Uddannelse giver større gevinst end virksomhedspraktik

Af Anna Glent Overgaard

Brugen af virksomhedspraktik blandt dagpengemodtagere er steget markant under den nuværende regering, der har satset stort på ordningen. Men ny international forskning tyder på, at det en fejl. I den økonomiske krisetid skulle vi hellere satse på uddannelse, lyder vurderingen.

KOMPETENCER Regeringen har det seneste tiår satset stort på virksomhedspraktik og løntilskud, hvor dagpengemodtagere kan komme i midlertidig beskæftigelse, og måske knytte de nødvendige kontakter, der skal til for at få et job. Derimod kommer tilbud om opkvalificering og uddannelse i anden række, når jobcentrene vælger værktøjer til at få de ledige ud på arbejdsmarkedet. 

Men i økonomiske krisetider er det en fejlprioritering. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse af internationale forskningsresultater, som konsulentfirmaet Copenhagen Economics har udarbejdet for Dansk Metal.

For når der er langt imellem de ledige job, er det frem for alt uddannelse og opkvalificering, der er brug for i aktiveringsindsatsen.

»Analysen peger på, at den nuværende beskæftigelsespolitik rammer ved siden af, fordi der er lagt stigende vægt på virksomhedspraktikken og mindre vægt på uddannelse, mens vi har lavkonjunktur. Det burde være lige omvendt,« siger Svend Torp Jespersen, der som cheføkonom hos Copenhagen Economics har stået i spidsen for undersøgelsen.

Det skyldes, at der under lavkonjunktur i forvejen er langt imellem jobbene og ’ventetiden’ er derfor bedre givet ud på uddannelse. Samtidig går den ledige ikke glip af så mange jobmuligheder ved at deltage i uddannelsesaktiviteter, når der er lavkonjunktur. Derimod får den ledige kompetencer, der stiller ham eller hende bedre i jagten på et arbejde – også på lang sigt.

Det er vand på Dansk Metals mølle, hvor afdelingsleder Allan Lyngsø Madsen ser resultaterne som en kærkommen lejlighed til at tage aktiveringsindsatsen op til revision:

»Når vi nu ser de her resultater, kan det undre, at regeringen ufortrødent fortsætter ud ad den samme tangent. Det er på tide at indse, at virksomhedspraktik ikke alene kan bane vejen til beskæftigelse. Vores medlemmer efterspørger netop kurser og uddannelse, der stiller dem bedre, når de skal søge job,« siger han.

Mod regeringens kurs

Analysen sammenfatter konklusionerne fra den seneste litteratur om effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik. Fokus er især på, hvilke redskaber, der virker bedst i perioder med henholdsvis høj- og lavkonjunktur. Der findes ingen danske forskningsresultater på området, og derfor har Dansk Metal sat sig for at sammenfatte den viden, der findes internationalt. Her peger tyske og svenske analyser på, at der bør lægges langt større vægt på uddannelse for at få ledige i arbejde.

»Det gælder især i en lavkonjunktur, hvor den langsigtede virkning af uddannelse er langt større end langtidsvirkningen af virksomhedspraktik,« forklarer Svend Torp Jespersen fra Copenhagen Economics.

Dermed udfordrer analysen regeringens beskæftigelsespolitik, hvor netop virksomhedspraktik og job med løntilskud har været i højsædet, og det i stigende grad.

Løntilskud og virksomhedspraktik udgjorde således 40 procent af aktiveringen for dagpengemodtagere i 2007, hvor tallet i 2010 var steget til hele 60 procent.

Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, fastholder, at virksomhedspraktik er vejen frem:

»Al erfaring viser, at virksomhedspraktik er det bedste redskab til at få ledige i beskæftigelse.«

Hun peger desuden på, at regeringens satsning på virksomhedspraktik baserer sig på analyser, der netop bekræfter, at det er den rigtige vej at gå.

Hos Socialdemokraterne undrer arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen sig over regeringens kurs.

»Det er en politik, der slet ikke tager højde for de langsigtede udfordringer på arbejdsmarkedet. De bedste resultater kommer jo af opkvalificering og uddannelse – især i en lavkonjunktur. Derfor skal vi sørge for at bruge opkvalificeringsinstrumentet meget mere, end det bliver brugt i dag,« siger han.

Han mener, at undersøgelsen underbygger socialdemokraternes beskæftigelsespolitik, der netop vil satse på opkvalificering i aktiveringsindsatsen.

»Det er de ufaglærte job, der forsvinder i dag, og vi ved, at vi i fremtiden får brug for medarbejdere med et højere uddannelsesniveau,« siger Torben Hansen.

En aktiveringskarrusel

Analysen fra Copenhagen Economics refererer især til et svensk studie foretaget af Instituttet for arbejdsmarkedspolitisk evaluering (IFAU) i 2011. Her har man undersøgt om en gruppe svenske ledige, der har været i virksomhedspraktik har større chancer for at komme i arbejde end en sammenlignelig gruppe ledige, der har været i uddannelse.  Det har man gjort både under en højkonjunktur og en lavkonjunktur for at kunne sammenligne effekterne af de forskellige aktiveringstiltag i opgangs- og nedgangstider.

Undersøgelsen slår fast, at virksomhedspraktik har størst effekt på beskæftigelsen det første halvår efter start på aktivering, hvorefter uddannelse har en varig større effekt på beskæftigelsen end virksomhedspraktik. Og det billede tegner sig især under en lavkonjunktur.

Ulla Tørnæs (V), der ikke har haft lejlighed til at læse analysen fra Copenhagen Economics, understreger, at regeringen fortsat vil fremhæve virksomhedspraktikken som den bedste måde at få ledige i beskæftigelse.

»Det er den bedste måde at komme tilbage på arbejdsmarkedet på. Derfor har vi også valgt at udvide muligheden for virksomhedspraktik, så det nu er muligt at være i praktik i 13 uger.«

Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal mener, at regeringens planer om at udvide praktikperioden vil udhule jobmarkedet.

»Vi står i en situation, hvor der ikke er arbejde til alle. Så nytter det ikke noget at sende folk ud og arbejde gratis, for så er der endnu færre jobs at kæmpe om,« siger han.

Arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S) advarer også imod en forlængelse af virksomhedspraktikken.

»Det betyder bare, at vi får en karrusel, hvor folk kører ind og ud af forskellige ordninger. Det er fortvivlende, når ledige, der ved at opkvalificering er den eneste vej frem, må tage til takke med virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Det er kun en kortsigtet løsning,« vurderer han.

Men Ulla Tørnæs (V) afviser, at virksomhedspraktikken kun virker på den korte bane.

»Jeg vil uden nogen som helst form for tøven kategorisere virksomhedspraktikken som det bedste redskab til at give de ledige en tilknytning til arbejdsmarkedet« slår hun fast.

Hun vil dog ikke afvise, at uddannelse kan være vejen frem for nogle ledige:

»Men det er helt afgørende, at det er en målrettet uddannelsesindsats, der sigter imod en tilbagevenden til arbejdsmarkedet,« siger Ulla Tørnæs, der mener, at de nødvendige værktøjer allerede ligger i den nuværende beskæftigelsespolitik.