Tysk erhvervsliv syder af optimisme

Af Regner Hansen

Målet om at skabe avancerede, samfundsrelevante produkter i verdensklasse, som giver basis for tysk produktion, har fået Tysklands økonomi til at boome. Den tyske regerings innovationsstrategi styrker de små og mellemstore virksomheder og bringer universitetsforskere og industri tættere sammen.

INNOVATION Økonomien buldrer lige nu af sted i Tyskland i en sådan grad, at den vokser hurtigere end nogensinde siden den tyske genforening. Arbejdsløsheden er svundet ind til den laveste andel siden 1992. Tysklands erhvervsliv bobler af optimisme. Aldrig har udsigterne været lysere end nu, når direktørerne selv skal sige det. Det fremgår af det særlige indeks over stemningen hos virksomhederne, som det økonomiske analyseinstitut Ifo i München har udarbejdet i 20 år.

Og en af hovedårsagerne til succesen er ifølge eksperter med indsigt i tysk økonomi og erhvervsliv en storstilet innovationsstrategi, der blandt andet tilskynder til, at varer fremstilles i Tyskland. Produkterne skal gerne være Made in Germany. Bevillingerne, som følger med den tyske innovationspolitik, er derfor også betinget af, at industrien kan udnytte forskningen.

»Det er en betingelse, at den tyske industri er i stand til at udnytte forskningen,« siger Oliver Koppel, om bevillingerne, som følger med innovationspolitikken.

»Det er en klog strategi sammenlignet med den tidligere politik. Den afspejler en erkendelse af, at vi har et forspring på visse områder,« siger Oliver Koppel, der er ekspert i innovationsøkonomi på Institut der deutschen Wirtschaft Köln (IW), et privat forskningsinstitut i Tyskland inden for erhvervsøkonomi.

Netop problemet med at fastholde produktion og siden innovation i landet får ellers, som Ugebrevet A4 beskrev for to uger siden, industrien i Danmark til at se kulsort på fremtiden.

Mester i værditilvækst

Den tyske regering placerer sig med sin strategi mellem to fløje i den danske debat: De, der foretrækker, at regeringen og Folketinget udpeger bestemte erhvervssektorer og satser mest på dem. Og de, der anbefaler en model, hvor staten sørger for mere gunstige vilkår for erhvervslivet generelt.

Således har regeringen i Berlin udpeget fem nøgleteknologier i den tyske såkaldte ’hightechstrategi 2020’, der spænder fra klima/energi over sundhed/ernæring, mobilitet og sikkerhed til kommunikation. Disse teknologier tilgodeses i tematiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Oliver Koppel er begejstret for dette højteknologiske element i strategien. Tyskland kan nemlig ikke konkurrere på lave lønninger.

Desuden indeholder strategien et nyt program, som bredt hjælper de små og mellemstore virksomheder til innovation. Det sker ud fra en erkendelse af, at ’Mittelstand’ – de små og mellemstore firmaer i Tyskland – udgør et langt overvejende flertal af samtlige virksomheder. Og at de små og mellemstore, ligesom herhjemme, står over for særlige udfordringer med at udvikle nye produkter og produktionsmetoder. Dette program rummer intet krav om typen af teknologi.

Innovationsstrategien blev godkendt i 2006 og er gradvist blevet omsat til praksis. Og politikken virker tilsyneladende. I modsætning til Danmark ligger Tyskland nu i top i EU med hensyn til vækst i innovation, målt over en femårig periode. I Tyskland er andelen af produkter med forskningsbaseret værditilvækst højere end i noget andet industriland.

Fremadrettet

Strategien er resultatorienteret og fremadrettet, lyder vurderingen fra Christian Rammer, der er souschef i forskningsafdelingen for industriøkonomi og international ledelse på Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) i Mannheim.

»Strategien består i dels, hvad der er marked for, dels at identificere, hvilke udfordringer samfundet står overfor – både det tyske samfund og verdenssamfundet – og så udvikle brugbare teknologier,« siger Christian Rammer.

Hos den tyske industrigigant Siemens kigger man også i krystalkuglen, når man skal tilrettelægge fremtidens innovation og produktion. Det er nødvendigt med en målrettet satsning. Siemens’ danske kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen siger, at koncernen forventer, at bæredygtighed bliver et nøglebegreb.

