Tryghed kvæler kvinders iværksætterlyst

Af

Alt for få kvinder bliver iværksættere, og når de gør det, har de mindre succes end mandlige iværksættere. Kvindelige iværksættere bruger fleksibiliteten som selvstændig til at skabe balance mellem arbejde og familie, påpeger forsker. Fra politisk side lægges op til en mindre kulturrevolution, der skal lære kvinderne at vækste, for Danmark har brug for flere iværksættere.

Foto: Foto: Mads Jensen, Scanpix

PÅ EGNE BEN Når Christel Skousen Thrane hver morgen møder ind på arbejde i sin egen virksomhed, er hun stolt af, at hun har skabt noget sammen med andre.

Christel Skousen Thrane er direktør og partner i firmaet Protocol i Virum, der arbejder med at give virksomheder bedre mulighed for at dygtiggøre, fastholde og tiltrække kvindelige medarbejdere og ledere - men Christel Skousen Thrane er blandt de få danske kvinder, der kaster sig ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende.

Andelen af kvindelige iværksættere udgør blot 28 procent af samtlige iværksættere i Danmark. Og ligesom den afgåede VK-regering mener den nuværende regering, at dette er et problem, hvis Danmark skal lægge sig i front som vidensamfund og skabe vækst.

»I dag får lige så mange kvinder som mænd en lang videregående uddannelse, og der er ligeså mange kvinder som mænd, der er på arbejdsmarkedet. Så der burde være rigelig potentiale blandt kvinderne for at skabe spændende firmaer,« siger Pernille Kjær, projektleder i Væksthuset i Region Syddanmark, der arbejder med at nurse de kvindelige iværksættere med netværk og rollemodeller.

Alligevel udnyttes potentialet langt fra.

Mens 13.482 mænd i 2008 startede egen virksomhed, var det kun 5.311 kvinder, der det år tog samme spring.

Frisør frem for tømrer

Ser man på hvilke brancher, der tiltrækker mænd og kvinder, er der da heller ikke megen fælles fodslag at spore.

Mens mændenes yndlingsbrancher er tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og udlejning af fast ejendom, åbner kvinderne helst firmaer inden for sundhedsvæsnet eller frisør- og skønhedssaloner.

Lektor i samfund og globalisering på Roskilde Universitet Karen Sjørup forklarer, at valget af branche afspejler den kønsopdeling, der allerede findes på arbejdsmarkedet. Og der har mændene et lille forspring, fordi deres brancher kører med relativt små produktionsomkostninger.

»Det er ret uproblematisk for mænd at starte et håndværksfirma selv. Kvindeerhverv har andre udfordringer, fordi kvinder ofte arbejder med mennesker. De skal have fri fra arbejde, før de eksempelvis kan lade sig klippe i frisørsalonen, og det betyder lange arbejdsdage og forskudte arbejdstider. Hvis man har sin egen familie, kan det være svært for kvinden at yde den indsats, der skal til, når man starter selv,« siger Karen Sjørup.

Balance  mellem arbejdsliv og familieliv er nemlig en bekymring, der oftere ligger kvinder på sinde end mænd.

Derfor er én af de væsentligste barrierer for at få kvinder til at tage springet fra lønmodtager til selvstændig paradoksalt nok det ligestillede arbejdsmarked, vurderer professor på Institut for entreprenørskab og relationsledelse på Syddansk Universitet Kim Klyver.

»De væsentligste barrierer er politisk skabte. Da man ville have ligestilling på arbejdsmarkedet, handlede det mest om ligestilling ved ansættelse. Ordningerne som forældreorlov og børns første sygedag, der skaber ligestilling for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, gælder ikke for selvstændige. At starte eget firma kræver derimod lange arbejdsdage, og man kan ikke blive væk på grund af barns sygdom. Det betyder, at de fordele, der er skabt for ligestillingen på arbejdsmarkedet, gør, at kvinder fravælger livet som selvstændig,« siger Kim Klyver.

Ligestilling skaber ikke iværksættere

Han henviser desuden til at studie, der går på tværs af 60 lande, som viser, at jo mere ligestilling der er i et samfund, jo oftere vælger kvinder ansættelse frem for selvstændighed.

Det smitter af på kulturen, der også afspejler en forventning til kvinder om at vælge ansættelse frem for den mere risikable tilværelse som iværksætter. En forventning som direktør og partner i Protocol Christel Skousen Thrane efter fem år som selvstændig stadig kan mærke.

»Mine veninder sender mig stadig – i bedste mening – jobopslag på ledige stillinger. Men jeg har ikke brug for et job. Jeg har brug for opbakning til, at jeg skaber noget selv,« siger hun.

Vejen til succes er ikke nem for nystartede virksomheder.

Uanset køn, så lukker mere end halvdelen af alle nystartede firmaer ned igen inden for de første fem år efter opstart. Men for kvinder er succesraten lidt dårligere. Mens halvdelen af mændenes firmaer fra 2001 stadig var i drift i 2006, var det kun 45 procent af kvindernes firmaer, som overlevede samme periode.

Ser man på omsætning er mænd også – gennemsnitligt – bedre til at tjene penge end kvinder. Efter fem års drift er den årlige omsætning for et firma startet af en kvinde i gennemsnit 700.000 kroner, mens firmaer startet af mænd i snit omsætter for 1,3 millioner kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2004.

Fleksibilitet til at passe børn

Hos Væksthus Syddanmark, der blandt andet arrangerer netværksforløb for kvinder og møder både erfarne iværksættere så vel som nystartede, understreger man, at de dårlige tal ikke skyldes, at kvinder er dårligere til at drive virksomheder end mænd.

