KØBT ELLER SOLGT

Tusindvis af ansatte er retsløse, når deres arbejdsplads får ny ejer

Af

Mange ansatte er i dag reelt uden beskyttelse og risikerer fyring, løndumping og ringere arbejdsvilkår, hvis deres arbejdsplads skifter hænder, siger fagbevægelsen. Enhedslisten og SF kræver bedre beskyttelse af medarbejderne i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Skraldemænd hører til de ansatte, som kan opleve at blive rutinemæssigt afskediget for kort efter at blive tilbudt deres gamle job, men på ringere vilkår. 

Skraldemænd hører til de ansatte, som kan opleve at blive rutinemæssigt afskediget for kort efter at blive tilbudt deres gamle job, men på ringere vilkår. 

Foto: Søren Weile/Scanpix

Den lov, der skulle beskytte lønmodtagerne, hvis deres job bliver udliciteret eller deres arbejdsplads solgt, virker ikke, lyder meldingen fra fagbevægelsen.

Den såkaldte virksomhedsoverdragelseslov er i dag – ifølge LO og fagforbundet 3F – så udvandet og fyldt med huller, at arbejdsgiverne sjældent behøver at tage sig af den. Og medarbejdernes retsstilling er i realiteten tæt på ikke-eksisterende, når deres job eller arbejdsplads skifter hænder.

Det er blevet frivilligt for arbejdsgiverne, om de vil være omfattet af loven. Og det vil de ikke. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Rengøringsassistenter, buschauffører, skraldemænd og omsorgs- og køkkenpersonale bliver fyret i to-fem års intervaller. Og bliver de genansat i deres gamle stilling, er det til løn som en nyansat, uden anciennitet og rettigheder ved fx opsigelse, ferie, sygdom og barsel.

»Virksomhedsoverdragelsesloven yder på ingen måde lønmodtagerne den beskyttelse, den var tiltænkt. Det er blevet frivilligt for arbejdsgiverne, om de vil være omfattet af loven. Og det vil de ikke,« siger næstformand i LO Lizette Risgaard og fortsætter:

»Vi har set det længe i restaurationsbranchen. Men med den voldsomme udliciteringsbølge, der skyller ind over landet, oplever vi nu stadigt flere tilfælde af blandt andet løndumping i kommunerne. Titusindvis af danskere bliver rutinemæssigt fyret eller får deres løn- og ansættelsesvilkår voldsomt forringet – til trods for de passer deres arbejde til punkt og prikke.«

Danske lønmodtageres vilkår ved virksomhedsoverdragelse er nu så udvandede, at kun en ændring af loven kan rette op den manglende beskyttelse. Finn Sørensen (EL), medlem, Folketingets Beskæftigelsesudvalg

LO har lavet forslag til ændring af virksomhedsoverdragelsesloven, som både Enhedslisten og SF bakker op om. Begge partier vil tage lovændringen med til de kommende finanslovsforhandlinger.

»Danske lønmodtageres vilkår ved virksomhedsoverdragelse er nu så udvandede, at kun en ændring af loven kan rette op den manglende beskyttelse. En lovændring er derfor rykket højere op på listen over sager, der er vigtige for Enhedslisten i forhandlingerne med regeringen,« siger Finn Sørensen (EL), medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Socialdemokraternes medlem af Beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen, er fuldstændig enig og lover, at partiet vil se på muligheden for at ændre loven.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Kommunernes Landsforening (KL) kan derimod ikke genkende billedet af, at lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår er trængte i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. DA vil sågar gerne have det gjort endnu lettere at opsige overdragede medarbejderes overenskomst. Herudover har de to organisationer ingen ønsker om at få loven lavet om.

En lille, men betydningsfuld lov

Virksomhedsoverdragelsesloven bygger på et EU-direktiv fra 1977. Den danske lov er senest ændret i 2001.

Af en lov at være, der som udgangspunkt regulerer alle ansattes vilkår i tilfælde af salg, konkurs, udlicitering eller outsourcing, er den vældig kort. Bare ni paragraffer lang.

Lovens beskedne omfang har bidraget til, at arbejdsgivere og fagbevægelse har kæmpet fra tue til tue både i EU og i Danmark for at få afgjort, hvordan den skal tolkes:

Hvornår skal virksomhedsoverdragelsesloven anvendes? Og når den skal; hvad skal den så dække?

Op ad bakke for fagbevægelsen

Overordnet set har fagbevægelsen tabt flere slag om virksomhedsoverdragelsesloven, end den har vundet.

Lovens såkaldte anvendelsesområde er blevet stadig mindre, så stadig færre ansatte er omfattet af loven. Desuden er loven blevet udhulet, så beskyttelse af de ansatte er dalende, selv i de tilfælde hvor loven stadig gælder.

