Trusler og vold florerer i jobcentre

Af | @IHoumark

Ledige, der overfalder sagsbehandlere, er et voksende problem. Det mener hver fjerde ansat i jobcentrene ifølge ny undersøgelse. Kommunerne kritiseres for at gøre for lidt for at beskytte sine ansatte. Desværre skal der lig på bordet, før der rigtigt sker noget, mener udvalgsformand fra HK.

URIASPOST Sagsbehandlerne i landets jobcentre bliver udsat for voldsomme ting. Borgere råber »dumme svin« efter dem. Eller de bliver truet med bemærkninger som »jeg ved, hvor du bor«. I enkelte tilfælde bliver sagsbehandlerne direkte fysisk angrebet. Helt galt gik det for et år siden i Holstebro, da en vred borger dræbte socialrådgiveren Birthe Christiansen.

Og problemerne med voldelige ledige i jobcentrene er taget til inden for det seneste år. Det oplever hver fjerde af de 854 ansatte i jobcentrene, som er blevet spurgt i en ny undersøgelse gennemført af HK/Kommunal samt Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4.

At hverdagen kan være barsk i jobcentrene, bekræftes af Ilse Asmussen. Hun er formand for beskæftigelsesudvalget under HK/Kommunal.

»Der er ret ofte verbale overgreb mod sagsbehandlerne, som får hældt skældsord som »møgkælling« eller »dumme svin« i hovedet. Eller de bliver truet med bemærkninger om, at »jeg ved, hvor du bor«. Sagsbehandlerne er skydeskiver for de ledige, som er vrede over at være truet på levebrødet eller frustrerede over systemet,« siger hun.

Ilse Rasmussen har selv som virksomhedskonsulent i sjællandske Lejre oplevet aggressive borgere. I et tilfælde blev hun for alvor bange:

»Jeg var ude på en virksomhed sammen med en borger for at aftale et praktikforløb. Vi sad alene i et mødelokale, og her blev borgeren meget vred. Han råbte Fanden, sgu og helvede og slog pludselig ud efter mig. Jeg sad ved et skrivebord med ryggen mod en mur og kunne ikke komme ud.«

Det lykkedes Ilse Rasmussen at få talt ham til ro, så hun kunne komme væk:

»Efterfølgende blev han meldt til politiet, og takket være psykologhjælp kom jeg ovenpå igen. Men det er da noget, jeg aldrig glemmer.«

Flere trusler

Ifølge A4’s undersøgelse er trusler fra borgerne et stigende problem. Kun hver ottende ansat i jobcentrene har aldrig oplevet, at enten de selv eller en kollega er blevet truet. Til gengæld siger hver tredje i undersøgelsen, at trusler er blevet et tiltagende problem i løbet af det seneste år.

En sagsbehandler i Jobcenter Vesthimmerland fik for eksempel en sms fra en arbejdsløs om, at »det skulle jo nødigt gå som i Holstebro …« – med hentydning netop til Birthe Christiansen fra Jobcenter Holstebro, der blev stukket ihjel med en kniv.

Mordet var et chok for Birthe Christiansens kolleger, fortæller arbejdsmarkedskonsulent Gert Rasmussen fra Job- og Kompetencecenter Vest i Holstebro:

»Vi var alle meget påvirket af mordet. Men heldigvis blev vi tilbudt psykologisk krisehjælp, og her et år efter påvirker mordet ikke vores hverdag. Vi foretager løbende sikkerhedsvurderinger, og vi har vores forholdsregler. Eksempelvis må vi ikke være alene med en borger på et lukket kontor.«

Ifølge A4’s undersøgelse har mordet og omtale i medierne af andre overfald gjort indtryk. Hver femte sagsbehandler har således ændret adfærd i hverdagen som følge af medieomtalen.

»De ansatte i jobcentrene er blevet mere opmærksomme på, hvordan de tackler samtale-situationer. Eksempelvis at man som sagsbehandler altid skal sidde tættest på døren eller holde døren åben, så man har en flugtvej og hurtigt kan komme væk. Vigtigst af alt er dog at mestre samtalens kunst, så man prøver at undgå, at konflikter trappes op,« siger Ilse Asmussen.

