Øst mod vest

Troels Lund er i skudlinjen i kold krig om børnepenge

Af *Investigate Europe
| @LaerkeOeland
| @mortenmadsen_

Børnepenge har sendt regeringer i Vest- og Østeuropa i totterne på hinanden. Beløbene er små, men politisk er der meget på spil, og kampviljen er stor. Nu sætter EU-kommissæren for arbejdsmarkedet beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på plads.

Piotr Spychala er en af flere hundrede polske buschauffører i norske Stavanger. Han er meget glad for at få børnepenge fra Norge til sin datter i Polen. Og synes det vil være uretfærdigt, hvis han, som arbejder og betaler skat i Norge, ikke kan få børnepenge på lige fod med nordmændene.  

Piotr Spychala er en af flere hundrede polske buschauffører i norske Stavanger. Han er meget glad for at få børnepenge fra Norge til sin datter i Polen. Og synes det vil være uretfærdigt, hvis han, som arbejder og betaler skat i Norge, ikke kan få børnepenge på lige fod med nordmændene.   Foto: Fredrik Refvem, Stavanger Aftenblad.

 

En polsk buschauffør, som arbejder i Vesteuropa, men har kone og børn i Polen, skal ikke have det fulde beløb i børnepenge. Ydelsen skal indrettes efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor.

Det mener den danske beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), og han arbejder hårdt for at skabe flertal for det synspunkt blandt de andre EU-lande.

Han har for nylig sendt et brev til EU-kommissæren for arbejdsmarkedet, Marianne Thyssen, sammen med ministre fra Tyskland, Østrig og Irland, hvor de taler for en såkaldt indeksering af børnepengene, og den norske regering er også med på ideen.

Jeg vil ikke have disse ændringer. Punktum. Marianne Thyssen, EU-kommissær for arbejdsmarkedet

Men de østeuropæiske lande kalder det for diskrimination at give østeuropæere lavere børneydelse, og EU-kommissær Marianne Thyssen har ikke tænkt sig at bukke sig for det store pres fra de vesteuropæiske regeringer.

»Det handler om retfærdighed. Alle har ret til ydelser der, hvor de betaler skat. Og den samlede eksport af børnechecken er under én procent. Jeg vil ikke have disse ændringer. Punktum,« siger Marianne Thyssen til Ugebrevet A4's samarbejdspartner Investigate Europe.

Ændringerne vil desuden blive et »bureaukratisk mareridt«, som vil koste næsten lige så meget at administrere, hævder hun.

Samme rettigheder som andre

En af de polakker, der nyder godt af de høje vesteuropæiske børneydelser, er Piotr Spychala. Han kører ligesom flere hundrede andre polakker bybus i Stavanger i det sydvestlige Norge.

De lange uger bag rettet i byens grønne busser giver Piotr Spychala over fire gange mere, end han kunne tjene, da han kørte bybus i Poznan i Polen. I den periode kunne familien ikke betale for de faste udgifter, selvom hans kone Monika også havde et fuldtidsjob.

Jeg arbejder i Norge. Jeg betaler skat her. Det betyder, at jeg skal have de samme rettigheder som alle andre her. Piotr Spychala, polsk buschauffør

Nu går det bedre. Hver måned præsterer Piotr Spychala at sende op til 12.000 norske kroner hjem til konen og datteren i Polen. Derudover ruller 970 norske kroner ind på familiens konto. Det er børnepenge, som den 15-årige datter Agnieszka har ret til, indtil hun fylder 18 år, så længe hendes far arbejder i Norge.

Og det er helt rimeligt, at Agnieszka får lige så meget i børnepenge som de norske børn, mener Piotr Spychala.

»Jeg arbejder i Norge. Jeg betaler skat her. Jeg køber ting til min familie her. Det betyder, at jeg skal have de samme rettigheder som alle andre her,« siger Piotr Spychala og fortsætter:

»Børnepengene er ikke afgørende for mig, da jeg tjener nok til at forsørge min familie gennem mit job. Men børnechecken betyder, at jeg kan tage lidt mindre overarbejde eller måske vælge at købe en lidt dyrere flybillet hjem.« 

Datteren Agnieszka er glad for, at hendes far har fjernet de økonomiske bekymringer i familiens hverdag. 

