Tusindvis mister deres dagpenge

Af | @IHoumark

Tusindvis af ledige risikerer at miste deres dagpenge om et år. Især ufaglærte står for skud, viser ny prognose fra a-kasserne. Fagbevægelsen og regeringens støtteparti, Enhedslisten, lægger pres på regeringen for at gribe ind. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afviser dog enhver tale om at forlænge dagpengeperioden igen.

Foto: Illustration: Colourbox

UDMELDT. Om præcis et år bliver mange arbejdsløse del af en rigtig kedelig statistik. Faktisk må helt op til 2.400 ledige hver måned vinke farvel til deres dagpenge. Det vil sende dem til tælling økonomisk, for så skal de klare sig helt uden offentlig støtte eller for kontanthjælp.

Det fremgår af en ny prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke). Brancheorganisationen har set på konsekvenserne af, at den forrige regering fik halveret dagpengeperioden fra fire til to år. Reformen vil være fuldt gennemført i januar næste år.

AK-Samvirke har lavet prognosen ved at opgøre, hvor mange ledige der i 2011 ville have mistet dagpengene, hvis reglerne allerede var trådt i kraft. Her viser det sig, at 2.400 arbejdsløse i gennemsnit hver måned passerede det punkt, hvor de havde været på dagpenge i to år.

Prognosen får direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk til at slå alarm.

»De her tal er alarmerende, for der er ikke job til alle de tusindvis af mennesker, som står foran at miste deres dagpenge. Når folk først har gået ledige i mere end halvandet år, så er det jo ikke dem, arbejdsgiverne er vilde efter at ansætte.«

Mange mister helt offentlig støtte

Selv om der er forskellige bud på, hvor mange ledige, der rent faktisk ender med at miste dagpengene, så forudser AK-Samvirke, at tusindvis af mennesker vil ryge ud over kanten med hensyn til dagpenge. Det bygger AK-Samvirke blandt andet på, at de økonomiske vismænd forudser stigende ledighed.

For de arbejdsløse, der mister deres dagpenge, venter der en gevaldig økonomisk lussing. Enten vil de slet ikke kunne få offentlig hjælp eller også må de nøjes med kontanthjælp. Ifølge AK-Samvirke, vil tre ud af fire dagpengemodtagere ikke kunne få kontanthjælp, når de mister dagpengene.

»Hvis din ægtefælle har et job, eller hvis du har en likvid formue på over 10.000 kroner eksempelvis en gammel bil, så kan du ikke få kontanthjælp,« forklarer Verner Sand Kirk.

De langtidsledige modtagere af dagpenge ved godt, at de står foran en økonomisk afgrund. En undersøgelse udført af Ugebrevet A4 blandt ledige metalarbejdere viste i september, at to ud af tre frygter, at de bliver nødt til at gå fra hus og hjem, hvis de mister deres dagpenge.

Ufaglærte står for skud

Ifølge prognosen vil de nye dagpengeregler ramme hårdere nogle steder end andre. Eksempelvis ser det ud til, at kommuner som Morsø, Albertslund og Nordfyn kommer til at have forholdsvis mange ledige, der falder for dagpengereglerne. I andre kommuner som Rudersdal, Skanderborg og Vejen ser relativt få derimod ud til at falde for dagpengereglerne.

Blandt de ledige står nogle grupper mere for skud end andre. Dagpengereglerne rammer især de ufaglærte og kortuddannede medlemmer af 3F’s a-kasse. Blandt alle a-kassemedlemmer, som overskred de to år på dagpenge i 2011, var så mange som hver tredje fra forbundet 3F. Det bekymrer lederen af 3F’s a-kasse, Morten Kaspersen.

»Det er voldsomt slet, at så mange af vores medlemmer står til at ramme kanten for dagpengene. Tallene er dramatiske, for arbejdsløsheden er høj, og der er ingen udsigt til snarlig bedring,« siger han.

Ifølge AK-Samvirke passerede 825 af 3F’s medlemmer hver måned i 2011 den kommende grænse for to år på dagpenge. Og spørgsmålet er, hvad 3F’s a-kasse vil stille op, hvis eksempelvis 400-500 af 3F’s medlemmer hver måned mister dagpengene i 2013.

»Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg vil forsøge at få lagt så stærkt et politisk pres på regeringen som muligt for at hindre, at det sker,« svarer Morten Kaspersen.

Pres på trepartsforhandlingerne

Halveringen af dagpengeperioden er den forrige regerings værk og skulle have trådt i kraft 1. juli år. Den nye S-R-SF-regering fik imidlertid som en af sine første handlinger flertal i Folketinget for, at afkortelsen af dagpengeperioden udskydes til 1. januar 2013.

»Det var rigtigt af regeringen at forlænge dagpengeperioden midlertidigt. Men man har ikke løst problemet. Man har blot udskudt det,« siger Verner Sand Kirk.

Han opfordrer S-R-SF-regeringen til i de kommende treparts-forhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere at få ændret på dagpengereformen. Han peger på, at den forrige regering ikke alene fik halveret dagpengeperioden. Den fordoblede samtidig kravet til ledige i forhold til at genoptjene retten til dagpenge.

