Tysk mindsteløn presser den danske model

Af
| @GitteRedder

Danmark er snart et af de eneste lande, hvor politikerne ikke blander sig i størrelsen på lønnen. Står det til fagbevægelse og arbejdsgivere, skal det fortsætte sådan. Men eksperter mener, arbejdsmarkedets parter bliver nødt til at diskutere den danske model, hvis de vil undgå politisk indblanding. I kulissen spøger EU.

Foto: Foto: Lars Wittrock/Scanpix

DANSK DILEMMA Når Tyskland om kort tid indfører en lovbestemt mindsteløn, efterlader det Danmark som et ud af kun tre europæiske lande, der udelukkende regulerer lønvilkår gennem aftaler.

Det tvinger Danmark til at rejse diskussionen om enten at indføre en lovbestemt mindsteløn eller gøre som i Norge og Finland, hvor man ophæver overenskomster til lov – såkaldt almengørelse. Det mener flere forskere – blandt andre arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.  

 »Mindsteløn i Tyskland kan indirekte få afsmittende effekter i forhold til, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet herhjemme. Udviklingen i Tyskland tvinger de faglige ledere herhjemme til at tage en diskussion om, hvilke reguleringsmetoder af løn- og arbejdsvilkår vi ønsker i Danmark,« siger Henning Jørgensen. 

LO-formand Harald Børsting afviser, at den nye tyske mindsteløn sætter Danmark under pres.  

»Herhjemme er alle tilhængere af den model, vi har i dag. Regeringen, Folketinget, KL, de private arbejdsgivere, både offentlige og private ansatte. Ingen har en interesse i at rejse debatten herhjemme,« fastslår Harald Børsting.

En lille sten i vægtskålen

I dag tjener millioner af tyskere kun ganske få euro i timen og er nødt til at have flere lavtlønsjob for overhovedet at få mad på bordet. Nu planlægger den tyske koalitionsregering mellem de borgerlige partier CDU og CSU samt det socialdemokratiske SPD at indføre en minimumsløn på 8,50 euro, svarende til 63,50 danske kroner.

Det kan på længere sigt udfordre den danske model, mener også arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet Søren Kaj Andersen.

»Det er en lille sten i den vægtskål, som lægger et pres på den måde, som vi regulerer mindstelønnen på herhjemme,« siger han.

Søren Kaj Andersen fremhæver, at lønspredningen i Danmark og i andre nordiske lande er relativt lille, og at vores mindstelønninger på de ufaglærte områder allerede er på et højt niveau. Derfor vil den nye tyske mindsteløn ikke have nogen øjeblikkelig effekt på arbejdsmarkedet i Danmark.

»Men selvom det ikke har en direkte effekt på Danmark lige nu, er det et udtryk for, at der nok en gang sker noget omkring os, der rejser spørgsmål om den måde, vi regulerer det på,« fastslår Søren Kaj Andersen. 

Europas nye arbejdsmarked

Hele Europas arbejdsmarked, inklusive det tyske og danske, har ændret sig markant i de senere år. Derfor bør fagbevægelsen og arbejdsgiverne ikke stole på, at den danske model i dens nuværende form overlever for tid og evighed, påpeger forskerne.

»Det nye arbejdsmarked i Europa medfører flere og flere atypiske ansættelser, hvor nogle har kontrakter på kort tid, og andre slet ikke har nogen kontrakt. Flere og flere arbejder på deltid eller er slet ikke beskyttet af noget som helst. Det er et gråt, usikkert og tredje arbejdsmarked, der med arbejdskraftens frie bevægelighed hen over grænserne vokser og vokser,« konstaterer Henning Jørgensen.

I Tyskland er polariseringen på arbejdsmarkedet forstærket af de såkaldte Hartz-reformer, der for små ti år siden gjorde det muligt at etablere såkaldte minijob til lav løn. Reformerne skulle sætte gang i beskæftigelsen for at få bugt med massearbejdsløshed, men skabte ifølge Henning Jørgensen i stedet et tysk arbejderproletariat og understøttede samtidig social dumping.

»Indførelse af minimumslønnen i Tyskland betyder, at millioner af lønmodtagere ikke længere vil blive udnyttet i lige så slem grad som tidligere,« siger Henning Jørgensen:

»Men timelønnen vil stadig være meget lavere syd for grænsen end herhjemme, og Danish Crown vil stadig køre svin til Tyskland, fordi der vil være en økonomisk gevinst,« siger han.

