INTERVIEW

TV-profil til jobløse nydanskere: Stik indvandrerkortet tilbage i lommen

Af

Den dansk-marokkanske erhvervskvinde Soulaima Gourani advarer nye danskere mod at trække indvandrerkortet. Hun skælder beskæftigelsessystemet ud for at være rigidt og revser dem, der regner på, om det kan betale sig at arbejde. Gourani er aktuel som mentor i DR-programmet ’Asger og de nye danskere’ og har selv - mod alle odds – klatret sig vej til toppen.

Soulaima Gourani er aktuel med DR-programmet 'Asger og de nye danskere'. Hun har levet et omflakkende liv som barn, og
stak flere gange af – både hjemmefra og fra en efterskole.  Hun har boet på børnehjem og i plejefamilier.
I dag hyres hun blandt andet som konsulent i kommunerne. 

-Jeg var ude hos nogle teenageknægte i Tingbjerg og tale om
jobsøgning. Jeg sagde til dem: skal vi battle om hvem haft den hårdeste
opvækst? 

Soulaima Gourani er aktuel med DR-programmet 'Asger og de nye danskere'. Hun har levet et omflakkende liv som barn, og stak flere gange af – både hjemmefra og fra en efterskole.  Hun har boet på børnehjem og i plejefamilier. I dag hyres hun blandt andet som konsulent i kommunerne.

-Jeg var ude hos nogle teenageknægte i Tingbjerg og tale om jobsøgning. Jeg sagde til dem: skal vi battle om hvem haft den hårdeste opvækst? 

Foto: Foto: Presse

En veluddannet ung kvinde, der bliver fravalgt af arbejdsgiverne, fordi hun insisterer på at bære tørklæde. En tidligere kriminel, som er ung og fysisk stærk, men regner på, om det kan betale sig for ham at tage et job.

En akademiker med congolesisk baggrund, der kalder sig ”verdensmester i jobsøgning” og sprøjter ansøgninger ud inde på Djøf-kontoret, men aldrig inviteres til samtale.

Frustrationen, vreden og bitterheden, som disse arketyper af ledige nydanskere, udtrykker i tv-programmet ’Asger og de nye danskere’ er let genkendelige følelser for den anerkendte debattør, iværksætter og foredragsholder Soulaima Gourani, der er den ene af to rekrutteringseksperter i programmet.

»Jeg siger nej til at være med i rigtig meget, men det her var ikke bare et tv-program, det var meget emotionelt for mig at deltage. Jeg kan relatere mig til det, de mennesker går igennem. Nogle går amok over hundeloven, hos mig er det beskæftigelse, der rammer dybt«, siger Soulaima Gourani, som i mange år selv var hende, der gerne ville lukkes ind i fællesskabet.

Soulaima Gourani er aktuel i DR-programmet Asger og de nye danskere, hvor hun er coach for de ledige nydanskere og hjælper dem med at finde et arbejde. Programmet bliver sendt mandage kl 20.45 eller på dr.dk. Foto: DR

”Du er mørk, du er pige, du hedder Soulaima”

Som barn levede Soulaima Gourani et omflakkende liv. Den dansk-marokkanske familie rakkede rundt i landet og testede beskæftigelsesmuligheder, og Soulaima skiftede ofte skole. Hun hed noget sært og var lidt forhutlet.

»Jeg var hende med det underlige navn, som ikke havde madpakke med og blev mobbet i skolegården. Ingen gad lege med mig eller være i gruppe med mig. Jeg var ofte ked af det.

De dårlige kort blev formuleret eksplicit og som et verbalt slag med spanskrøret af en matematiklærer, der forsøgte at tage luften ud af den spørgelystne pige i 4. klasse.

»Du skal skrue dine forventninger ned. Du er mørk, du er pige og du hedder Soulaima, så det kommer nok aldrig til at gå ret godt,« lød skudsmålet fra den ældre hvidhårede herre.

Vi vil også se en tørklædeklædt kvindelig topchef for Microsoft Danmark eller en anden stor virksomhed. Tingene flytter sig langsomt Soulaima Gourani

En så deprimerende spådom fra en autoritet ville nok få de fleste til at dukke nakken, men Gourani knejsede med den. Hun nægtede at lade sig trække ned. Den stridslyst kan man nå langt med, hvis man altså dropper undskyldningerne og lader være at trække indvandrerkortet, siger hun.

For selvom der finder diskrimination sted på arbejdsmarkedet, og selvom Gourani selv har stået der, med sine bunker af fint formulerede ansøgninger, som aldrig førte til en jobsamtale, så anerkender hun ikke etnicitet som undskyldning.