Kort fortalt skal man i dag for at optjene ret til en ny periode på dagpenge være i arbejde i, hvad der svarer til et halvt år på fuld tid. Nu bliver kravet fordoblet, så man fremover skal have arbejde svarende til ét helt års arbejde for at få ret til dagpenge igen.

»Stramningen af genoptjeningskravet er politisk overset, selv om kravet i meget høj grad vil medføre, at mange vil miste dagpengene. Hvis du eksempelvis har gået ledig i næsten to år, og så i sidste øjeblik får et ni måneders vikariat på 30 timer om ugen, vil du stadig efter de ni måneders arbejde stå til at miste dagpengene,« forklarer Verner Sand Kirk.

Ø: Genoptjeningspligt skal halveres

Regeringens støtteparti Enhedslisten har fokus på, at »holde kontanthjælpen fra døren for så mange dagpengemodtagere som muligt«. Det siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl og tilføjer:

»Vi har to centrale ønsker til regeringen i de kommende trepartsforhandlinger. Genoptjeningskravet for dagpenge skal være et halvt år, som det har været hidtil. Og så skal man kunne genoptjene retten til dagpenge ved eksempelvis at være i et løntilskudsjob eller under uddannelse.«

Men fordoblingen af genoptjeningskravet fastholdes, hvis det står til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre på genoptjeningskravet. Men jeg lytter da til, at det bliver et tema i trepartsforhandlingerne, og så må vi tage den der,« siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at i stedet for at have fokus på at få ændret reglerne bør indsatsen for de mange langtidsledige dagpengemodtagere først og fremmest handle om, at så mange som muligt af dem kommer i arbejde.

»A-kasser og jobcentre skal målrettet gå sammen om den enkelte ledige og virkelig gøre en stor indsats for at hjælpe vedkommende ind på arbejdsmarkedet via de jobåbninger, der trods alt er,« siger Mette Frederiksen.

Men a-kasser og jobcentre kan jo ikke finde job, som ikke er der?

»Der er ingen tvivl om, at vi har en svær situation, men der bliver trods alt slået nogle ledige job op. Og der kommer en økonomisk kickstart i år, som i hvert fald vil afhjælpe en del af ledighedsproblemet,« siger Mette Frederiksen.

Ifølge AK-Samvirke er antallet af ledige job på den statslige portal Jobnet.dk på det laveste niveau, siden Jobnet begyndt at måle det i 2004.

Ingen yderligere udskydelse

For at forhindre at dagpengene ryger for mange ledige, ser Morten Kaspersen fra 3F gerne, at regeringen får skabt nogle reelle job ved eksempelvis at investere mere i infrastruktur. Og for de medlemmer, som ikke kan få job, ønsker han bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering end i dag.

»Men hvis vi ikke kan finde andre måder at forhindre, at mange ryger ud over dagpengekanten, må vi se på igen at udskyde datoen for dagpengereglernes ikrafttræden. Det kunne være en god ting, hvis dagpengeperioden blev afhængig af konjunkturerne,« siger Morten Kaspersen. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil imidlertid fastholde halveringen af dagpengeperioden.

»Vi fik løst et akut problem ved at udskyde halveringen af dagpengeperioden. Men perioden bliver på to år i fremtiden, og det skal vi så indrette os på nu,« siger Mette Frederiksen.

Stor uenighed om prognoser

Der er meget forskellige bud på, hvor mange ledige, der rent faktisk vil blive ramt af reglen om, at man højst kan gå to år på dagpenge.

AK-Samvirke anslår, at det faktiske antal ledige, der mister dagpengene hver måned fra og med 2013, sandsynligvis bliver omkring 1.500 og 2.000. Når tallet sættes lavere end de 2.400, som i 2011 passerede to års-grænsen hver måned, skyldes det, at det formodes, at nogle arbejdsløse vil finde arbejde før de rammer loftet for to år på dagpenge.

»Intensiveret jobsøgning og hjælp fra a-kasser og jobcentre vil helt sikkert kunne skaffe nogle ledige i arbejde, så de reddes fra målstregen. Men der vil efter alt at dømme fortsat være mindst 1.500 hver måned, som mister dagpengene,« vurderer Verner Sand Kirk.

Beskæftigelsesministeriets skøn for antallet af berørte er langt lavere end AK-Samvirkes. Mette Frederiksen vurderer, at et sted mellem 170 og 340 personer vil miste dagpengene om måneden.

Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke fastholder sine tal og siger, at »Beskæftigelsesministeriets måde at regne på er ude i hampen.« Derudover siger han:

»Der er intet i sol og måned, som peger på en snarlig ændring af beskæftigelses-situationen. Det er helt forkert at tro, at vi kommer til at stå med et overskueligt problem i form af nogle få hundrede ledige. Vi taler om tusinder og atter tusinder,« fastholder Verner Sand Kirk.

Prognosen fra AK-Samvirke kan læses her.