22 ud af 27 lande har mindsteløn

Når Tyskland indfører mindsteløn, er det i alt 22 ud af 27 EU-lande, der har en lovbestemt mindsteløn.  Størrelsen af mindstelønnen svinger fra land til land. Portugal, Grækenland og Spanien har en mindsteløn under fem euro, mens Frankrig og Luxembourg topper med en timeløn på minimum ni euro.

Herudover har en snes EU-lande samt Norge og Island indført det, der kaldes ’almengørelse’. Ved almengørelse bliver den overenskomstaftalte mindsteløn inden for en branche eller sektor ophævet til lov, og dermed gælder den for alle lønmodtagere, der arbejder inden for den branche eller sektor – uanset om virksomheden, de er ansat på, har en overenskomst eller ej.   

I dag er Danmark, Sverige og Italien de tre eneste lande i Europa, der har den rene aftalebaserede model, hvor lønnen fastlægges gennem overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.  

I både Norge og Finland, der som herhjemme har stærke fagforbund og ikke ønsker politisk indblanding i lønforhandlingerne, har man med arbejdsmarkedets parters velsignelse indført almengørelse af overenskomsterne som et værn mod social dumping og for at give de mange uorganiserede på arbejdsmarkedet en social tryghed.

Det sikrer, at også ansatte i sektorer med meget uorganiseret arbejdskraft – for eksempel østeuropæiske landbrugsarbejdere – får den aftalte minimumsløn.

Norske tiltag skabte debat

I Danmark har den norske almengørelse allerede skabt debat, påpeger FAOS-forsker Søren Kaj Andersen.

»Det var også en lille sten i vægtskålen, da Norge begyndte at almengøre overenskomsterne inden for bestemte områder,« siger han.

LO nedsatte en arbejdsgruppe, der tilbage i 2011 afviste, at almengørelse var en løsning i dansk sammenhæng. Men ifølge Henning Jørgensen er det misforstået, når de faglige ledere mener, at den danske model er stærk nok til at imødegå ethvert pres.

»Presset på den danske model kommer både fra social dumping, færre og færre fagligt organiserede og færre omfattet af overenskomster. Så Danmark er presset udefra og indefra, og det er ufornuftigt, at de faglige ledere gør det til et tabu og ikke tager diskussionen om almengørelse,« siger Henning Jørgensen.

Afviser pres fra Tyskland

Han mener, at det vil være fremsynet af arbejdsmarkedets parter at få lavet en dansk udgave af almengørelse. Det vil både modvirke social dumping og mindske risikoen for, at beslutningen i stedet træffes på Christiansborg.

»Jeg kalder almengørelse for en galvanisering af overenskomstprincippet, fordi man ikke lukker politikerne ind og lader dem bestemme,« siger han.

Men i toppen af dansk fagbevægelse afviser både forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen og LO-formand Harald Børsting, at den danske model presses af en kommende tysk mindsteløn.

»I Tyskland er store grupper slet ikke omfattet af en overenskomst og er nede på lønninger på tre og fire euro i timen. Udfordringen for tyskerne har været, at lønningerne for mange er så lave, at det ikke kan lade sig gøre at leve af dem. Men der er ikke noget, der taler for, at en tysk lovbestemt mindsteløn skal ændre vores tankesæt i Danmark,« siger Claus Jensen.

LO-formanden kalder det meget hypotetisk at diskutere lovbestemt mindsteløn under danske himmelstrøg:

 »For nuværende kan man overhovedet ikke tillade sig at fremstille det som om, at det er nært forestående. Vi skal ikke have lovfastsat mindsteløn i Danmark. Det politiske system skal ikke blande sig i de grundlæggende løn- og arbejdsvilkår. Hvis først politikerne kan blande sig i en mindsteløn, hvor går så grænsen for, hvad de kan blande sig i?« spørger Harald Børsting.

Presset kan komme fra EU

Hvis der kommer et pres, er det formentlig fra EU, fremhæver LO-formanden.

»Man kan aldrig afvise, at den tyske mindsteløn vil sætte gang i en europæisk lavine, hvor EU kan finde på at blande sig og stille krav om mindsteløn i medlemslandene. Jeg mener ikke, de kan gøre det på det nuværende retsgrundlag, så derfor er jeg ikke så bekymret,« fastslår Harald Børsting.

Risikoen ved en lovfastsat mindsteløn er ifølge LO-formanden, at den over tid kan blive normen, så det ender med at blive standardlønnen i stedet for mindstelønnen.