»Vi lever normalt nu. Men jeg savner ham meget,« siger hun.

Ånden er ude af flasken

Datteren Agnieszka nyder godt af, at EU har samordnet reglerne for sociale ydelser. Det centrale i dem er, at ingen kan kræve støtte i mere end et land, og at det land, hvor der kræves støtte, er der, hvor den voksne arbejder og betaler skat. Derudover gælder, at alle borgere skal behandles lige; en indvandrer, der arbejder, har samme pligter og rettigheder som en borger i landet.

Det er slet og ret stygt at forsøge at drive prisen for indvandrenes arbejde længere ned. László Andor, tidligere EU-kommissær

Men EU står over for et opgør, som EU-kommissær Marianne Thyssen selv har bidraget til.

I håb om at det skulle hjælpe EU-tilhængerne i Storbritannien før Brexit-afstemningen, gik hun med på et krav fra den britiske regering i fjor:

At begrænse børnechecken til arbejdsindvandrere fra Polen, Rumænien og en række andre lande med lave løn- og leveomkostninger. EU-domstolen gav sin velsignelse, men det var som bekendt ikke nok til at afværge Brexit.

Står det til Marianne Thyssen bliver døren ikke åbnet igen for en begrænsning af børnepengene. 

»Det var en unik aftale, som vi indgik i håb om at beholde Storbritannien i EU. Når det ikke skete, gjaldt den ikke længere. Vi kommer ikke til at indgå lignende aftaler med andre lande,« sagde hun efterfølgende til den norske avis Verdens Gang.

Hendes forgænger, tidligere EU-kommissær László Andor, der er socialdemokrat i Ungarn, tager hårdere fat.

»Disse smarte mennesker i Tyskland, Norge og andre steder må se at forstå, at selvom nogle børnepenge bliver eksporteret, så er EU-indvandrere netto bidragsydere til de respektive landes statsbudgetter. EU's frie bevægelighed af arbejdskraft har givet dem meget valuta for pengene,« siger László Andor og fortsætter:

»Det er slet og ret stygt - for ikke at sige ondskabsfuldt - at forsøge at drive prisen for indvandrenes arbejde længere ned - og dermed diskriminering.« 

'Tossegod velfærdspolitik'

Men de vesteuropæiske lande har ikke tænkt sig at lade sagen dø. Heller ikke Danmark. Herhjemme er der politisk enighed om, at en polak ikke skal have lige så meget i børnepenge til et barn i Polen, som en dansker skal have til et barn i Danmark. Den danske regering vil have børnepengene indekseret 

Vi burde slet ikke give børnepenge til børn, som ikke befinder sig i Danmark. Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Ugebrevet A4, men henviser til, hvad han tidligere har sagt til Jyllands-Posten:

»Vi skal stadig være åbne for, at folk kan komme til Danmark og arbejde, og det er der heldigvis stadig mange, der gør fra andre EU-lande. Men det betyder ikke, at vi skal have en tossegod velfærdspolitik, som i bund og grund er med til at give en voksende EU-skepsis. Den skal vi også turde adressere i Bruxelles.«

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Selv Folketingets mest EU-positive parti, Radikale, er med på at indeksere børnepengene. For partiet handler det også primært om at sikre opbakningen bag EU.

»Der er skabt en frygt i Danmark for, at EU kan være med til at udhule det danske velfærdssamfund. Vi vil meget nødig synge med på den sang, men vi kan godt se en vis rimelighed i det her, da børnepengene netop skal kompensere for de ekstraudgifter, man har ved at have børn. De er jo reelt mindre, når børnene bor i et land med et lavere omkostningsniveau. Og derfor vil vi ikke sætte os imod forslaget,« siger Zenia Stampe, som er EU-ordfører for Radikale.

Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth ser indeksering af børnepengene som et skridt i den rigtige retning.

