Udenlandske penge strømmer til København

Af

Hovedstadsområdet tiltrækker udenlandske virksomheder som en magnet. Det giver arbejdspladser til København, mens store dele af provinsen savner de udenlandske investeringer. Aarhus erkender, at byen ikke fylder meget i udlandet, og derfor bør hele landet samle sig for at profilere Danmark i udlandet.

Foto: Foto: Thinkstock

MAGNET Når udenlandske virksomheder vælger, hvor de skal slå sig ned i Danmark, peger pilen igen og igen på Copenhagen.

Hovedstaden rummer næsten 1.000 virksomheder, der er ejet af udlændinge, hvilket svarer til, at knap hver tredje udenlandsk-ejede virksomhed i Danmark, har hovedadresse i København - og kigger man på hele Storkøbenhavn, så huser hovedstadsområdet seks ud af ti virksomheder med udenlandske ejere.

Til sammenligning har blot 129 virksomheder med udenlandske ejere hovedadresse i Aarhus Kommune, og i resten af provinsen er tallet forsvindende lille. I flere kommuner kan der være arbejdspladser, som er ejet af udenlandske virksomheder, men hvor hovedsædet ligger i en anden kommune. Virksomheden er kun placeret i den kommune, hvor hovedsædet ligger.

Det fremgår af en omfattende kortlægning, Ugebrevet A4 har foretaget af hvert eneste udenlandsk ejede selskab i Danmark på baggrund af tal fra erhvervsdatabasen Experian. I går skrev Ugebrevet A4, at værdien af udenlandsk ejede selskaber i Danmark på knap ti år er steget med 55 procent, så den samlede værdi sidste år rundede 781 milliarder kroner.

København er lykkelig over, at byen har en ubetinget førsteplads, når det kommer til at tiltrække udenlandske investeringer. Sidste år skabte udenlandske virksomheder 1.300 nye arbejdspladser i kommunen, oplyser beskæftigelsesborgmester i hovedstaden Anna Mee Allerslev (R).

»Der er ingen tvivl om, at vi er meget glade for, at der kommer flere arbejdspladser til byen. Vi skal ikke være blege for, at København får en del udenlandske virksomheder forærende i kraft af byens status som hovedstad,« siger hun.

Molerskrænter og muslinger

Anna Mee Allerslev vurderer, at hovedstaden kan få endnu flere udenlandske virksomheder til at slå sig ned ved blandt andet at udnytte den hype, der er omkring verdens bedste restaurant Noma og tv-successen Borgen.

Helt anderledes ser det ud længere vestpå, eksempelvis i Morsø Kommune. Byen har erkendt, at turistattraktionen Hanklit næppe er nok til at få virksomheder fra udlandet til at valfarte til øen i Limfjorden. Kun to virksomheder med hovedadresse på Morsø har udenlandske ejere.

»Vi er udfordret i udkanten,« siger Michael Dahlgaard (SF), formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget.

»Vi ved godt på Mors, at vi skal oprette vores egne virksomheder. Der bliver ikke givet noget udefra, og vi mangler nærhed til motorveje og universitet. Det, Morsø kan konkurrere på, er molerskrænter og muslinger og en stabil arbejdskraft, der møder til tiden og ikke er syge i øst og vest,« fortsætter han.

Derfor hitter hovedstaden

Når København har så stort held med at tiltrække udenlandske virksomheder skyldes det mange faktorer.

Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins, som har engelske hovedaktionærer, har dansk hovedsæde i Ørestaden, og det giver firmaet en fordel at være i nærheden af Københavns Lufthavn, fortæller adm. direktør Eva Rindom.

»København er placeret godt i forhold til det skandinaviske marked, og det er let at komme til Sverige og Norge. Samtidig har hovedstaden den største koncentration af ingeniører, og det er en fordel for rekrutteringen,« siger hun og peger på, at hovedkunderne også findes i hovedstadsområdet.

Fakta er, at København scorer point på mange faktorer hos udenlandske virksomheder, vurderer Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for The Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms.

Det er i København, at de udenlandske virksomheder skal være, hvis de ønsker at drive lobby arbejde. København er også stedet for de virksomheder, som har repræsentation i Danmark. For eksempel udenlandske banker, der vil betjene de kunder, som har slået sig ned herhjemme.

»Generelt er det attraktivt for kommuner at tiltrække internationale virksomheder. Det skaber arbejdspladser og betyder også ordrer til danske underleverandører i lokalområdet,« siger Philipp Schröder.

Ryger af netværket

For provinsen kan det få uheldige konsekvenser, at der er forholdsvis få virksomheder med udenlandske ejere.

