Udbud af jobformidling giver ekstra millionregning

Af | @JanBirkemose

Arbejdsformidlingernes udlicitering af indsatsen for de ledige er op til seks gange dyrere, end hvis indsatsen bliver i Arbejdsformidlingen. Alene til kontrol og administration af bortliciterede opgaver anslås det, at AF bruger 137 årsværk. Trods manglende viden om de private aktørers succes stiger udbudene, så hver fjerde ledig i dag sendes til private aktører.

16Merforbrug Målet var en hurtigere og mere effektiv formidling af job til de ledige. Men efter et år med udlicitering af jobformidling til private aktører, er der ingen dokumentation for, at modellen har fået en eneste ledig hurtigere tilbage i arbejde. Tværtimod konkluderer en helt ny evaluering af AF Roskilde, at udliciteringen ikke har levet op til forventninger om at nedsætte ledigheden.

Samtidig viser erfaringerne, at de ledige, der er overgået til de private jobformidlere, er op til seks gange dyrere i drift end de ledige, der er blevet i Arbejdsformidlingens (AF) regi. I alt kan ekstraudgifterne i år løbe op i omkring 230 millioner kroner på landsplan. Samtidig melder AF-kontorerne om administrations- og kontrolopgaver, der er næsten lige så ressourcekrævende, som hvis AF selv havde beholdt samtlige ledige.

Alligevel fortsætter udliciteringen af de ledige for fuld damp. Sidste år blev hver tiende arbejdsløs sendt videre til private aktører, og i år vil jobformidlingen for 135.000 ledige blive udbudt til de private aktører. Dermed vil hver fjerde arbejdsløs være overgået til andre aktører. Den udvikling møder nu undren og kritik fra både AF, LO og en førende arbejdsmarkedsforsker. De efterlyser beviser for, at metoden er effektiv, før udliciteringen udvides.

LO har efterspurgt nøgletal på udbudet af de såkaldte kontaktforløb med de ledige i samtlige landets 14 AF-regioner. Men selv om udbuddet trådte i kraft allerede sidste sommer som en del af arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde«, har kun fire AF-regioner været i stand til at oplyse, hvor meget udliciteringen koster ekstra i forhold til, hvis AF selv havde beholdt de ledige.

En kostbar affære

Besvarelserne fra de fire regioner, der tilsammen udgør 24 procent af landet, giver dog et klart fingerpeg om, at privatiseringen af jobformidlingen lider under svære børnesygdomme:

  • I gennemsnit koster det 1,7 millioner kroner ekstra per 1.000 ledige at lade de ledige overgå til private aktører. Prisen varierer dog fra 0,9 millioner kroner til 2,8 millioner kroner per 1.000 ledige i de fire regioner.
  • Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen vil 135.000 ledige i år blive hjulpet af private jobformidlere, og med udgangspunkt i tallene for de fire regioner tyder det på, at ekstraregningen for udliciteringen på landsplan i år bliver omkring 230 millioner kroner.
  • Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at gennemførelsen af privatiseringerne er stærkt varierende fra region til region. Lavest andel udliciterede er 10 procent, mens den mest udbudsivrige region i år kommer op på hele 60 procent af de ledige.
  • Beregninger anslår desuden, at privatiseringen i år skaber en ekstraadministration i AF-regionerne, der betyder, at 137 personaleårsværk udelukkende beskæftiger sig med administration, rådgivning og kontrol i forbindelse med de nye private aktører.
Det koster at sætte nyt i gang

Til det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at det har været vigtigt for regeringen at teste markedet for andre aktører.

»Vi skal have de bedste frem på banen, når det gælder om at få de ledige i arbejde. Et stort flertal i Folketinget har besluttet at »sparke« et sådant marked i gang. Og det er vi så gået i gang med. Det koster altid at sætte nyt i gang,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Et eksempel på de øgede omkostninger er AF Nordjylland, der i år sender 20 procent af de ledige videre til private jobformidlere, men som samtidig bruger 12 procent af regionens personaleårsværk på ekstraarbejde i forbindelse med de tre private formidlere, der har fået opgaven.

Den praksis får forskningsleder Flemming Larsen fra Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, CARMA, der har fulgt udviklingen tæt, til at ryste på hovedet.
»Det er fuldstændigt vanvittigt, at AF åbenbart bruger stort set lige så mange ressourcer på at administrere de andre aktører, som hvis AF selv havde taget sig af de ledige. Det er klart, at man i øjeblikket er i en opstartsfase, og at ressourceforbruget vel vil blive mindre med tiden. Men alligevel er den helt gal, når AF reelt skulle have skilt sig af med en opgave,« siger Flemming Larsen.

I AF-region Nordjylland erkender sekretariatschef Henrik Christensen, at det kan forekomme mærkeligt, at hans medarbejdere har stort set lige så meget arbejde med de ledige, når man har betalt andre for at påtage sig opgaven.

