Uddannelser i krise

Af freelancejournalist Lars Bøgeskov

Mens Folketinget diskuterer gymnasiereform og en reform af erhvervsuddannelserne, er syv eksperter enige om, at de danske ungdomsuddannelser grundlæggende ikke fungerer. Alle ansatte i såvel gymnasieuddannelser som erhvervsskoleuddannelser er frustrerede, og det samme gælder eleverne. Især de flere end 20 procent, som aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse.

09Det letteste er at give eleverne skylden. De er ikke dygtige nok, og de vælger de forkerte uddannelser. Men det er ikke et konstruktivt synspunkt. For de danske ungdomsuddannelser må efterhånden indse, at manglen på grundlæggende reformer har skabt et system, som ikke længere passer til de unge.

»Grundlæggende er eleverne ikke længere klar til de eksisterende ungdomsuddannelser, når de kommer fra folkeskolen,« siger Marianne Zibrandtsen, rektor på Aurehøj Gymnasium og netop afgået formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Og sekretariatschef i Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Anette Larsen sætter fingeren på et andet ømt punkt:

»Det midlertidige problem – manglen på praktikpladser – som gennem 20 år bare er blevet større og større, er ved at tage livet af erhvervsuddannelserne.«

Begge er de med i det syvmands panel, som Ugebrevet A4 har nedsat til at give et bud på et helt nyt ungdomsuddannelsessystem. I dag 3. marts samles de syv eksperter for at diskutere og forsøge at blive enige om, hvilket system der på bedste vis kan modtage de unge fra folkeskolen og sende dem videre i uddannelsessystemet eller ud i faglært arbejde. Deres fælles forslag til løsninger, som Ugebrevet A4 bringer næste mandag, bliver måske svære at nå frem til, men nogle af de største problemer i det nuværende system er de vidt forskellige eksperter enige om.

Unge bliver ikke kvalificerede

Over 60 procent af en ungdomsårgang vælger i dag en gymnasial uddannelse, HHX, HTX, HF og for de langt de flestes vedkommende det almene gymnasium. Men en stor del af dem burde være et andet sted, for de er ikke motiverede og har måske heller ikke de rette kvalifikationer. Og den store midtergruppe »keder sig«. På teknisk skole har mange af uddannelserne, eksempelvis elektriker og automekaniker, udviklet sig til så komplicerede forløb, at mange elever ikke kan følge med. Og handelsskolernes erhvervsuddannelser har blandt andet på grund af praktikpladsmanglen et frafald på næsten 50 procent.

»Vi kan nok ikke forvente, at de unge lige pludselig forandrer sig, så ungdomsuddannelsessystemet er nødt til at nærme sig de unge. Når mange elever på gymnasiet stadig efter tre år ikke ved, hvorfor de går der, så er vi nødt til at gå seriøst ind og fortælle dem, hvad det drejer sig om. Som det er nu, bærer vi dem igennem gymnasiet og andre ungdomsuddannelser, uden at de har den nødvendige kompetence, når de går ud,« siger Inge Heise, lektor på Ishøj Amtsgymnasium.

I erkendelse af, at eksempelvis flere tekniske uddannelser ikke kan kvalificere de unge godt nok til det arbejde, de skal ud i, er flere fagforbund begyndt at give ekstraundervisning.

»Niveauet på mange erhvervsuddannelser er efterhånden så højt, at det burde være en mellemlang videregående uddannelse,« siger Jakob Lange, leder af Den Koordinerede Tilmelding.

Lærere og ledere er frustrerede, og det er de tusindvis af elever også. Grundlæggende bliver de ikke forberedt til at begynde på en ungdomsuddannelse. Og det forfølger dem, for efter ungdomsuddannelsen er mange heller ikke klar til at gå i arbejde eller videreuddanne sig.

Frafaldet på de videregående uddannelser stiger, og Danmark har suverænt den internationale førsteplads i sen afgang fra de videregående uddannelser.

»Det er synd for de unge, som kommer fra folkeskolen. De er forvirrede, er ikke studieforberedte til en ungdomsuddannelse og mangler fundamentale faglige færdigheder,« siger Anette Larsen.