Det skyldes snarere en kombination af flere forhold.

Eksempelvis starter mange kvinder virksomheder i brancher med meget hård konkurrence, eksempelvis detailbranchen. Ofte starter kvinder også et firma i en branche, som de ikke kender i forvejen, fordi de synes, det kunne være interessant at prøve noget nyt. Og endeligt starter nogle kvinder virksomhed, mens de har små børn for at få mere fleksibilitet i hverdagen.

Kvinders iværksætterlyst er derfor ikke nødvendigvis drevet af en motivation om at blive en stor, profitmaksimerende virksomhed.

»Kvinder tænker i højere grad, at der er større muligheder for fleksibilitet, som tager hensyn til familien, hvis de bliver selvstændige. Mænd bruger typisk fleksibiliteten til at arbejde mere, mens kvinder bruger den til at skabe balance mellem arbejde og familie,« forklarer lektor Karen Sjørup fra RUC.

Den analyse er væksthusets projektleder, Pernille Kjær, enig i:

»Kvinder er lidt mere tryghedsnarkomaner end mænd, og de er mere tilbøjelige til at drive firmaerne meget sikkert. De er mere forsigtige og tænker mere på familien, mand og børn derhjemme, og om der nu er råd til at betale af på huset.«

Forsigtighed er også kvinders styrke

Men forsigtigheden er ikke nødvendigvis en ulempe for de kvinder, der vælger at kaste sig ud i at starte noget på egen hånd. Fra alle sider lyder en massiv opbakning til den mere feminine tilgang til at drive virksomhed.

»Når først man er i gang, så er kvinder meget ordentlige. Vi betaler alting til tiden, og vi sørger for at få betalt skat. Blandt andet derfor er det også godt for Danmark med flere kvindelige iværksættere,« siger Christel Skousen Thrane.

Hun bakkes op af Kim Klyver, der også understreger, at styrken ved flere kvindelige iværksættere er et mere mangfoldigt arbejdsmarked.

»Vi mangler flere iværksættere, der vil noget mere med deres iværksætteri end at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Men når det er sagt, er målet ikke, at kvindelige iværksættere skal ligne mandlige,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, kvinder kan skabe et arbejdsmarked, hvor der ikke kun er fokus på økonomisk vækst, men også på social vækst. Mindre stress og lidt mere plads til at lytte til kroppen. Kvinder kan skabe et sundere arbejdsmarked, og det burde vi have råd til som et af verdens rigeste lande.«

Man skal elske konkurrencen

Analyser af vækstiværksættere, der er nystartede firmaer, som over en femårig periode opnår en vis succes på parametre som omsætning og antal ansatte, viser da også, at når først kvinder er kommet godt fra start, klarer de sig lige så godt som mænd.

Men for at få den rette start, er der brug for både kulturelle ændringer og konkret hjælp til de kvinder, der har lyst til at tage springet.

»Kvinder skal lære at vækste. Man skal være ambitiøs, og så skal man få fingeren ud af ens egen magelige navle, hvor man sidder og overvejer, om man kan lukke butikken tidligt for at komme hjem til familien. I stedet skal man ansætte flere medarbejdere og turde vokse. Man skal som kvinde æde nogle ting, og så skal man synes konkurrence er skægt, hvis man vil være lige så god som mændene,« siger Christel Skousen Thrane og suppleres af projektleder Pernille Kjær:

»Vi er ikke blevet opdraget til at blive iværksættere, vi er opdraget til at være lønmodtagere. Det er svært at ændre vaner, så det her tager mange år at ændre. Det er en mindre kulturrevolution, som vi skal til at lave. Det gør vi ikke på to år. Der skal vi helt ned i skolen og undervise børn og unge.«

Unge piger er klar til at prøve selv

Erhvervsstyrelsen, der har ansvar for at gennemføre en handlingsplan fra 2009, som den tidligere regering formulerede vedrørende kvindelige iværksættere, er helt enig i, at der på iværksætterfronten er store forskelle mellem mænd og kvinder.

»Hovedforklaringen er, at der er mange kvinder, der er offentligt ansat, og det har været svært for mange at blive iværksætter med en baggrund i det offentlige. Derfor går vi nu ned tidligt i uddannelserne, og viser, at man som offentligt ansat sagtens kan blive iværksætter. Det vil ikke resultere i flere kvindelige iværksættere i morgen, men vil påvirke den kommende generation,« siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann.

Allerede nu kan Erhvervsstyrelsen se, at indsatsen på uddannelsesstederne har givet pote. Flere piger vælger at tage fag i iværksætteri, og flere piger på uddannelsesretningerne melder sig til konkurrencer.

Den tidligere VK-regering satte som mål, at Danmark skal være blandt de lande i 2015, der har flest såkaldte vækstiværksættere, men den langsigtede indsats på dette felt betyder, at ingen af de kilder Ugebrevet A4 har talt med, har tiltro til, at man kan indfri målet.

»Fremdriften i antallet af vækstiværksættere er ødelagt af krisen. I dag stiler vi mere efter et mål om, at det skal være attraktivt at drive eget firma i Danmark, snarere end et håndfast mål for hvor mange vækstiværksættere, der skal være,« siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann.

Det har inden redaktionens deadline ikke været muligt at få en kommentar til målsætningen og handlingsplanen for iværksættere i Danmark fra erhvervsminister Ole Sohn (SF).