»Det er en katastrofe og et betydeligt tilbageskridt, hvis det sker. Det er helt sikkert, at sådan en lovfastsat mindsteløn ikke ville ligge på de gennemsnitslønninger, vi kender i dag, men under. Det vil betyde en dårligere aflønning af vores medlemmer, fordi lønnen ville falde over tid,« siger Harald Børsting.

Lov forhindrer ikke løndumping

Forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen erklærer sig helt uenig i arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensens pointe om, at dansk fagbevægelse som et minimum er nødt til at tage en diskussion omkring almengørelse.

»I dag bliver der jo indgået hundredvis eller måske tusindvis af nye overenskomster hvert år. Vi sørger for, at det danske arbejdsmarked er reguleret, og der bliver indgået et stigende og ikke faldende antal overenskomster hvert eneste år. Derfor kan jeg ikke rigtig se, at det skal udfordre os herhjemme i forhold til at almengøre,« siger Claus Jensen. 

I dag er Danmark et af ganske få EU-lande, der hverken har mindsteløn eller almengørelse. Udfordrer det den danske model?

»Nej. Man kan jo godt lovgive om en mindsteløn, men det forhindrer ikke banditter i at importere stakkels ulykkelige fattige mennesker fra alle mulige steder af verden og udnytte dem groft herhjemme. Kriminalitet forhindrer man ikke ved at lave den type regulering, som en almengørelse eller lovbestemt mindsteløn vil være. Så jeg har svært ved at se, at det skal have nogen indflydelse på danske forhold,« siger han.

Heller ikke hos arbejdsgiverne mener man, at mindsteløn eller almengørelse ligger lige rundt om hjørnet, fremhæver cheføkonom i Dansk Erhverv Michael H. J. Stæhr.

»Umiddelbart er mindsteløn i Danmark – ud over det, der fastsættes i overenskomsterne – ikke noget, der ligger ligefor, selv på den lange bane. Så længe arbejdsmarkedets parter kan finde ud af at regulere det selv, tror jeg ikke, at politikerne har noget behov for at gribe ind,« siger cheføkonomen.

Han tilføjer, at den nye mindsteløn syd for grænsen først og fremmest forbedrer dansk konkurrenceevne og dermed sikrer beskæftigelsen herhjemme.

Derudover vil han ikke kommentere, om det vil være en god idé at lovfastsætte eller almengøre mindsteløn i Danmark.

»Nu skal der snart til at være overenskomstforhandlinger, så det er ikke noget, vi vil kommentere nu,« lyder det fra Dansk Erhverv.

Holder sig for ører, øjne og mund

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, understreger, at fagbevægelsens top står med en kæmpe udfordring.

»Det kan ikke hjælpe, at de faglige ledere holder sig for ører, øjne og mund omkring det pres, som den danske model udsættes for. Hvis vi ikke gør noget, går det galt,« mener Henning Jørgensen.

Han vurderer, arbejdsmarkedets parter er tvunget til at tage debatten offensivt, hvis de vil undgå politisk indblanding.

»Hvis der kommer en borgerlig regering efter næste valg, kan der komme yderligere politiske tiltag for at stække fagbevægelsen. Det kan være i form af forslag om mindsteløn eller nedlæggelse af a-kasserne eller andre ting,« siger Henning Jørgensen.

»Derfor er det på høje tid, at de faglige ledere får taget en snak med arbejdsgiverne om, hvorvidt parterne selv skal stå for at regulere arbejdsmarkedet med frie aftaler, eller om de vil lade politikerne komme til,« siger han.

Grænselandet foretrækker almengørelse

Og det er afdelingsformand for 3F i Aabenraa, Kim Brandt, tilbøjelig til at give ham ret i. Her i grænselandet har han det tyske arbejdsmarked lige uden for vinduerne. Og han peger på, at den nye mindsteløn i Tyskland kan få betydning:

»Hidtil er mange tyskere blevet fortrængt fra deres job, fordi der kom kolonnearbejdere fra øst og tog deres arbejde. Nu kan tyskerne arbejde til mindsteløn, men hvad nu hvis kolonnearbejderne så kommer til Danmark til dumpingløn? Så kommer vi under et pres, hvor det bliver nødvendigt at sikre danske arbejdspladser til dansk løn,« siger han.

Han er en arg modstander af lovbestemt mindsteløn, men ser almengørelse som en mulig løsning.

»Almengørelse er i hvert fald langt at foretrække, frem for at politikerne skal bestemme en mindsteløn. Jeg tror på, at vi inden for en overskuelig årrække – måske tre år – får almengørelse. Vi kan ikke stå alene uden,« fastslår Kim Brandt.