LUKKEDE DØRE

Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob

Af

En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge i arbejde, lyder et nyligt forslag. Men i Tyskland er indslusningsjob blevet en permanent tilstand for en del af arbejdsstyrken, og folk fastholdes i årevis lavtlønsjob i stedet for at blive en del af det ordinære arbejdsmarked, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Indslusningsjob med lav løn skal få flygtninge i job, foreslår flere. Men i Tyskland bliver de lavtlønnede job ofte permanente.

Indslusningsjob med lav løn skal få flygtninge i job, foreslår flere. Men i Tyskland bliver de lavtlønnede job ofte permanente.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix (arkiv)

Hvordan får vi flygtninge i arbejde?

Det spørgsmål har lydt utallige gange i løbet af de seneste måneder. Et hyppigt svar på spørgsmålet handler om at indføre en såkaldt 'indslusningsløn'.

Argumentet er, at de færreste nytilkomne flygtninge kan producere en værdi, der svarer til overenskomsternes mindstelønninger. Og kan man kun producere for 70 kroner i timen, er der næppe mange arbejdsgivere, der vil betale 110 kroner i timen, lyder det.

Derfor har blandt andre Dansk Flygtningehjælp, den liberale tænketank CEPOS og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) luftet idéen om at indføre en såkaldt indslusningsløn for flygtninge, der ligger markant under mindstelønningerne. På den måde vil flygtningene få lettere ved at betræde de første trin på vejen mod arbejdsmarkedet, er argumentet.

Men i en analyse sår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tvivl om, hvorvidt en indslusningsløn overhovedet fører til indslusning. Her har rådet undersøgt de tyske erfaringer med såkaldte 'minijob', som skulle få flere flere grupper ind på arbejdsmarkedet. Analysen viser imidlertid, at de lavtlønnede minijob ikke er en trappestige men snarere fastholder folk på bunden af et nyt, lavtlønnet arbejdsmarked.

Små job, små lønninger

Minijobbene blev oprindeligt indført i 1960'erne, men er i deres nuværende form et produkt af de meget omfattende Hartz-reformer, som fra 2003-2005 betød store ændringer af Tysklands arbejdsmarked.

Minijobbene er en særlig ansættelsesform, hvor den ansatte maksimalt må tjene 450 euro om måneden svarende til omkring 3.350 kroner. Den ansatte betaler ikke skat, arbejdsgiveren betaler mindre i sundhedsforsikring, mens den ansatte stadig har ret til ferie, sygedage og barsel. Minijobbene har blandt andet vundet indpas i servicebranchen, hvor ordningen især bliver brugt på rengørings- og restaurationsområdet. Ordningen var fra starten meget brugt, og i 2012 var 7,4 millioner tyskere beskæftiget i minijob.

Antal tyskere i minijob
Minijob er især populære i Vesttyskland, hvor 17 procent af arbejdsstyrken i 2010 havde et minijob.

Hartz-reformerne har på flere parametre haft en stor effekt, og det tyske arbejdsmarked bærer som ønsket præg af fleksibilitet og høj beskæftigelse. I flere andre lande - blandt andet i Spanien og England - har man overvejet at indføre lignende ordninger. Samtidig er reformerne dog også blevet beskyldt for at skabe grobund for, at mange tyskere bliver såkaldt 'arbejdende fattige'.

Beskæftigelse i Danmark og Tyskland

Permanent lavtlønsarbejde

Minijob og omfattende reformer er dog ikke forklaringen på tyskernes høje beskæftigelse, forklarer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE.

»Når Tyskland har klaret sig igennem krisen med lav arbejdsløshed, skyldes det, at de ikke har haft nogen boligboble. I 1990'erne talte man om Tyskland som "Europas syge mand". Siden opfandt man minijob ud fra en filosofi om, at det kunne være en vej ind på arbejdsmarkedet, som så ville lede videre til et godt job og en god løn. Den samme argumentation bruger man om indslusningsløn lige nu,« forklarer han.

