Tryghed-fleksibilitet: 2-1

Af

Debatten om flexicurity raser i EU-systemet. Senest har EU-kommissionen opridset, hvordan fleksibilitet for virksomhederne kombineret med tryghed for lønmodtagerne kan gavne euro- pæisk økonomi. Samtidig har Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg vedtaget en betænkning, som lægger vægt på beskyttelse af lønmodtagerne.

DANSK INSPIRATION »Flexicurity« og »den danske model« har været to af de hotteste begreber på den internationale politiske scene i de seneste år. Den debat har fået endnu mere konkret substans i de seneste par uger, hvor både EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har sat nogle flere ord på, hvordan de europæiske arbejdsmarkeder kan komme til at fungere bedre end i dag.

EU-kommissær Vladimír Spidla fremlagde i sidste uge en såkaldt meddelelse med anbefalinger til, hvordan de enkelte EU-medlemslande kan lade sig inspirere af flexicurity til at indføre ny national lovgivning. Kommissionen foreslår otte fælles principper, som den opfordrer medlemslandene til at blive enige om. I meddelelsen beskrives også nogle typiske tilgange til flexicurity – blandt andre den danske arbejdsmarkedsmodel – som en ekspertgruppe har analyseret.

Vladimír Spidla lagde ved præsentationen af meddelelsen vægt på, at flexicurity skal indeholde et socialt sikkerhedsnet for lønmodtagerne:

»Flexicurity giver balance mellem rettigheder og pligter for både arbejdstagerne og virksomhederne samt myndighederne. De er alle forpligtet til at bidrage til beskæftigelsen, samfundet og bæredygtig vækst. Flexicurity indebærer ikke, at sikkerhed tages fra én gruppe og gives til en anden, men snarere, at det positive samspil mellem fleksibilitet og sikkerhed udnyttes,« siger Vladimír Spidla.

Groft sagt betyder den danske flexicurity-model, at det er billigt og nemt for virksomheder at fyre medarbejdere, når de ikke længere har brug for dem. Til gengæld er lønmodtagerne sikret en forholdsvis høj kompensation i form af dagpenge, hvis de bliver ledige. Og det offentlige gør en aktiv indsats for at finde et nyt job til den ledige.

Røde mod blå

Kritikere mener, at mange af de udenlandske beundrere af den danske model hælder for meget til det ben i modellen, som giver virksomhederne fleksibilitet. Og de ignorerer mere eller mindre den del, som giver tryghed for lønmodtagerne. Den debat har buldret i Europa-Parlamentet i de seneste måneder, hvor parlamentet har arbejdet med en betænkning om EU-kommissionens såkaldte grønbog om arbejdsret.

I grønbogen – der er en form for debatoplæg, inden der eventuelt senere kommer EU-lovgivning – præsenterer EU-kommissionen nogle rammer for, hvordan man kan få et mere fleksibelt eu-ropæisk arbejdsmarked. Og parlamentets behandling af sagen har været en tovtrækning mellem liberalisternes kamp for fleksibilitet for virksomhederne og socialisternes kamp for lønmodtagernes tryghed. Parlamentets ordfører på betænkningen var den polske konservative Jacek Protasiewicz, og hans udkast til betænkningen var skrap kost for den venstreorienterede side af parlamentet.

Derfor har den danske parlamentariker Ole Christensen som Socialdemokraternes ordfører på sagen kæmpet hårdt for at få ændret polakkens udkast. Og nu har Ole Christensen vundet første stik: Et stort flertal i parlamentets beskæftigelsesudvalg har vedtaget betænkningen med en række af Socialdemokraternes ændringsforslag.

Det betyder blandt andet, at betænkningen nu lægger vægt på den faste, tidsubegrænsede kontrakt som det normale. Og det gøres klart, at den voksende del af arbejdsstyrken, der arbejder som vikarer eller på korte kontrakter, skal beskyttes bedre. Det står i modsætning til Jacek Protasiewicz’ udkast, hvor vikararbejde og løsere kontrakter groft sagt blev fremhævet som vejen til større fleksibilitet for virksomhederne.

Ole Christensen er særdeles tilfreds med ændringerne i betænkningen:

»Der er nu en meget bedre balance mellem trygheden for lønmodtagerne og fleksibiliteten for virksomhederne. Derudover har vi lagt vægt på, at arbejdsmarkedets parter bør spille en væsentlig rolle, og at livslang læring er vigtigt for at gøre lønmodtagerne mere mobile.«

Betænkningen kan dog endnu nå at blive ændret, når hele Europa-Parlamentet skal stemme 11. juli.