skatteordfører i Enhedslisten, har gennem årene kritiseret udenlandske virksomheder for skatteunddragelse. Den kritik står han ved, for flere multinationale selskaber har ikke betalt selskabsskat i årevis. Blandt andet har Q8 aldrig betalt selskabsskat.

»Det er højest besynderligt, når virksomheder ikke betaler skat i årevis. Nogle sælger endda produkter til os, som har en meget høj pris. Hvis de ikke betaler selskabsskat, tjener de angiveligt ingen penge, og så er det mærkeligt, at man har placeret en filial i Danmark. Enten er der noget galt med reglerne eller kontrollen, eller også er nogle selskaber lige kreative nok,« mener han.

Venstres skattepolitiske ordfører, Torben Schack Pedersen, mener derimod ikke, at der er grund til at kritisere selskaberne. Det vigtigste er, at virksomheder følger reglerne og ’betaler den skat, de skal’.

»Hverken mere eller mindre,« siger han.

Alle vil gerne slippe for skat

Ifølge SKAT’s underdirektør for Store Selskaber, Rasmus Bo Andersen, er der ingen grund til særligt at klandre udenlandske virksomheder for ikke at betale selskabsskat. Den manglende skat skyldes ofte, at de trækker investeringer eller underskud fra, påpeger han.

»Man kan ikke sige, at danske virksomheder er bedre eller dårligere end udenlandske virksomheder. Årsagerne til underskud er de samme, uanset om det er danske eller udenlandske virksomheder,« siger han.

Der er flere forklaringer på, at udenlandsk ejede virksomheder oftere betaler selskabsskat end danske, forklarer professor på Copenhagen Business School (CBS) Søren Bo Nielsen, som forsker i skat. Blandt andet er en stor del af de danske virksomheder nystartede, og iværksættervirksomheder opnår sjældent store overskud de første leveår.

»Mange ender med at dreje nøglen om med underskud efter få år. De udenlandsk ejede virksomheder er mere etablerede og større. Det giver dem bedre mulighed for at generere overskud og dermed betale selskabsskat. Når det kommer til de store virksomheder, har danske og udenlandsk ejede samme skattestrategi,« vurderer han og tilføjer:

»Man skal ikke være naiv. Danske multinationale selskaber køres lige så stramt som udenlandsk ejede. Direktionens job er at skabe den bedste mulige forretning. Besparelser i skat er lig med flere penge til ejerne«.

Derfor betalte vi ikke selskabsskat

Selvom udenlandske virksomheder oftere betaler selskabsskat end danske, har størstedelen dog stadig en skatteprocent på 0. Men hvorfor slipper så mange virksomheder fra selskabsskatten?

BAUHAUS fortæller, at den manglende selskabsskat i 2011 skyldtes flere magre år med store millionunderskud.

»Vi har været dybt presset på grund af krisen, men begynder at tjene penge igen. Vi forventer at få et overskud og dermed betale selskabsskat i 2013 eller 2014,« vurderer Henrik Kejser, økonomidirektør i BAUHAUS.

Vattenfall omsatte for 4,6 milliarder kroner ifølge regnskabet, men fik et underskud på 49 millioner kroner og betalte ikke selskabsskat i 2011. Årsagen var, at omsætningen faldt med hele 1,6 milliarder kroner i forhold til 2010 – blandt andet fordi vejret var imod energiproducenten, der altid tjener mindre, når det er vådt, varmt og blæsende. Samtidig er elsektoren presset.

»Under finanskrisen forsvandt en stor del af el-produktionen. Markedet er hårdt og presset. Jeg kan ikke fortælle, hvornår Vattenfall kommer ud med overskud. Det afhænger af, hvornår markedet går bedre, og hvor meget vi skal investere,« siger Jørgen Nielsen, administrerende direktør for Vattenfall A/S.

Erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen fra CEPOS advarer mod, at man hænger virksomheder ud, der ikke betaler selskabsskat. Det kan der både være gode – og dårlige grunde til.

»Debatten bliver tit misvisende. Der bliver sat lighedstegn mellem, at virksomheder ikke betaler selskabsskat, og at de snyder. Men det lighedstegn findes ikke. Det er en fejlslutning. I for eksempel vækstfasen vil virksomheder køre med underskud og ikke betale skat flere år i træk, før de giver overskud. Det er ikke odiøst, at virksomheder ikke betaler selskabsskat, så længe de overholder reglerne. For virksomheder er skat en omkostning, der skal minimeres inden for rammerne,« siger hun.