Problemet er, at det ikke er indslusningsløn. Det er bare lav løn. Forestillingen om indslusning holder ikke i virkeligheden Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Problemet er bare, at minijobbene slet ikke medfører den ønskede indslusning til det ordinære arbejdsmarked, viser AE's analyse. 61 procent af dem, der har minijob som primær indtægtskilde, har nemlig været i deres nuværende minijob i mere end 3 år.

Minijobbernes ansættelseslængde hos seneste arbejdsgiver
Figuren viser dem, der har et minijob som deres primære beskæftigelse. "Arbejdsløse i minijob" omfatter dem, der er ansat i minijob, men som stadig er arbejdsløse jf. den tyske definition af arbejdsløshed. Denne gruppe vil typisk modtage supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse.

Det får AE til at konkludere, at minijob har skabt et nyt, permanent lavtlønsarbejdsmarked frem for at være et trappetrin på vej mod det ordinære arbejdsmarked.

»Man kan se, at folk i stor udstrækning bare bliver hængende i minijob. På den måde har man skabt et nyt lavtlønssegment. Problemet er, at det ikke er indslusningsløn. Det er bare lav løn. Forestillingen om indslusning holder ikke i virkeligheden,« siger Lars Andersen.

Han mener også, at de lavtlønnede minijob er med til at presse den tyske løn nedad.

»Det ser man især inden for rengøring og nogle af de serviceområder, som ikke kræver særlige kvalifikationer. Der opstår et pres nedad, som også smitter af på andre jobtyper, der i dag giver en rimelig løn,« siger Lars Andersen.

Mit indtryk er, at flygtninge er meget motiverede til at forsørge sig selv og deres familie. Derfor er min forventning også, at de vil kunne finde et job, hvis der åbnes op for job, der matcher deres produktivitet. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

For mange uden job

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, er blandt de varmeste fortalere for indslusningsløn. Han mener ikke, at de eksisterende ordninger på arbejdsmarkedet er nok til at sikre arbejde til flygtninge. Her henviser han blandt andet til en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som viser, at kun hver fjerde flygtning er i job efter 10 år. Og AE's analyse får ikke cheføkonomen til at ryste på hånden.

»Mit indtryk er, at flygtninge er meget motiverede til at forsørge sig selv og deres familie. Derfor er min forventning også, at de vil kunne finde et job, hvis der åbnes op for job, der matcher deres produktivitet. Det vil sige job, der starter på en relativt lav løn på for eksempel 70 kroner i timen. Jeg forventer også, at deres løn stiger hurtigt, når de lærer sproget, får mere erfaring og derved bliver mere produktive,« siger Mads Lundby Hansen, som dog understreger, at han ikke mener, at staten skal blande sig i løndannelsen.

Idéen om indslusningsløn har fået en hård medfart i fagbevægelsen, og i Dansk Arbejdsgiverforening er man lunken over for idéen.

»Vi er sådan set ikke afvisende over for idéen om indslusningsløn til flygtningene. Men det er noget, der i givet fald skal indgås mellem overenskomstens parter - ikke gennem trepartsforhandlinger eller lignende,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

I Dansk Flygtningehjælp er man dog mere entydigt positive.

»Vi kommer ikke med en gennemregnet model. Men vi appellerer til, at man kigger på den værktøjskasse, der er til rådighed. For vi kan se, at indfasningen af flygtninge på arbejdsmarkedet tager meget lang tid. Det er primært, fordi de ofte har nogle mangler i forhold til sprog, arbejdspladskultur og kompetencer. Vi appellerer til, at man gør det lidt lettere for dem ved at sænke stigen, så man hurtigere får fat i arbejdsmarkedet,« siger Anette Christoffersen, integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.