»Men det er et plaster på et åbent benbrud. Regeringen bruger indeksering af børnepengene som et symbol på, at man kommer fremad i forhold til udnyttelsen af det danske velfærd. Men vi burde slet ikke give børnepenge til børn, som ikke befinder sig i Danmark,« siger han.

Hjemmepleje afhænger af østeuropæere

Når de vesteuropæiske regeringer har så travlt med at skære i børnepengene til de østeuropæere, der kommer hertil for at arbejde, så følger de ikke deres egne interesser. Det mener professor i socialpolitik ved højskolen i Koblenz i Tyskland Stefan Sell.

»Børnechecken er en lille omkostning for Tyskland i forhold til det arbejde, som bliver udført,« siger han. 

Hele sammenhængen kommer ikke med, når diskussionen bliver følelsesladet, mener Stefan Sell.

»Tyskland har mellem 150.000 og 200.000 østeuropæiske kvinder, som plejer ældre og syge, som bor hjemme, 24 timer i døgnet,« siger han.

Hvis de flere hundrede buschauffører pludselig rejste hjem, ville der ikke være mange busser på vejene. Atle Rønning, direktør for Norgesbuss

Mange af disse kvinder har forladt deres børn for at arbejde i Tyskland. De tjener lidt, og dermed bliver børnechecken ifølge Sell en vigtig del af deres indtægt.

»Hvis støtten bliver fjernet, kan det blive et stort problem for dem. Og hvis de vælger at tage hjem, kollapser det tyske hjemmeplejesystem,« siger han.

Uden polakker stopper bussen

Norge har brug for 1.000 nye buschauffører hvert år frem til 2030 for at opfylde målene for udbygningen af den kollektive trafik, fastslog en rapport forrige år. I år søgte under halvdelen af dette - 445 unge - ind på en uddannelse som chauffør.

»Hvis de flere hundrede buschauffører i Stavanger pludselig rejste hjem, ville der ikke være mange busser på vejene,« siger Atle Rønning, der er administrerende direktør for Norgesbuss.

Over to millioner polakker arbejder i udlandet. Højere løn er den væsentligste grund til, at folk emigrerer, viser en rapport fra Work Service, der er Østeuropas største private arbejdsformidlings-bureau.

Bedre sociale ydelser har ligeledes en væsentlig betydning. Work Service spurgte folk med arbejde i udlandet, om en nedskæring i sociale ydelser i andre lande ville få dem til at blive i Polen. 23 procent svarede ja.

I Polen fortsætter folk med at forlade landet. Stadig flere slipper for at bekymre sig om nedskæringer i børnechecken, fordi de tager hele familien med sig. Efter alt at dømme kunne det sagtens tænkes, at familien Spychala kommer i denne statistik. De længes efter at bo under samme tag igen. I Norge.

*Investigate Europe

Investigate Europe er et team af ni journalister fra otte lande i Europa, som arbejder sammen om at afdække emner, der er vigtige i alle lande, men som oftest bliver dækket ud fra et nationalt perspektiv.

Artiklerne bliver bragt på forskellige sprog og på forskellig vis i medier over hele Europa.

Ugebrevet A4 og Avisen.dk er mediepartner for Investegate Europe i Danmark. Herudover er mediepartnerne de norske aviser Aftenbladet, Bergens Tidende, Adresseavisen og Fædrelandsvennen, Tagesspiegel i Tyskland, Newsweek Polska i Polen, Público i Portugal, Il Fatto Quotidiano i Italien, Efimerida ton Synakton i Grækenland, Marianne i Frankrig, Der Falter i Østrig og Der Standaard i Belgien.

Journalisterne i netværket er Crina Boros, Wojciech Ciesla, Ingeborg Eliassen, Nikolas Leontopoulos, Leila Minano, Maria Maggiore, Paulo Pena, Harald Schumann og Elisa Simantke.

Projektet støttes økonomisk af Fritt Ord, Hans-Böckler-Stiftung, Stiftung Hübner & Kennedy, Rudolf-Augstein-Stiftung, Open Society Initiative for Europe og Karde-Marie Wirtz.

www.investigate-europe.eu