Uddannelse er ikke for alle

Af Kim Olsen, uddannelseskonsulent i SiD

FAGLIG TALT Ringe læseevner er en stor og dominerende prop i efteruddannelsessystemet for faglærte og ufaglærte arbejdere. Alligevel har regeringen forkastet et forslag, som kunne hjælpe tusindvis af lønmodtagere og oven i købet være en økonomisk gevinst.

Venstre har ikke glemt minimalstaten. Det blev klart kort før påske, da regeringen med bistand fra Dansk Folkeparti nedstemte et forslag om undervisningsstøtte til ordblinde. Ikke fordi man var uenig i, at de ordblinde har brug for hjælp. Man var sådan set også positiv over for intentionerne i forslaget. Men velviljen rakte ikke til at indrømme en udvidet forpligtelse over for dem, der har det sværest. Ordblinde falder åbenbart uden for Venstres minimalistiske grænse for samfundsansvarlighed.

Lovforslaget (L114) blev fremsat af socialdemokraterne i december sidste år. Baggrunden var Amternes og Kommunernes Forskningsinstituts (AKF) læserapport fra 2000, som påviste, at danske arbejdere med alvorlige læseproblemer næsten aldrig kommer på efteruddannelse. Ifølge AKF er dårlig læsning en stor og dominerende prop i efteruddannelsessystemet for faglærte og ufaglærte arbejdere. Ikke alene er de udelukket fra den løbende efteruddannelse, som er nødvendig for at fastholde job og velstand, de får heller ikke del i den almindelige skriftlige kommunikation gennem aviser og bøger, som skaber indflydelse i et demokratisk samfund.

Under den socialdemokratisk ledede regering indførtes voksenuddannelsesstøtte for kortuddannede (ufaglærte) til almene uddannelser. Uanset det er gået langsomt med at få sat skub i uddannelserne, har støtteordningen givetvis hovedparten af æren for, at specielt ordblindeundervisningen er mere end fordoblet på få år. Derfor er det rimeligt at følge op på AKF’s forskningsresultater ved at udvide støtteordningen til også at omfatte faglærte arbejdere.

Og det var netop indholdet af lovforslaget L114. Omkring 500.000 faglærte arbejdere læser så dårligt, at de ville være omfattet af tilbuddet. De ville herved få mulighed for at tilegne sig færdigheder, der gør dem i stand til at ajourføre faglig viden, efteruddanne sig eller specialisere sig inden for et fagligt område.

24Fra udlandet ved vi, at der er store penge at hente i læseundervisning for voksne. Svenske VOLVO’s store læseprojekt i Köping er efterhånden legendarisk. Virksomheden betalte selv alle udgifter: lærerløn og lønkompensation for de ansatte. Men på mindre end to år var samtlige udgifter kommet tilbage i form af øget effektivitet. Samarbejdsorganisationen OECD anbefaler medlemslandene at investere i voksenuddannelse på grundlæggende niveau, og Verdensbanken gør ofte långivning betinget af, at landene har en fastlagt uddannelsespolitik for udvikling af basisfærdigheder i den voksne befolkning.

Derfor kan det undre, at netop en regering, der hylder forretningsmæssige principper, vælger at »spare på kronen og lade daleren trille« omkring et lovforslag, der burde være renset for partiideologiske forskelle. Da Venstre nu samtidig lover at gøre en indsats for kompetenceudvikling for de svagest stillede på arbejdsmarkedet, er det unægtelig svært at se en nogenlunde troværdig, sammenhængende linje i regeringens uddannelsespolitik.