Vi hører ofte virksomheder sige, at ordningerne er for bureaukratiske. Generelt tøver de ikke med at ansætte udenlandsk arbejdskraft, men når det gælder flygtninge, er det for bureaukratisk. Anette Christoffersen, integrationschef i Dansk Flygtningehjælp

Forundrede arbejdsgivere

Diskussionen om indslusningsløn har fyldt meget de seneste uger. Men det undrer man sig over i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Vi er lidt uforstående over for diskussionen, for vi har allerede ordninger, der er meget mere fordelagtige. For eksempel har vi virksomhedspraktik, hvor lønudgiften er nul kroner,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

LO og DA's trappemodel
LO og DA's trappemodel

Kilde: LO

Ordninger som løntilskud og virksomhedspraktik er bare ikke gode nok til at få flygtningene i arbejde, mener Dansk Flygtningehjælp.

»Vi hører ofte virksomheder sige, at ordningerne er for bureaukratiske. Generelt tøver de ikke med at ansætte udenlandsk arbejdskraft, men når det gælder flygtninge, er det for bureaukratisk. Derfor er vores forslag, at man laver en lettere, ubureaukratisk løsning med indslusningsløn, så flygtninge lettere kan få fat i arbejdsmarkedet,« siger siger Anette Christoffersen fra Dansk Flygtningehjælp.

Hos CEPOS er man heller imponerede over ordningerne.

»Vi må bare konstatere, at de ordninger er testet af gennem mange år og ikke har løst problemet. Sådan er det, fordi den lokale butik, café eller cykelhandler ikke kan overskue virksomhedspraktik. De vil ikke blanketter, procedurer og bureaukratiske ordninger. Men hvis en flygtning møder op og fortæller, at han enormt gerne vil arbejde og kan starte på 70 kroner i timen, så vil virksomhederne være interesserede. Det danske arbejdsmarked er enormt velfungerende, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere finder hinanden uden blanketter,« mener cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Man kan let forestille sig virksomheder, der kun har ansat folk, så længe vedkommende skal have indslusningsløn og derefter fyrer dem. På den skaber du en del af arbejdsmarkedet, som har permanent lav løn. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er værktøjer som virksomhedspraktik og løntilskud dog ganske velegnede til opgaven.

»De redskaber, der er, har en dokumenteret effekt. Men de bliver ikke brugt nok, og flere kommuner bruger dem slet ikke til flygtninge,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

Derfor må kommunerne være mere fremme i skoene.

»Virksomhederne stiller gerne op, men forudsætningen er, at det skal være nemt, for virksomheder har forstand på at drive virksomhed, ikke på kommunalt bureaukrati. Derfor kunne nogle kommuner med fordel være mere servicemindede og i højere grad hjælpe virksomhederne rundt i junglen af blanketter,« siger Berit Toft Fihl.

Frygter misbrug

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter man dog, at arbejdsgivere også kunne finde på at misbruge en ordning med indslusningsløn.

»Man kan let forestille sig virksomheder, der kun har ansat folk, så længe vedkommende skal have indslusningsløn og derefter fyrer dem. På den skaber du en del af arbejdsmarkedet, som har permanent lav løn. Med løntilskud er der en myndighedskontrol, der sikrer mod misbrug. Det er der ikke med indslusningsløn,« forklarer Lars Andersen.

Han frygter, at flygtninge vil sidde fast i indslusningsløn, akkurat som tyskerne sidder fast i minijob. Men sådan er ordningen slet ikke tænkt, forklarer Anette Christoffersen fra Dansk Flygtningehjælp.

»Meningen er ikke, at de skal være på indslusningsløn i 5-10 år. Det er et opstartstilbud, som gør, at de kan få de forudsætninger, de mangler - arbejdspladskultur og dansk sprog - så man derefter kan tage et job på almindelige vilkår. Men der skal være mekanismer, så ordningen ikke bliver misbrugt,« forklarer hun.

Det får dog ikke Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at ændre syn på indslusningsløn. Vejen fremad er slet og ret jobskabelse.

»I årene før krisen så vi, hvordan beskæftigelsen steg markant for indvandrere og efterkommere, ligesom der var fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke var arbejdsmarkedsparate. Så når der er træk i skorstenen, så er arbejdsmarkedet mere rummeligt,« siger direktør Lars Andersen.

Beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere
Kun personer i alderen 16-66 år indgår i målingen. Der er databrud efter 2007.