»80 procent af de produkter, vi skal sælge om fem år, har vi ikke i dag. Derfor er det nødvendigt med mange nye opfindelser, som kan blive til fremtidens produkter. For at give en retning på vores innovation og udvikling lægger vi os op ad de megatrends, som har stor betydning for vores fremtid: Urbanisering, demografiske ændringer, globalisering og klimaforandringer. Når man kan være med til at løse de problemer, som kunderne og samfundet står overfor, så vil man altid være mainstream,« siger John Finnich Pedersen.

Siemens-direktøren bifalder ideen om at opbygge spidskompetencer.

»Hvis man er i verdensklasse, betyder produktionsomkostningerne relativt mindre,« siger John Finnich Pedersen.

Den tætte underskov

De højteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer suppleres af et program, der skal stimulere markedsorienteret innovation i den tætte underskov af små og mellemstore virksomheder. De små og mellemstore skal opmuntres til »at gøre en større indsats«, hedder det i regeringens beskrivelse.

Netop et for lavt pres for at skabe innovation er kendt fra Danmark. En nylig analyse fra den teknologiske brancheforening GTS viser, at kun 13 procent af de danske virksomheder oplever et mærkbart pres for at innovere.

Det tyske program kendes under forkortelsen ZIM, og det er en nyskabelse fra 2008. Der er afsat et milliardbeløb hvert år, omregnet til danske kroner, og interessen har været kolossal fra virksomhedernes side for at få medfinansiering til forskning og udvikling.

»Sagsbehandlingen er hurtig, og kvalitetskravene er beskedne. Det er en ’lad de 100 blomster blomstre’-tilgang. Det er en pæn succes. ZIM-programmet hjælper i realiteten til produktudvikling,« siger Christian Rammer fra ZEW.

Oliver Koppel fra IW er en anelse forbeholden. Han påpeger, at det kan være forbundet med fare »at smøre bredt ud«.

»Måske ændrer ZIM ikke mærkbart på innovationsadfærden i den tyske industri,« siger Koppel.

Tværgående samarbejde

Den tyske ’hightechstrategi 2020’ udbygger på flere måder relationerne mellem universiteter og industri i Tyskland. Først og fremmest udføres strategien primært af industrifolk, så den er gennemsyret af deres markedsperspektiv. De relevante tyske ministerier støtter sig blandt andet til en såkaldt Forskningsunion, et idé-forum bestående af nuværende og tidligere ledere fra erhvervslivet.

Tyskland har en stærk tradition for udveksling mellem universiteter og industri. John Finnich Pedersen oplyser for Siemens’ vedkommende, at koncernen samarbejder med omkring 400 universiteter i Tyskland og resten af verden.

Søren Stauning fra Danmarks Innovationscenter i München ser to forklaringer på det tværgående samarbejde: en kulturel og en økonomisk. I Tyskland er der større respekt for høj uddannelse, virksomhedsdirektører med akademiske titler tituleres doktor eller professor, og det bidrager til samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.

Hertil kommer, at den tyske økonomis volumen fremmer en trafik mellem universiteter og industri. Der er flere forskningsmæssigt relevante stillinger i det private erhvervsliv. Mange tyske direktører har en videregående faglig uddannelse i stedet for eksempelvis at være økonomer. Mange af virksomhedernes beslutningstagere har egne erfaringer fra forskning på universiteterne. De har egne netværk blandt universitetsforskere. Tyske virksomheder donerer penge til forskning på direktørens gamle universitet og andre steder.

»Hvis det har en god effekt i Tyskland, så kan vi godt kopiere det i Danmark. For eksempel kunne universiteter og virksomheder godt i højere grad hyre folk hos hinanden. Det kan begynde med korte ansættelser og udvekslinger,« siger Søren Stauning, forsknings- og teknologiattaché ved centret i München, der bistår danske virksomheder og universiteter med kontakter til det tyske innovationsmiljø.

»Universiteternes samarbejde med industrien kan give forskerne ny indflydelse på industrien. De kan påvirke erhvervslivets dagsorden,« siger Søren Stauning.