Tvinger ansatte til sygeforsikring

Af | @CarstenTerp

Virksomheder i stort tal pådutter deres ansatte en sundhedsforsikring. Og ikke nok med det – præmien for forsikringen må de ansatte selv betale. Fagforbundet HK/Privat vil have gjort op med påtvungne forsikringer. I Fredensborg Kommune har man fundet en frivillig løsning.

Foto: Foto: Ejgil Lihn/Pressefoto.

FORSIKRINGSTVANG Stadig flere ansatte i det private erhvervsliv får sundhedsforsikringer, der giver dem ret til behandling på privathospital. Men selv om forsikringen ligner en gave fra arbejdsgiveren, bliver den ofte betalt af de ansatte selv gennem deres pensionsopsparing. Og de ansatte har ikke mulighed for at sige nej – hvis de hellere vil bruge pengene på pension eller er imod privathospitaler.

Det forarger HK/Privat, som vil have gjort op med de påtvungne forsikringer.

»Det er et problem, at man som lønmodtager ikke kan sige fra over for sådan nogle ordninger, som æder af de ansattes pensionsopsparinger,« siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat:

»Med en sundhedsforsikring betaler de selv for at få repareret skaderne af nedslidning på arbejdsmarkedet. Og det er jo en ydelse, som de i forvejen har betalt til via skattesystemet,« siger han.

I LO-fagbevægelsen er konsulent Niels Sørensen enig i, at de ansatte skal have lov til at sige nej til sygeforsikring.

»Arbejdsgiverne pålægger jo i virkeligheden medarbejderne nogle udgifter. Og så er det jo rimeligt nok, hvis man har mulighed for at sige til eller fra,« siger Niels Sørensen.

En sundhedsforsikring koster i omegnen af 2.000 kroner om året. Det er penge, der tages fra pensionsordningen i stedet for at gå til at sikre den ansattes otium.

»Ordningerne hedder jo pensionsordninger. De er lavet for, at man kan skrabe sammen til alderdommen. Og det mål skal man ikke forgribe sig på og bruge pengene til at finansiere alle mulige andre ting. Et par hundrede kroners mindre indbetaling hver måned, fra man er 25-30 år, bliver jo til et rigtig stort beløb, som man mangler, når man går på pension,« siger Simon Tøgern.

Forsikringer kan koste for meget

Et ekspertpanel under Finanstilsynet udsendte i efteråret 2012 en rapport om de danske arbejdsmarkedspensioner. Heri advarer eksperterne om, at for høje udgifter til de forsikringer, som er knyttet til pensionsordningerne, kan være et problem.

»Der er en risiko for, at forsikringernes andel af opsparingen bliver for stor på bekostning af pensionen. Det kan jo være fristende her og nu at vælge en højere forsikringsdækning, men det koster på pensionen sidenhen,« siger formanden for ekspertpanelet, professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Eksperterne har ikke kigget på de enkelte forsikringer, men siger, at højst 20 procent af pensionsbidraget bør gå til ting som sundhedsforsikring, supplerende førtidspension og kritisk sygdom. I dag findes der mange eksempler på, at den slags forsikringer sluger 30 procent af bidraget.

Skatten kommer oveni

Antallet af sundhedsforsikringer er steget konstant gennem de senere år – hjulpet godt på vej af en skattefritagelse, som den forrige regering indførte.

Ifølge de seneste tal var knap 1,2 millioner danskere dækket af en sundhedsforsikring ved udgangen af 2011. Heraf var knap ni ud af ti forsikringer tegnet gennem arbejdspladsen.

Den nuværende regering har ophævet skattefritagelsen, så de ansatte i dag skal betale skat af den del af forsikringen, der dækker uden for arbejdstiden. Men det har ifølge pensionsselskaberne ikke sat en stopper for væksten i antallet af ordninger. Og ifølge HK/Privat har beskatningen da også kun føjet spot til skade.

»Efter at skattereglerne er blevet lavet om, er ordningerne jo blevet endnu dyrere for lønmodtagerne, end de var tidligere,« siger Simon Tøgern.

Retten til at bestemme

Når det drejer sig om sygeforsikring, er der ifølge Simon Tøgern mere end økonomi på spil. Det handler om noget principielt – nemlig lønmodtagernes ret til at bestemme over egne penge. På mange virksomheder har arbejdsgiverne frit spil til at forhandle de ordninger, de lyster med pensionsselskaberne.