Du ville grine, eller give hende en røvfuld

Den unge tørklædeklædte pige Sabah, som man møder i ’Asger og de nye danskere,’ føler sig diskrimineret. Hun er dygtig og veluddannet og føler, hun har gjort alt det rigtige.

Du får ikke kun løn, du får kolleger, netværk, selvtillid, lettere ved at få et nyt job. Mens lediggang, det bliver man jo syg af. Soulaima Gourani
»Du har det sådan: ”it’s me against them ikke?,« spørger Soulaima Gourani hende. Hun rammer plet og sætter ord på en udbredt følelse blandt danskere med anden etnisk baggrund.

»Når du vokser op i Danmark siger de: vi er alle er lige. Alligevel er der hele tiden små stikpiller om, at du ikke er helt rigtig. Søren Espersen sagde en dag til mig: ’Folk fra dit land Soulaima….’ Fra mit land? Tænk at opleve det i en alder af 40. Jeg bliver stadig råbt perker af nede på gaden. Der bliver sagt små ting, som gør ondt. Du bliver trist og splittet indeni, for du føler dig jo dansk.«

Sabah, som man møder i ’Asger og de nye danskere,’ føler sig diskrimineret. Hun er dygtig og veluddannet og føler, hun har gjort alt det rigtige. Foto: DR

Sabah fokuserer på det uretfærdige i, at tørklædet sætter hende bag i jobkøen. Men det bringer ikke hende, eller andre i samme situation, videre, siger Soulaima Gourani.

»Selvom man bliver vred, vil jeg appellere til, at man eraser det totalt fra sin bevidsthed. Tænk hvis din veninde sagde til dig: Jeg får ikke job, fordi jeg er rødhåret, eller jeg bliver ikke mellemleder, fordi jeg er kvinde. Du ville grine, eller måske give hende en røvfuld. Det nytter ikke at lade sig trække ned i det hul. Tykke, grimme, rygere og alle mulige andre bliver også sorteret fra. Man skal droppe undskyldningerne, ellers bliver de en sovepude,« siger Soulaima Gourani.

Lortejob tager dig videre

En anden grøft, man aldrig må plumpe i, er den, hvor man kalkulerer med, om et arbejde kan betale sig, siger Soulaima Gourani. Hun bliver nærmest arrig, da en ung fyr i programmet begynder at regne på, hvad han får ud af at tag et deltidsjob og sammenligner med kontanthjælp.

Nogle går amok over hundeloven, hos mig er det beskæftigelse, der rammer dybt Soulaima Gourani

»Jeg bliver så forbandet, når folk siger, det ikke kan betale sig at arbejde, og så sådan en stor stærk fyr. Det gør helt ondt inden i mig. Kontanthjælp tager dig jo ingen steder hen, det gør et job altid, siger Gourani. Hun peger på, at hun selv har haft en lang række ”lortejob".

Soulaima Gourani

Født i Safi, Marokko i 1975

Debattør, konsulent, iværksætter og international foredragsholder

Forfatter og debattør på blandt andet P1, Debatten og Mads og Monopolet

Opvokset på Fyn og i Sønderjylland

Uddannet eksporttekniker fra Tietgensskolen i Odense

Har en MBA fra CBS i København

Har haft ledelsesansvar hos Hewlett-Packard og Mærsk

Har firmaet Tradeconductor.com og er CEO for Fintech banken Capital Aid

Gift med Brian gennem 20 år. Sammen har de børnene Storm og Pil. Familien boede tidligere på Nørrebro, men er flyttet til Texas

Har modtaget flere erhvervstalent-priser, og blev i 2013 kåret som en af Nordens største tænkere inden for erhvervslivet

 

Aktuel som mentor i programmet ’Asger og de nye danskere’

UDVID

»Nogle bliver helt sikkert sure, når jeg kalder dem lortejob. Jeg har arbejdet fra jeg var 7-8 år i opvasken på mine forældres hotel og på motorvejscafeteriaer fra jeg var 9-10 år. Jeg har gjort rent om natten og studeret om dagen, jeg har gjort hovedrent på et slagteri, og jeg spiser ikke svinekød. Det handlede om at tage de job, jeg kunne få, for jeg skulle jo tjene penge.«

Der er mennesker, som ikke gider

Soulaima Gourani stak af hjemmefra som helt ung. Hun har boet på børnehjem, hos plejefamilier og har forsørget sig selv fra hun var 16.

»Jeg er vokset op med, at jeg skulle tjene penge. Det har muligvis været lortejob, men de job har givet mig en arbejdsmoral, der overgår de flestes. Jeg har stor respekt for hårdt fysisk arbejde, og jeg bliver så vred, når folk siger, det ikke kan betale sig at arbejde. Du får ikke kun løn, du får  kolleger, netværk, selvtillid, lettere ved at få et nyt job. Mens lediggang, det bliver man jo syg af.«

Soulaima Gourani understreger, at hun er stolt af det danske system, der griber dem, som ikke har mulighed for at arbejde.