Virkningsløse alarmer

Kommunerne indgik i 2008 en aftale med de ansattes fagforeninger om at udarbejde retningslinjer for at forebygge vold og håndtere aggressive borgere. Ifølge KL har alle kommuner siden 2008 udarbejdet voldspolitikker. Men alligevel halter det stadigvæk med sikkerheden i mange jobcentre, vurderer arbejdsmiljøkonsulent Niels Jakobsen fra HK/Kommunal.

»Jeg har været på besøg i jobcentre, og det er tydeligt, at de overordnede retningslinjer ofte ikke er blevet omsat til virkelighed. Næsten ingen af jobcentrene har en egentlig beredskabsplan, så alle ansatte ved, hvad de præcis skal gøre, hvis en borger virker truende. Nogle steder har de alarmknapper, men det er ikke alle steder, de rent faktisk virker, har jeg konstateret,« beretter Niels Jakobsen.

Han har indtryk af, at jobcentrene er et af de farligste steder at arbejde i kommunerne, når det gælder risikoen for truende og voldelige borgere. I en undersøgelse udført for Berlingske Research for nylig blev socialformidlere og socialrådgivere – som der er mange af på jobcentrene – udpeget som den gruppe, der blandt alle kommunalt ansatte er i største fare for at blive truet.

»Der er ingen tvivl om, at det er forbundet med risiko at arbejde i et jobcenter. På den baggrund bør alle centre udarbejde en beredskabsplan, som de med jævne mellemrum afprøver. Ellers virker planerne ikke den dag, det er alvor. Derudover bør der være en grundigere instruktion af nye sagsbehandlere, så de ved, hvad de kan og skal gøre, når en borger bliver aggressiv,« mener Niels Jakobsen.

Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening og konservativ borgmester i Høje-Taastrup, mener til gengæld ikke, at der er grund til at stille krav til alle jobcentre.

»Vi skal ikke fra centralt hold stille krav om en beredskabsplan i hvert jobcenter.  Der skal være plads til, at man lokalt prioriterer indsatsen og finder løsninger i stedet for at være bundet til at udarbejde et bestemt dokument,« siger Michael Ziegler.

Ilse Asmussen fra HK/Kommunal mener, at sikkerhedsarbejdet for ofte bliver nedprioriteret i den travle hverdag med de mange arbejdsløse i jobcentrene.

»Jeg har indtryk af, at sikkerhedsarbejdet desværre først bliver taget alvorligt, når der så at sige kommer lig på bordet,« siger Ilse Asmussen.

Michael Ziegler fra KL mener, at når alle 98 kommuner har udarbejdet retningslinjer i forhold til vold og trusler, er det et udtryk for, at sikkerhedsarbejdet tages alvorligt.

»Jeg har bestemt ikke indtryk af, at sikkerhedsarbejdet bliver syltet. Og hvis der endelig er problemer lokalt, så vil jeg da opfordre medarbejderne til at tage det op i samarbejdsudvalgene,« siger Michael Ziegler.

Ingen kender de præcise tal for trusler og vold mod ansatte i jobcentrene. Det registreres nemlig ikke centralt. Men i en undersøgelse sidste år blandt 202 sagsbehandlere udført af HK/Kommunal for Avisen.dk havde godt 9 ud af 10 i et eller andet omfang oplevet trusler. Fem procent af sagsbehandlerne svarede, at enten de selv eller en kollega ofte får trusler fra borgere. 34 procent svarede »nogle gange« og 53 procent »sjældent«.

»De fleste sagsbehandlere har oplevet borgere, der er blevet ubehagelige. Men det præcise omfang af vold og trusler kender vi desværre ikke. Ifølge A4’s undersøgelse ser vold og trusler ud til at være i vækst, og det bør både ledelse og medarbejdere reagerer på,« siger Ilse Asmussen.