Vælger en arbejdsgiver at overtage halvdelen af medarbejderne minus én, gælder loven ikke. Pernille Leidersdorff-Ernst, advokat, LO

Forbundet 3F organiserer mange af de rengøringsassistenter, buschauffører, skraldemænd, køkken- og omsorgsmedarbejdere, gartnere med flere, hvis arbejdspladser bliver solgt eller udliciteret i rask tempo i disse år. Herfra lyder konklusionen:

»For tusindvis af vores medlemmer, eksempelvis ansatte i entrepriseselskaber, virker beskyttelsen mod opsigelse slet ikke. Det er den nye arbejdsgiver, der suverænt bestemmer, om medarbejderne skal genansættes, og om virksomhedsoverdragelsesloven skal finde anvendelse. For disse medlemmer har loven i dag ingen betydning,« siger transportansvarlig hos 3F i Guldborgsund, Thorkild Holmboe-Hay.

To store huller i loven

To EU-domme fra 1997 og 2001 har i særlig grad indskrænket lovens beskyttelse af medarbejderne:

Er der tale om en såkaldt ’medarbejdertung’ virksomhed – for eksempel rengøring – skal en ny arbejdsgiver overtage halvdelen eller flere af medarbejderne, før virksomhedsoverdragelsesloven gælder.

»Vælger en arbejdsgiver at overtage halvdelen af medarbejderne minus én, gælder loven ikke. Det har vi set gentagne gange i for eksempel rengøringsvirksomheder,« siger advokat i LO Pernille Leidersdorff-Ernst.

Er der tale om en såkaldt ’materieltung’ virksomhed – for eksempel renovation eller kørsel med skraldevogne, busser eller handicapbiler – skal en ny arbejdsgiver overtage materiellet, før virksomhedsoverdragelsesloven gælder.

»Vælger en arbejdsgiver at overtage alle medarbejdere, know-how og ruter, men ikke biler og busser, måske fordi de er leaset eller skal skiftes af miljøhensyn, gælder loven ikke. Og så er de ansatte ikke omfattet af loven. Det har vi set i eksempelvis sager om kommunal udlicitering af renovation og busdrift,« siger Pernille Leidersdorff-Ernst.

Konsekvensen af de to domme – og den måde de bliver tolket på i Danmark – er, at titusindvis af ansatte i mange tilfælde ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, når de får ny arbejdsgiver.

Mere arbejde til lavere løn

En ansat kan altså have det samme job på den samme arbejdsplads eller rute. Men fordi medarbejderen har fået ny arbejdsgiver, har han eller hun nu markant ringere løn- og ansættelsesvilkår.

»I Guldborgsund Kommune har vi oplevet skraldemænd med 30 års anciennitet blive tilbudt deres ’egen’ rute med det samme antal affaldsspande, men på vilkår som en nyansat med en lønnedgang på 4.000 kroner om måneden,« siger transportansvarlig hos 3F i Guldborgsund Thorkild Holmboe-Hay.

3F fortæller også, at rengøringsassistenterne på skoler og institutioner i Viborg Kommune oplevede, at deres nye arbejdsgiver satte dem op i arbejdsmængde og -tempo, men samtidig ned i arbejdstid og løn.

Fyret for en sikkerheds skyld

Men selv når loven gælder, yder den ofte kun ringe beskyttelse.

For eksempel er det tilladt at opsige alle ansatte, når der måske bliver tale om en virksomhedsoverdragelse. Det kan være, når en udliciteringsperiode udløber, og en opgave – som rengøring – skal i udbud igen. Det kaldes en ’sikkerhedsopsigelse’, og det vækker harme i LO.

»Arbejdsopgaven består. Der skal jo fortsat gøres rent på kommunens skoler,« siger næstformand Lizette Risgaard.

»Når en arbejdsgiver kan sikkerhedsopsige medarbejderne, bliver visse grupper rutinemæssigt fyret hvert andet, tredje eller fjerde år – uden at det er i strid med virksomhedsoverdragelsesloven. Faktisk finder man først ud af, om de ansatte er omfattet af loven – og har ret til beskyttelse – efter at de er blevet fyret, og efter at overdragelsen måske har fundet sted. Set med fagbevægelsens øjne, er det ikke beskyttelse, siger Lizette Risgaard.

DA: Loven er fornuftig

Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at virksomhedsoverdragelsesloven er synderligt udvandet. Loven giver overordnet set samme retstilling som EU's direktiv, og det er fornuftigt, mener DA.

Arbejdsgiverne vil dog gerne have mulighed for at løse overdragede ansatte fra deres overenskomst hurtigere. I dag følger medarbejdernes overenskomst med over til den nye arbejdsgiver, som godt nok kan opsige overenskomsten, men den gælder, til den udløber.