Den store strid om brands og royalties

I multinationale selskaber kan det være svært at afgøre i hvilket land, virksomheden især skal svare skat i – og ikke mindst hvor meget, fortæller Henritte Kinnunen.

»Jokeren er, hvad brand, royalties, licenser eller patentrettigheder er værd. Et eksempel kunne være Coca Cola. Når den danske virksomhed sælger Coca Cola, skal de betale licens og royalties til moderselskabet i USA. Men hvor meget er det værd at få lov til at benytte Coca Colas opskrift? Og hvor meget skal det danske datterselskab betale for at bruge Coca Colas brand,« spørger hun og konkluderer:

»Hvis en virksomhed i et land har skabt et produkt, tager de sig selvfølgeligt betalt for salget i andre lande. Spørgsmålet er, hvor mange penge der skal retur. Hele overskuddet vil aldrig skulle beskattes i Danmark. Sådan fungerer selskabsretten ikke.«

Efterhånden er flere virksomheder internationale. De handler indbyrdes med hinanden, og det kan være svært at vurdere, om afregningsprisen på varer og tjenesteydelser er helt korrekt – eller om det drejer sig om at flytte pengene derhen, hvor man betaler mindst i skat, forklarer professor Søren Bo Nielsen.

»I en vis grad kan multinationale selskaber selv styre, hvor meget skat de betaler i Danmark. Der findes ikke objektive priser på royalties, services og brands, som skattemyndighederne kan slå på. Det er svært at bevise, at afregningspriser mellem selskaber er uholdbare. Faktum er, at først når afregningsprisen er åbenlyst urimelig, kan man skride ind,« siger han.

Ingen selskabsskat fra Q8

Nogle selskaber som Q8 springer i øjnene, fordi de ikke betaler skat mange år i træk. Siden Q8 kom til Danmark, har selskabet ikke betalt selskabsskat overhovedet.

Kommunikationsafdelingen i Q8 fortæller, at da benzinselskabet i 1980´erne købte Gulf Oil og BP, var det forsømte selskaber, som krævede store investeringer. Samtidig nedlagede Q8 to ud af tre servicestationer, og det gav tab og mulighed for skattemæssige nedskrivninger. Raffinaderiet i Stigsnæs er også lukket på grund af dårlige afkast.

»Q8 vil komme til at betale skat, når vi helt regulært har benyttet fradragene for tidligere afholdte omkostninger i vores selvangivelse. Det vil ske inden for en årrække afhængig af konjunkturer, olieprisudvikling, konkurrencesituation og gældende skattelovgivning,« står der i en mail fra Q8, som fastslår, at selskabet overholder gældende skattelovgivning.

SKAT er dog meget opmærksom på, at virksomheder ikke unddrager skat i årevis. Derfor har man i år sat det såkaldte ’Underskudsprojekt’ i søen. Projektet går ud på, at SKAT undersøger koncerner og store selskaber, der i en længere periode har ingen eller meget lille skattebetaling, for at finde ud af, om der finder skatteunddragelse sted.

»Erfaringerne er, at når vi borer i de her ting, bliver selskaberne bedre til at rette ind – også fremadrettet. Og det er jo en god ting,« fortæller underdirektør Rasmus Bo Andersen fra SKAT.

Nul skat bliver mere normalt

Gennem de seneste år har stadig flere selskaber ikke betalt selskabsskat. Ifølge Danmarks Statistik betalte 63 procent ingen selskabsskat i 2005, men i 2011 var tallet helt oppe på 76 procent. Forklaringerne er blandt andet finanskrisen, som giver røde tal på bundlinjen hos virksomhederne. Men også under opsvinget var der færre selskaber, som betalte skat. Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Martin Madsen mener, det er afgørende, at SKAT følger udviklingen tæt.

»Når færre selskaber betaler selskabsskat, bliver provenuet udhulet, og så er der ikke på samme måde råd til at finansiere velfærdssamfundet,« siger han.

Socialdemokraterne mener, at der er stigende behov for at sikre, at samfundet ikke bliver snydt for skat. Reglerne er strammet fra 2013 og 2014, og flere skattesager har været rejst mod virksomheder med krav om tilbagebetaling af millionbeløb.

Partiets skatteordfører Thomas Jensen mener, det er rimeligt at holde et vågent øje med de udenlandske virksomheders skatteforhold.

»Når så stor del af handelen i verden foregår mellem virksomhederne internt, skal SKAT have fokus stift rettet mod transfer pricing. Virksomheder, der slår sig ned i Danmark, har glæde af veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur og lav korruption. Det er helt på sin plads, at de bidrager til det,« siger han.