De internationale virksomheder har ofte internationale netværk og er dygtige til at spotte opgaver og muligheder for samarbejder, hvilket kan kaste ordrer af til den danske del af virksomheden, forklarer Bjarne Madsen, professor i økonomi og forsker i udkantsområder ved Center for Regional- og Turismeforskning.

»For virksomheder er det vigtigt at linke sammen og ikke tro, at man kan klare alting selv. Der er flere eksempler på, at danske virksomheder mangler evnen til at indgå i internationale sammenhænge. Hvis man som virksomhed skal have del i lunserne, må man finde sin plads i samarbejdet,« siger han.

Når provisen kun har få internationale virksomheder, er det særligt vigtigt, at man kobler sig på det internationale samarbejde.

»Mange ordrer kommer gennem en samarbejdskæde mellem virksomheder, der kører rundt og rundt. Det er vigtigt, at man ikke ryger af kæden. Udkantsområderne kan ikke løfte sig selv. Det er en myte, og en af de største hindringer for at komme videre. Man må koble sig til omverdenen og have gode forbindelser til København og internationalt. Når virksomheder har de rigtige kontakter, er det lettere at få de gode ordrer og for eksempel få gang i eksporten,« siger Bjarne Madsen.

Randers satser på Uganda og Kina

En række kommuner i provinsen forsøger at lokke udenlandske virksomheder til, men det er ikke let. Randers er Danmarks sjette største by, men er gledet helt ned på en 32. plads, når det kommer til antallet af udenlandsk ejede virksomheder. Det huer ikke erhvervschefen, som drømte om en topplacering.

»Hvis man som selskab sidder på den anden side af kloden og gerne vil etablere sig i Danmark, skal der meget til, før man får øje på Randers. København har det lettere, fordi byen i forvejen er kendt – Randers har ikke ressourcerne til for alvor at blive det,« erkender erhvervschef Dennis Jensen.

Randers har i stedet forsøgt sig med at få venskabsbyer i Kina og Uganda. Håbet er, at det kaster internationale investeringer og eksportordrer af sig. Samtidig samarbejder Randers med flere østjyske kommuner, så man i samlet flok kan reklamere med Østjylland overfor udlandet.

Danmark er et miniputland

I Aarhus har erhvervschefen derfor erkendt, at en stor charmeoffensiv for at tiltrække udenlandske virksomheder til Østjylland er skønne spildte kræfter.

Det virker bedre, hvis hele landet støtter op om et projekt som »Invest in Denmark«, der består af kontorer, som er oprettet af Udenrigsministeriet flere steder i verden, og som markedsfører dansk erhvervsliv i udlandet.

»Danmark er et bette land rent indbyggermæssigt og ikke større end Hamborg og omegn. Det ville være spild af skattekroner, hvis hver enkelt kommune profilerede sig selv. Isoleret set kan Aarhus ikke gøre så meget for selv at tiltrække udenlandske investeringer, men kommunen kan læne sig op af »Invest in Denmark«. Det er dog helt afgørende for fremtidig succes, at globalisering af erhvervsklimaet fortsat udvikler sig. Internationaliseringen står også øverst på dagsordenen i Aarhus,« siger erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen.

Han mener, at Aarhus hovedsageligt er attraktiv for udenlandske virksomheder, når det kommer til bestemte brancher som vindenergi, cleantech og fødevarer. Her skal kommunen tiltrække de udenlandske virksomheder, som har fået Danmark i kikkerten.

Men selv om Aarhus ikke har så mange hovedkontorer for udenlandske virksomheder, glæder erhvervschefen sig over, at kommunen i stedet har mange filialer af de udenlandsk ejede virksomheder liggende. Blandt andet har Nordea og Dupont begge over 500 ansatte i byen.

Udlændinge skal være velkomne

Flere kommuner arbejder på at forbedre grundvilkårene for de internationale ansatte, så det er mere attraktivt for udenlandske virksomheder at slå sig ned i Danmark.

I det små ønsker Morsø Kommune sig en engelsk version af kommunens hjemmeside, så kommunen bliver mere synlig for omverdenen. København og Aarhus er langt længere fremme og har oprettet internationale børnehaver, skoler og gymnasium. I løbet af en måned åbner hovedstaden et internationalt hus, hvor udenlandske medarbejdere kan få hjælp med alt fra skat til kørekort, oplyser beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R).

»København skal stadig gøre meget mere for at øge den internationale profil. Vi skal ikke sammenligne os med resten af landet, men med London, Amsterdam og Stockholm. Her konkurrerer vi på internationale parametre,« siger hun og fortsætter:

»Der er stadig et stort potentiale for at tiltrække flere udenlandske virksomheder til København,« vurderer Anna Mee Allerslev.