»Det er en ulempe for arbejdsgiverne, at de overtager en overenskomst, de ikke har lod og del i – herunder når opgaver går fra det offentlige til det private. Overenskomster har jo forskelligt indhold og bygger på forskellige forudsætninger,« siger ansættelseschef i DA Flemming Dreesen.

Udlicitering er roden til alt billigt

Det er særligt medarbejderne i landets kommuner, der skifter arbejdsgiver i forbindelse med udlicitering.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede sidste år, at kommunerne samlet set har udsat cirka 25 procent af alle sine såkaldte udbudsegnede opgaver for konkurrence – opgaver for i alt 55 milliarder kroner ud af 220 milliarder.

Kommunernes incitament til at sende en opgave i udbud er ofte ønsket om en lavere pris eksempelvis for at få gjort rent på skolerne, hentet affald hos borgerne eller kørt busserne.

Den private virksomhed, der kommer med det billigste tilbud på en udliciteret opgave, vinder. Og så beskæftiger kommunen sig mindre med, hvordan opgaveløsningen er blevet så billig. Også selvom det måske er fordi, virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse, mener LO.

»Vi har set mange eksempler på, at kommunerne – når der er tale om anden- eller flergangs-udlicitering – lader det være op til den private arbejdsgiver, om han eller hun vil have medarbejderne, og om arbejdsgiveren i så fald vil lade medarbejderne være omfattet af loven,« siger næstformand i LO Lizette Risgaard.

Jeg er oprigtigt forarget over, at landets kommuner, der burde være gode arbejdsgivere, ikke tager hånd om medarbejderne. Eigil Andersen (SF), arbejdsmarkedsordfører

I Viborg Kommunes udkast til kontrakt for udliciteret rengøring står der for eksempel:

’Ordregiver (Viborg Kommune – red.) har opsagt alle kontrakter med nuværende eksterne leverandører (ISS – red.) og har i øvrigt ikke stillet krav om overdragelse af de medarbejdere, der er ansat hos de nuværende leverandører. Leverandøren bærer selv risikoen for, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse (…)’.

Og Frederikssund Kommune skriver i sit udbudsmateriale for udlicitering af rengøring:

’For det personale, der af nuværende leverandør er beskæftiget med rengørings opgaverne, tager Frederikssunds Kommune ikke stilling til, hvorvidt (…) lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med videre er gældende.’

Kommunernes ageren forarger SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.

»Jeg er oprigtigt forarget over, at landets kommuner, der burde være gode arbejdsgivere, fordi det er os skatteborgere, der betaler for arbejdet, ikke tager hånd om medarbejderne,« siger han og fortsætter:

»Offentlige arbejdsopgaver er offentligt ansvar. Det kan ikke passe, at kommunerne opfører sig som en privat arbejdsgiver og presser de ansatte ud i en utryghed, hvor de hvert andet år ikke ved, om de har et job og på hvilke vilkår. Der er brug for mere tryghed for lønmodtagerne.«

Hos KL afviser kontorchef for jura og EU Karsten Thystrup kritikken.

»Kommunerne følger lovgivningen. Hvis virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, anvender kommunerne den. Ved flergangs-udlicitering er man derude, hvor kommunerne ikke kan beskytte medarbejderne. Kommunerne kan kun regulere den virksomhed, de selv er herre over,« siger kontorchefen.

Hvem vil have en lovændring?

Karsten Thystrup understreger, at en eventuel ændring af loven hverken er et ønske fra KL, kommunerne eller de private arbejdsgivere. Han mener desuden, at en lovændring kan være i strid med EU-retten.

Men det skræmmer ikke Socialdemokraternes Lennart Damsboe-Andersen. Han er enig med 3F og LO i, at virksomhedsoverdragelsesloven er udvandet og hullet – og ikke beskytter lønmodtagerne, som den burde.

»Socialdemokratiet vil se med alvor på en ændring af virksomhedsoverdragelsesloven. Når en lov er så åben for udlægning som denne – når det er op til kommunerne selv at vurdere, om den skal anvendes og de ansatte beskyttes – så fungerer loven ikke,« siger Lennart Damsboe-Andersen.

Han understreger, at det er nødvendigt at se på, hvad en lovændring vil koste.

»Men min personlige holdning er, at særligt med den omsiggribende udlicitering, er det yderst relevant at stille forslag om en ændring,« siger han.

Så måske er der morgenluft for medarbejdere, der bliver udliciteret eller ansatte, hvis virksomhed bliver solgt eller går konkurs.

Forud for forhandlingerne om finansloven for 2015 har regeringen nemlig gjort banen klar til Enhedslisten og SF:

»Alle bliver inviteret, og vi holder vores muligheder åbne. Men det her er lavet som en klar invitation til Enhedslisten og SF. Det er dem, der har serveretten,« har finansminister Bjarne Corydon (S) sagt til Politiken.