Tusindvis af unge svigtes i landets jobcentre

Af Anna Glent Overgaard

Næsten 10.000 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere får ikke de tilbud om aktivering, de har krav på. Over halvdelen af dem har ventet mere end 10 uger efter, at tilbuddet senest skulle være givet, uden at jobcentret har taget kontakt til dem. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

OVERSET Der skal sættes ind over for ­ungdomsarbejdsløsheden, lyder bud­skabet i regeringens ungepakke, der skal sikre unge en god start på arbejdslivet og en solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske gennem »et tidligt og mere intensivt kontaktforløb i jobcentrene« står der i regeringsudspillet, der blev lanceret i begyndelsen af april.

Men nu viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at den lovgivning, der allerede findes på området, i mange tilfælde ikke bliver overholdt. Således står knap 10.000 unge uden et aktiveringstilbud flere uger efter det tidspunkt, hvor jobcentrene ellers har pligt til at sætte et aktiveringsforløb i gang. Det svarer til næsten 15 procent af samtlige modtagere af dagpenge og kontanthjælp under 30 år. Heraf har over halvdelen ventet i mere end 10 uger.

Dermed lader jobcentrene tusindvis af unge ledige i stikken, lyder kritikken fra AE.

»Tallene viser med al tydelighed, at jobcentrene ikke er i stand til at leve op til deres forpligtelser, når et så stort antal unge ikke får de aktiveringstilbud, de har lovmæssig ret til,« siger Lars Andersen, direktør og ledende cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samme vurdering lyder fra Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i akademikernes forbund Djøf.

»Det er et tegn på, at kommunerne ikke formår at løfte opgaverne, og det er ikke tilfredsstillende. Det får konsekvenser for de unge. Jo længere tid der går, desto sværere får denne her gruppe ved at få et arbejde. Al erfaring viser, at jo tidligere du sætter ind, desto større effekt,« siger han og tilføjer:

»Det er jo et retskrav, og man indfører vel en lov for, at den skal overholdes.«

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) anerkender tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og lover, at der vil blive rettet op på det forsømte.

 »Vi er klar over, at det ikke er alle, der har fået et tilbud til tiden. Og det skal de selvfølgelig have for fremtiden,« slår hun fast.

Klinger hult

Det er især ved det allerførste tilbud om aktivering til unge, det går galt. Maksimalt må der gå 13 uger, fra en ung bliver ledig, til han får det første tilbud om aktivering. Men her oplever hele 7.993 af de knap 10.000 unge, der ikke får aktivering til tiden, at jobcentrene overskrider tidsfristen.

»Det harmonerer slet ikke med regeringens ungepakke. Det klinger lidt hult, når det er så åbenlyst, at jobcentrene ikke kan levere det, regeringen vil have dem til,« siger Lars Munck, der som arbejdsmarkedspolitisk chef ved Djøf repræsenterer mange af de unge akademikere, der i dag er hårdt ramt af ledighed.

En lignende kritik lyder fra Per Christensen, forbundssekretær med ansvar for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik i fagforbundet 3F.

»Hvis regeringen fastholder, at aktivering er vejen frem, så kan det undre, at fristerne ikke overholdes. Systemet fungerer ikke, og konsekvensen er, at unge mennesker, der kunne være hjulpet i job, ikke bliver det,« siger han.

Men beskæftigelsesminister Inger Støjberg afviser, at tallene fra AE skulle skyde ambitionerne om ungepakken ned. Hun ser lyst på fremtiden.

»Vi kan allerede nu se, at det ser bedre ud for de unge ledige. Jeg forventer, at kommunerne i den kommende tid sætter ekstra fokus på det her område,« siger hun og henviser til, at kommunerne fra januar næste år selv skal betale alle dagpengeudgifter for de ledige, der ikke har modtaget det første aktiveringstilbud til tiden.

Jobcentre har hænderne fulde

Aktiveringsindsatsen over for de unge ledige under 30 år er blevet fremrykket. Tidligere kunne man som ledig tilbringe hele 26 uger på enten dagpenge eller kontanthjælp, før kommunen havde pligt til at sætte et aktiveringsforløb i gang. I dag er fristen for første tilbud altså 13 uger. Men tusindvis af unge må altså se langt efter de aktiveringstilbud, de har krav på.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg forklarer de manglende aktiveringstilbud med et øget arbejdspres hos jobcentrene.

»Der er kommet flere ledige, og vi har fremrykket ungeindsatsen. Så vi trækker store veksler på jobcentrene og på jobcentermedarbejderne for øjeblikket,« siger hun.

Alligevel er hun ikke i tvivl om, at kommunerne vil kunne løfte den opgave, der er lagt op til med ungepakken.

»Noget tyder på, at nogle kommuner endnu ikke er kommet helt på plads. Men vi er på rette vej,« slår Inger Støjberg fast. 

Den vurdering er direktør i AE Lars Andersen langt fra enig i. Han mener ikke, at regeringens planer for en intensiveret aktiveringsindsats har hold i virkeligheden.

»Et er intentioner, noget andet er, hvad der sker i virkeligheden. Regeringen må først og fremmest sikre, at jobcentrene lever op til deres ansvar, og at eksisterende regler bliver overholdt, inden de lægger flere opgaver ud til jobcentrene.«

Det synspunkt afviser beskæftigelsesministeren imidlertid:

»Ungepakken kommer ikke til at gøre det sværere for kommunerne eller jobcentrene.«

Konsekvenser for de unge

Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at indsatsen især halter bagefter hos gruppen af såkaldt indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Det er kontanthjælpsmodtagere, som ikke er parate til at gå direkte ud i et almindeligt job, men som har både ret og pligt til aktivering. Men her mangler hele 20 procent at modtage et tilbud om aktivering.

Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere – det vil sige de ledige, der forventes at kunne gå direkte ud i et almindeligt job – er tallet knap 14 procent, mens det blandt de unge dagpengemodtagere er godt 11 procent, der mangler tilbud om aktivering.

Lars Andersen fra AE peger på konsekvenserne ved den manglende indsats over for de unge ledige.

»Det får betydning på flere niveauer. For det første kan længere tids lediggang svække selvtilliden, og for det andet mister arbejdsgiverne også interessen, hvis man går ledig alt for længe. Desuden risikerer arbejdsmarkedet at gå glip af eftertragtet arbejdskraft,« siger han.

Per Christensen fra 3F er enig i, at ventetiden kan betyde alfa og omega for de unge.

»Udover at de unge går glip af løn, når de går ledige, så får de heller ikke den erhvervserfaring, som alle jo råber på i dag. Går de glip af den erfaring, fordi jobcentrene ikke reagerer i tide, så betyder det bare, at de bliver yderligere marginaliseret,« siger han og tilføjer:

»Det betyder, at når vi kommer på den anden side af finanskrisen, og arbejdskraften forhåbentlig er mere efterspurgt, så er det de her mennesker, der står bagerst i køen til at få job. Og det skulle jo nødigt være systemets skyld.«

Inger Støjberg kender også konsekvenserne for de unge ledige.

»Det er nogle sårbare år, når man lige har fået sig en uddannelse. Hvis man er arbejdsløs som ung, så er der større risiko for, at man kommer til at slås med arbejdsløshed senere i livet,« siger hun og henviser til den store ungdomsarbejdsløshed i 1980’erne, der for mange har ført til et liv uden for arbejdsmarkedet.

»Jeg lægger stor vægt på, at så mange som muligt skal have et liv med både uddannelse og job. Hele meningen med ungeindsatsen er jo at give de unge en tidlig og aktiv indsats,« siger Inger Støjberg.