»Men de der frihjul, der er etableret, de er til dem, der virkelig ikke kan. Problemet er, at de bliver udnyttet, mener hun. Gourani bygger påstanden på egne erfaringer.«

- Jeg bliver så forbandet, når folk siger, det ikke kan betale sig at arbejde, og så sådan en stor stærk fyr. Det gør helt ondt inden i mig. Kontanthjælp tager dig jo ingen steder hen, det gør et job altid, siger Gourani. Foto: Presse

»Du kan tro, jeg har set det, for jeg er kommet i de miljøer, hvor man spekulerer i at kunne læse servicelovgivningen rigtigt. Det er et faktum, at der er mennesker i dette land, der ikke gider arbejde så ’don’t give me that shit,’ at ingen spekulerer i det.«

Lyst og talent

En af de grupper, der er sværest at få på arbejdsmarkedet, er de ikke-vestlige indvandrerkvinder. De fylder i kontanthjælpsstatistikkerne, og jobcentre beretter om manglende motivation. Soulaima Gourani fortæller, at hun kom med et målrettet initiativ til Københavns Kommune, hvor hun foreslog, at man tog fat der, hvor disse kvinder har talent.

»De kan måske ikke sproget. Men de kan sy, de kan strikke, og hvis de kan det, så kan de også lære at kode. Lad dem gøre det, de kan. Lad dem sy derhjemme ti timer om ugen, lad dem lave mikroarbejde og drop sproget. De er over 40 og har gået hjemme altid. Lad os nu sige: fuck det danskkursus, det kommer ikke til at ske.«

Men forslaget stødte mod systemet.

Jeg har arbejdet fra jeg var 7-8 år i opvasken på mine forældres hotel og på motorvejscafeteriaer fra jeg var 9-10 år. Jeg har gjort rent om natten og studeret om dagen, jeg har gjort hovedrent på et slagteri, og jeg spiser ikke svinekød. Det handlede om at tage de job, jeg kunne få, for jeg skulle jo tjene penge. Foto: Presse

»Uha nej, man må ikke lave særligt gunstige vilkår for en bestemt gruppe. Men så er det jo også, fordi man ikke VIL finde en løsning. Vi er altså nødt til at tænke kreativt her,« siger Soulaima Gourani.

Hun mener, man skal understøtte der, hvor der er lyst og talent i stedet for at mase folk ind i kasser.

Når du vokser op i Danmark, siger de: Vi er alle er lige. Alligevel er der hele tiden små stikpiller om, at du ikke er helt rigtig. Søren Espersen sagde en dag til mig: ’Folk fra dit land Soulaima….’ Fra mit land? Tænk at opleve det i en alder af 40. Soulaima Gourani

»Mange indvandrere har eksempelvis en DNA-kodning, der siger, at de vil selv. De er vilde med familievirksomheder, mens det værst tænkelige er at skulle arbejde for andre. Sådan har jeg det selv,« siger Soulaima Gourani.  

Gummi Tarzan på jobcentret

Trods konservative arbejdsgivere og træge systemer, ser Soulaima Gourani dog lys forude. For det kan godt være, at mange indvandrerkvinder ikke kommer ud af lediggang, men det gør deres døtre, siger hun.

»Det er dem, der præsterer topresultater på universiteterne nu. Vi vil også se en tørklædeklædt kvindelig topchef for Microsoft Danmark eller en anden stor virksomhed. Tingene flytter sig langsomt.«

Gourani har lavet jobsøgningskurser til mennesker fra matchgruppe 4 og 5. Mange af dem er blevet mødt med opgivelse, men mottoet fra Gummi Tarzan om, at ”der altid er noget, man er god til,” holder. De dygtigste sagsbehandlere er dem, der kan se, hvad det er, siger Soulaima Gourani.

»Man tror, man mødes af det samme system, det gør man ikke. Alt afhænger af det menneske, du sidder overfor. Er det en, med et positivt menneskesyn, som udstråler: jeg ser dig, jeg vil dig, så er du godt hjulpet.«

Soulaima Gourani peger på, at respekt for den enkelte menneske også handler om, at man tør sige det sige det ubehagelige.

»Det duer ikke være så politisk korrekt. Du er nødt til at tage et bad, du skal spise din morgenmad, du skal lave noget sport.  Man kan godt sige sådan noget til folk på ordentlig måde. Hvis man elsker sine børn, opdrager man også på dem.«