»Der er noget om det ræsonnement. For det er ikke sådan, at når vi giver en kontaktsamtale videre til en anden aktør, så sparer vi en ressource. Den lettelse, vi får ved at få andre til at lave kontaktsamtalerne, bliver til dels i stedet brugt til at administrere arbejdet. Så man kan godt sige, at nytteværdien her i opstartsfasen er negativ. Men det skulle da meget gerne blive mindre ressourcekrævende i fremtiden,« siger sekretariatschef Henrik Christensen om det meget ekstra arbejde.

»Vores indstilling er, at vi skal hjælpe de andre aktører for at opnå et tilfredsstillende resultat. For godt nok betaler vi dem for at lave arbejdet, men ansvaret for, at opgaven løses bedst muligt, er også vores,« uddyber han.

Fra Skoda til Rolls Royce

En af de lokale private aktører, der får penge for at have kontaktsamtaler med 2.300 ledige nordjyder, er et partnerskab mellem LO Nordjylland og AOF Aalborg. Lederen af partnerskabet Tony Thorup forklarer, at årsagen til, at hans ledige er mere end dobbelt så dyre som AF’s egne ledige, er en stor forskel på indholdet.

citationstegnDet er fuldstændigt vanvittigt, at AF åbenbart bruger stort set lige så mange ressourcer på at administrere de andre aktører, som hvis AF selv havde taget sig af de ledige.
Flemming LArsen, forskningsleder på Aalborg Universitet

»Man kan slet ikke sammenligne de to produkter. De, der er heldige at komme under andre aktører, kører groft sagt i Rolls Royce, mens de, der er blevet tilbage i AF-regi, kører i Skoda-modellen,« siger Tony Thorup.

Forskellen på de to modeller er blandt andet, at en kontaktsamtale i AF-regi tager tyve minutter hver tredje måned, mens der bliver sat halvanden time af hos de private aktører i Nordjylland. Hertil kommer, at de privatiserede ledige har fire frivillige klip, som de frit kan anvende til for eksempel kurser i ansøgningsskrivning, jobcoaching eller virksomhedsbesøg.

Håbet er, at det intensiverede forløb vil hjælpe de ledige hurtigere væk fra overførselsindkomsten og dermed spare samfundet for store udgifter. Men selv om Tony Thorup mener, at hans partnerskab giver en kvalitetsydelse, tvivler han på, at de forhøjede udgifter vil tjene sig selv hjem.

»De omkostninger, der er i forbindelse med de andre aktører, vil aldrig komme til at stå mål med den marginale effekt, det vil give. Resultaterne, der skabes, er ikke i balance med de udgifter, som der er. Det havde været bedre om ressourcerne var blevet i AF,« siger Tony Thorup.

Seks gange dyrere ledige

Forklaringen på det meget ekstra administrationsarbejde for AF-kontorerne er, at jobformidling er en indviklet proces, som både skal følge lovens minimumskrav, men også den lokale arbejdsmarkedspolitik, der formuleres af de regionale arbejdsmarkedsråd, RAR. Hertil kommer, at det er blevet politisk bestemt, at de nye aktører skal aflønnes efter deres resultater. Det betyder, at hvert eneste ledig skal følges tæt af både den private aktør og AF, der som myndighed skal sikre, at man ikke betaler bonus for en person, der måske ikke har fået så stor succes, som den private aktør mener.

Det er også den forklaring, der lyder fra AF Vejle, hvor blandt andet en ekstra administrationsudgift for 6.400 udliciterede ledige på 2,2 millioner kroner er med til at gøre de udliciterede ledige næsten seks gange dyrere end dem, der bliver hos AF.

»Der er ingen tvivl om, at andre aktører er dyrere, end hvis Arbejdsformidlingen selv løste opgaven. Der bliver jo proppet langt flere mandskabsressourcer i, og aktørerne skal også have et dækningsbidrag. Men hvis de private aktører kan få flere i arbejde, bliver det billigere for samfundet i form af færre overførselsindkomster, selv om det umiddelbart ser dyrere ud,« siger regionschef i Vejle, Jens Bech Andersen, og fortsætter:

»Det er nødvendigt, at AF bakker aktørerne op, og det koster ressourcer. Men jeg forventer, at vi kommer til at bruge færre ressourcer, når opgaven er blevet mere implementeret.«

I Storkøbenhavn oplyser regionschef Birger Stein Christensen, at man i øjeblikket anvender cirka otte procent af personaleårsværkene til de andre aktører.

»Aktørerne har fået en opgave, og vi er nok den myndighed, der har den bedste mulighed for at hjælpe dem til at løse opgaven optimalt. Vi opfatter det ikke som en konkurrencesituation, men som nogle rammer, der er bestemt af politikerne, og som vi som embedsværk skal agere i,« siger Birger Stein Christensen.

Koldt vand i blodet

Fælles for alle regioner, som Ugebrevet A4 har talt med, er, at man overvejende er positiv over for ideen om private aktører, og at man tror på, at samarbejdet vil komme til at glide bedre på et tidspunkt.