»Pensionen er en del af lønmodtagernes løn. Og det er almindelig anerkendt, at en del af lønnen skal gå til pension. Men hvis den også skal gå til alt muligt andet, må det være, fordi lønmodtageren har haft mulighed for at sige: ’Nej tak, jeg vil hellere have pengene ud som løn eller pension,’« siger Simon Tøgern.  

Arbejdsgiverne vandt voldgift

Spørgsmålet om lønmodtagernes ret til at vælge selv optager flere forbund. På den baggrund anlagde forhandlings-fællesskabet CO-Industri i 2010 en faglig voldgift for at få fastslået, at firmapensioner på funktionærområdet ikke kan omfatte sundhedsforsikringer. Men organisationen tabte voldgiften.

»Den afgørelse måtte vi jo tage til efterretning. Men jeg er da stadig principielt uenig i, at virksomhederne skal have ret til – hen over hovedet på medarbejderne – at indføre noget, som har økonomiske konsekvenser for medarbejderne og medfører, at de får en lavere pension,« siger organisationssekretær i CO-Industri, Arne Sørensen.

Han understreger, at medarbejderne selvfølgelig kan rejse spørgsmålet om frivillighed over for deres arbejdsgiver. Men i sidste ende ligger afgørelsen hos arbejdsgiveren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra arbejdsgiverne samlet i Dansk Erhverv eller fra industriens arbejdsgivere i organisationen DI.   

Glade ansatte i Fredensborg

Sundhedsforsikringerne har også sneget sig ind på enkelte arbejdspladser i det offentlige – for eksempel i Fredensborg Kommune. Her har de ansatte i modsætning til en del privatansatte ret til at sige ja eller nej. Dermed er der taget højde for HK’s primære indvendinger, fortæller formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto.

»Vi blander os ikke i sundhedsforsikringer, for hvis medlemmer vil betale skat af det, så må de selv om det,« siger hun.

I Fredensborg Kommune har de 3.000 ansatte både ret til forebyggende behandlinger som massage og fysioterapi og decideret behandling på privathospitaler. Da forsikringen blev indført, var der principielle diskussioner omkring forholdet mellem offentlig og privat sundhedspleje. Men den snak er forstummet nu, fortæller kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.

»Vi oplever, at forsikringen er noget, medarbejderne påskønner,« siger han.

Ordningen er blevet brugt 2.400 gange i løbet af de første tre år. Og da den skulle fornys i slutningen af 2012, var der stor opbakning i samarbejdsudvalget fra de ansattes side.

Skattespørgsmålet har kommunen løst ved at splitte ordningen op i to – en arbejds- og en fritidsrelateret del – og give de ansatte mulighed for at sige nej til den skattepligtige del, der dækker dem i fritiden.  Det har 80 medarbejdere gjort.

På det principielle plan er Bodil Otto stadig uforstående over for behovet for det, hun kalder ’spring-køen-over-forsikringer’.

»Vi har ikke noget imod ordninger, der sigter på forebyggelse, men vi bryder os ikke om ordninger, hvor man går ind og konkurrerer med det offentlige sundhedsvæsen. Og jeg synes, det er underligt, at offentligt ansatte finder det nødvendigt at forsikre sig mod andre offentligt ansatte,« siger Bodil Otto.

HK vil gå til ministeren

Hos HK/Privat ser Simon Tøgern gerne, at alle privatansatte får samme frie valg som deres kolleger i Fredensborg Kommune. 

»Hvis medarbejderne har deres eget frie valg, er det ikke længere et fagligt politisk problem. Så er det den enkelte, der tager stilling,« siger Simon Tøgern.

Om fagforeningen vil rejse spørgsmålet ved overenskomstforhandlingerne på det private område i 2014, vil han af principielle årsager ikke røbe.

»Men det er klart, at pension kommer til at fylde mere og mere på vores dagsorden,« siger han.

Spørgsmålet om medlemmernes råderet over pensionsmidlerne kommer med i en buket af krav, HK/Privat er på vej med til erhvervsministeren.

»Der er brug for noget regulering af hele pensionsområdet. Og en af de ting, der skal sikres, er, at man ikke skal kunne påduttes at betale til en sundhedsforsikring over sine pensionsbidrag,« siger han.

På Christiansborg mener socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen, som er medlem af Finansudvalget, at spørgsmålet om påduttede sygeforsikringer primært bør løses af arbejdsmarkedets parter.

»Men jeg kan godt se, der er nogle principielle spørgsmål omkring ikke mindst de virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst. Derfor hører jeg meget gerne nogle forslag til løsning af det problem,« siger hun.