NYE DANSKE NYDANSKERE

Tyrkere er mere fagligt aktive end litauere

Af | @LaerkeOeland

Indvandrere fra ikke-vestlige lande organiserer sig for at beskytte sig mod lønpres fra de nye, østeuropæiske indvandrere, vurderer forsker. Østeuropæerne er langt mindre fagligt aktive end de gamle indvandrere.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er bedre integreret på det danske arbejdsmarked end de nye indvandrere fra Østeuropa.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er bedre integreret på det danske arbejdsmarked end de nye indvandrere fra Østeuropa.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Flere og flere af de tillidsvalgte i 3F har en anden baggrund end dansk. Alligevel kommer en forsvindende lille del af dem fra Østeuropa. Det er nemlig meget sværere at integrere en litauer end en tyrker i det faglige arbejde. Til gengæld kan presset fra de nye indvandrere fra Østeuropa være med til at sende de gamle indvandrere i favnen på fagforeningerne, vurderer arbejdsmarkedsforsker Anders Ejrnæs fra Roskilde Universitet.

Som Ugebrevet A4 skriver i dag, er andelen af 3F’s tillidsvalgte med minoritetsbaggrund steget fra tre procent i 2010 til fem procent i 2013. Men af dem kommer kun 35 fra Østeuropa, det svarer til 0,3 procent af de tillidsvalgte. Det viser en samkørsel af 3F’s medlemsdata med oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det kommer ikke bag på Anders Ejrnæs, at indvandrere fra ikke-vestlige lande fylder mere i statistikken end østeuropæere.

»Det er jo dem, der er mere integrerede i den danske arbejdsmarkedsmodel, mens de nye, der kommer, er en trussel mod dem. Før var det omvendt; der var det dem, der var lønpresserne,« siger han.

Han mener derfor, at en del af forklaringen på, at de etniske minoriteter bliver mere aktive i fagforeningerne, kan være, at de føler sig pressede af de nye indvandrergrupper.

»Det bliver væsentligt for dem, at man prøver at sikre nogle rettigheder på arbejdsmarkedet. Derfor har de incitament til at blive fagligt aktive,« siger han.

Dårligt indtryk af fagforeninger

At ansatte med for eksempel tyrkisk eller vietnamesisk baggrund bliver presset af polakker, rumænere og litauere, kan de godt genkende hos 3F. Det gør det kun endnu vigtigere, at minoriteterne er organiseret i en fagforening, mener Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F med ansvar for integration.

»Så er det jo heldigt, at de har fundet ud af, at vi rent faktisk er til for at hjælpe dem,« siger han.

Hvis man ikke fortæller dem, hvad lige løn- og ansættelsesvilkår er, hvordan skulle de så vide det? Forbundssekretær Søren Heisel, 3F

Det største problem i forhold til at organisere de etniske minoriteter er nemlig, at mange har et dårligt indtryk af fagforeninger fra deres hjemland. Men jo længere tid, de har været i Danmark, jo lettere er det at organisere dem, fortæller Søren Heisel.

»Det kan man se på vores medlemmer. Vi har efterhånden en del polakker, og de var nogle af de første, der kom fra Østeuropa. De var ikke positive over for fagforeningen til at starte med, men nu har de fundet ud af, at det faktisk ikke er som i Polen. Vi er hverken ledelsens forlængede arm eller en del af staten,« siger han.

Blandt 3F’s medlemmer er 1 procent polakker, og de udgør dermed den næststørste gruppe minoriteter, kun overgået af tyrkere, der udgør 2,2 procent. Rumænerne, litauerne og bulgarerne begynder også at melde sig ind, men personer fra de nye EU-lande udgør stadig kun 1,6 procent af 3F’s medlemmer.

Hos 3F oplever de, at de nye migranter generelt har et lavere kendskab til deres rettigheder og det danske system. Derfor består opgaven ifølge Søren Heisel i at fortælle de nye indvandrere fra Østeuropa om den danske model på deres eget sprog.

»Hvis man ikke fortæller dem, hvad lige løn- og ansættelsesvilkår er, hvordan skulle de så vide det? Der er jo ingen, der er interesserede i at komme herop og arbejde for ingen penge. Når de finder ud af, at der er en overenskomst, så er de jo også interesserede i at få en løn, de kan leve af,« siger han.

Læs mere om undersøgelsen.