Det gælder også i Viborg, hvor man dog i år har valgt at trodse regeringens krav om at udlicitere 15 procent af de ledige. I stedet har det regionale arbejdsmarkedsråd besluttet at blive på niveauet med ti procent fra sidste år.

Viborg var ellers pionerer på området ved at oprette tre forsøgsprojekter allerede i 2002, fortæller formanden for de regionale arbejdsmarkedsråd i Viborg, Ole Eriksen.

»Vi har ikke fagligt belæg for, at andre aktører er det eneste saliggørende, og vi mener, at der skal være dokumentation for, at andre aktører skaber højere kvalitet, før vi går videre. Og selv om vi endnu ikke har evalueret modellen, har vi i hvert fald endnu ikke set nogen større effekt ved de andre aktører i forhold til det, der skabes i AF’s eget regi,« siger Ole Eriksen som forklaring på, at regionen ikke vil udlicitere 20 procent i år, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ønsket.

I stedet efterlyser Ole Eriksen nogle ordentligt gennemarbejdede evalueringer af de første udbudsforretninger og lidt tålmodighed med at udvide udliciteringen.

»Vi mener faktisk, at AF gør en ganske god indsats, og så længe vi ikke har dokumentation for, at kvaliteten er højere hos de andre aktører, har vi ikke noget incitament for at forlade AF-modellen. Det er absolut forhastet at kaste sig længere ud, før man kender til effekten af de andre aktørers indsats. Det er et helt enigt arbejdsmarkedsråd, der står bag mig, og vi har den opfattelse, at det er os, der er ansvarlige for at sikre kvaliteten i arbejdet. Og det gør vi ikke ved at købe mere og mere af noget, som vi ikke kender effekten af,« siger Ole Eriksen.

Chancerytteri

I Roskilde har regionen netop færdiggjort en evaluering af de første erfaringer med private aktører. Her fremgår det, at samarbejdet ikke har givet nogen mærkbar jobeffekt. Til gengæld oplyser PLS Rambøll, der har gennemført evalueringen, at resurseforbruget i AF har været »relativt stort«.

Formanden for arbejdsmarkedsrådet, Jorun Bech, der også er socialdemokratisk amtsrådspolitiker, oplyser, at  man derfor har besluttet at undersøge jobeffekten nærmere.

»Jeg formoder, at jobeffekten af de andre aktører står i forhold til omkostningerne ved at inddrage de nye aktører. Ellers er det da helt forrykt. Men det er svært at sige, om jobeffekten skal være dobbelt så stor, fordi udgifterne er det dobbelte. Effekten handler også om indholdet og kvalitet,« siger Jorun Bech.

I LO opfordrer faglig sekretær Harald Børsting også til en fod på bremsen, mens der gøres status over effekterne af det første års udliciteringer.

»Når man ikke kender effekten, er det ekstremt risikobetonet og det rene chancerytteri at geare det op i det leje, der er nu. Det forekommer meget lidt velovervejet og gennemtænkt. Lige nu er der tale om volumensyge,« siger Harald Børsting, der også mener, at alt for mange bliver visiteret til private aktører fra første ledighedsdag.

Han henviser til statistikkerne, der viser, at omkring 50 procent finder job ved egen hjælp inden for de første seks måneders ledighed.

»Så er det jo fuldstændig tosset at sende dem til private aktører. Hvis der er tale om særligt udsatte, der har risiko for at havne i langtidsledighed, er det en fin ide at henvise dem til nogen, der har ekspertise i deres situation. Men hvis det ikke er tilfældet, er det det rene galimatias at visitere dem til private aktører fra første ledighedsdag med forhøjede udgifter som konsekvens.«

Forskningsleder på Carma, Flemming Larsen, mener, at politikerne bør have erfaringerne fra Holland i baghovedet, når de udvider udliciteringen. I forvejen har politikerne ladet sig stærkt inspirere af Holland, der for to år siden udliciterede alle ledige til private jobformidlere. En evaluering af de hollandske erfaringer har vist, at modellen har voldt store vanskeligheder.

Dels har man mistet den arbejdsmarkedspolitiske styring af jobindsatsen, og dels viser erfaringerne også, at bureaukratiet har hobet sig op. Flemming Larsen påpeger dog, at det hører med til sammenligningen, at man i Danmark er gået mere gradvist frem og ikke har udbudt samtlige ledige, som det skete i Holland.

»Der kan være megen fornuft i at bruge specielle aktører til at hjælpe bestemte grupper af ledige.

Men alligevel skal man passe på med at gå for hurtigt frem, inden man kender effekten af de andre aktører. Hvis de andre aktører kommer til i stor målestok, nedbryder man samtidig AF-systemet, uden at man med sikkerhed ved, at man har et bedre alternativ. Inden man helt nedbryder AF, skal man tænke sig om, for det kan vise sig at være umuligt at genopbygge. Og dermed mister vi en viden, som måske burde opretholdes i statsligt regi.«