Praktikkøen undergraver systemet

Et andet problem for ungdomsuddannelserne er manglen på praktikpladser. Det begyndte som et midlertidigt problem. Da det voksede, indførte man skolepraktikken, som siden er blevet kritiseret højrøstet og har lavstatus. Men skolepraktikken har ikke løst praktikpladsproblemet, som bare bliver større og større. For et stigende antal virksomheder dropper i dag at tage praktikanter fra erhvervsuddannelserne.

»Arbejdsgangene er blevet så komplicerede, og tempoet er så højt på arbejdspladserne, at en lærling simpelthen går i vejen. De udlærte har ikke tid til at oplære en erhvervsskolepraktikant mere, så de store firmaer dropper simpelthen at tage praktikanter. Og på handelsskoleområdet er problemet endnu større,« siger Jakob Lange.

Praktikpladsproblemet undergraver hele erhvervsskolesystemet. Når eleverne ikke har udsigt til en praktikplads, vælger mange skolerne fra. Og så længe manglen på praktikpladser stiger, så falder motivationen for at vælge en erhvervsuddannelse tilsvarende. Også Mette Bjørn, tidligere forstander for Helsingør Erhvervsskole og nu kontorchef i Ledernes Hovedorganisation, betragter manglen på praktikpladser som et af ungdomsuddannelsessystemets hovedproblemer.

»Tanken om at veksle mellem undervisning og praktik i erhvervsuddannelserne er efter min mening helt rigtig. Derfor er det ekstra frustrerende, at systemet ikke fungerer, og politikere og arbejdsmarkedets organisationer ikke evner at skaffe praktikpladserne. Nu bør hele systemet revurderes fuldstændig,« siger Mette Bjørn.

Et system uden sammenhæng

Det tredje grundlæggende problem, som næsten alle syv eksperter peger på, er manglen på sammenhæng i systemet. Det almene gymnasium, HHX, HTX og HF har ideologisk forskellige udgangspunkt, nogle er styret af staten, andre af amter, og det er svært at kende forskel. Og erhvervsuddannelserne består af et helt uoverskueligt udbud af uddannelsesretninger uden sammenhæng.

»Det er simpelthen umuligt for de unge at overskue mulighederne, når de forlader folkeskolen. Der er så mange uddannelser, de hænger ikke logisk sammen, og sproget, som de bliver beskrevet i, er uforståeligt. Det er derfor, mange siger »pyha, jeg tager lige tre år på det almene gymnasium«. Så kan man lige tænke over tingene,« siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn og Danmarks Erhvervsskoleforening.

De syv paneldeltagere remser alle mange flere store problemer op. Mette Bjørn nævner lærernes mangel på praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet som en alvorlig hæmsko i undervisningen.

»Hvordan skal en lærer på erhvervsskolerne uddanne de unge til erhvervslivet, når de fleste ikke har været der i mange år, og nogle aldrig har arbejdet på en »normal« arbejdsplads? Lærerne bliver i deres egen lille verden på skolerne. I stedet burde de en gang imellem – som eleverne – komme ud og arbejde i en virksomhed,« siger Mette Bjørn.

Flere nævner også, at handelsskoleeleverne er endt i en »gøgeunge-situation«.
»Det arbejdsmarked, som handelsskolerne uddanner til, er ved at forsvinde. HHX’erne, markedsføringsøkonomer, datamatikere, ja, selv gymnasiaster snupper jobbene, og butiksfaget og i nogen grad kontorfaget er ved at forsvinde som arbejdsplads for faglærte,« siger Jakob Lange.

Og så er der den svageste gruppe. De, som bare ikke egner sig til bogligt arbejde. Mange af dem, der aldrig får en ungdomsuddannelse.

»De mindre begavede unge, bliver ikke mere begavede af at blive undervist endnu mere på samme boglige måde, som de ikke forstår. Der mangler et tilbud med en anden slags uddannelse til de bogligt svageste elever,« siger Anette Larsen, der gerne afslutter med en opsang til de politikere, som gennem hele århundredet ikke gennemgribende har reformeret ungdomsuddannelsessystemet:

»Hver politiker går mere op i at profilere sig selv end i at foretage de nødvendige, politiske beslutninger. Ingen vil have de store organisationer eller fagforbund imod sig, og derfor tør ingen foreslå store ændringer af ungdomsuddannelsessystemet. De ændrer hele tiden i skolevejledningen og bruger det som sovepude.«