Trods stor skepsis får flere en sundhedsforsikring

Af
Research af Malene Eskildsen
| @IHoumark

De færreste danskere bryder sig om, at nogle kan springe over andre i køen til behandling for sygdom, viser ny undersøgelse. Alligevel får flere og flere en forsikring, som giver dem mulighed for at komme foran i køen. Udviklingen får eksperter til at ryste på hovedet. Det offentlige sundhedsvæsen kan komme under pres.

FORSIKRINGSDANSKERE Det ligger danskerne meget på sinde, at alle uanset baggrund har lige adgang til behandling for sygdom. Eksempelvis mener 6 ud af 10 danskere, det er et problem, at nogle kan komme hurtigere i behandling end andre, fordi de har en behandlingsforsikring. Det viser en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Generelt er danskerne meget opsatte på at bevare et stort offentligt sundhedssystem med lige adgang for alle og undgå en stor grad af privatisering. Ifølge A4’s undersøgelse mener 64 procent af danskerne, at sundhedsvæsenet bør være en kombination af offentligt og privat, men overvejende offentligt. Kun fire procent går ind for en kombinationsmodel, hvor sundhedsvæsenet er overvejende privat.

Danskernes betænkelighed ved privatisering af sundhedsvæsenet står i skærende kontrast til de seneste års udvikling. Siden VK-regeringen trådte til i 2001, har der været en meget kraftig vækst i den andel af befolkningen, som har en forsikring, der giver dem ret til helt gratis – eller med stort tilskud – at komme under kniven på privathospital eller -klinik. Over én million danskere har nu den mulighed. I 2001 gjaldt det kun omkring en halv million.

Der er en klar modsætning mellem det stigende antal forsikrede og danskernes markante ønske om lige adgang for alle til sundhedsvæsenet. Det mener senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

»Udbredelsen af private sundhedsforsikringer står i kontrast til det lighedsideal, som er meget dybt funderet i danskerne. Det er nu en gang sådan, at fri og lige adgang til behandling rimer meget dårligt på marked,« siger Jakob Kjellberg.

Hvis udviklingen fortsætter i retning af, at alle på arbejdsmarkedet bliver omfattet af en behandlingsforsikring, kan det ende med at gå ud over samfundets svageste. For i det øjeblik de fleste ressourcestærke er forsikrede, vil de næppe være så forhippede på et stærkt, offentligt sundhedssystem som i dag. Eller som professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen siger:

»Indtil videre har udbredelsen af sundhedsforsikringer næppe haft den store betydning for den behandling, de svageste får i det offentlige. Men hvis stort set alle på arbejdsmarkedet bliver omfattet af en behandlingsforsikring, så kan det gå ud over svagere grupper som ældre, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.«

Frygt for amerikanske tilstande

De 2.264 deltagere i A4’s undersøgelse er blevet spurgt om, hvordan de ser på, at flere og flere får en privat sundhedsforsikring. 3 ud af 10 bryder sig ikke om udbredelsen af sundhedsforsikringer. Det mest brugte argument blandt modstanderne er, at alle skal have lige adgang til den samme behandling. Favoritargument nummer to er, at vi med tiden risikerer at få amerikanske tilstande i det danske sundhedsvæsen. Altså at man som dansker kommer på spanden i forhold til behandling, hvis ikke man via sit arbejde eller private pengepung kan betale for en sundhedsforsikring. Det her med en glidebane mod amerikanske tilstande er dog ifølge sundhedsøkonomer vildt overdrevet.

»Udbredelsen af private sundhedsforsikringer er et lille skridt mod amerikanske tilstande. Men vi er endnu meget, meget langt derfra, og der er mange stationer undervejs, hvor befolkningen kan vælge at stå af den udvikling,« siger Jakob Kjellberg.

Professor Kjeld Møller Pedersen afviser også bekymringen for amerikanske tilstande.

»Den her snak om amerikanske tilstande irriterer mig, for der er ingen tegn i sol og måne på, at vi i Danmark vil svække det skattefinansierede sundhedsvæsen. Forsikringsordningerne her i landet supplerer det offentlige. Det er slet ikke som i USA, hvor 40 millioner ikke er forsikret og kun kan få behandling i et dårligt, offentligt sygehusvæsen,« siger Kjeld Møller Pedersen.

I Patientforeningen Danmark, som repræsenterer fejlbehandlede og kritisk indstillede patienter, giver talsmand Karsten Skawbo-Jensen heller ikke meget for bekymringen for amerikanske tilstande. Han siger:

»Hvis jeg havde oplevet et offentligt sundhedsvæsen, der var i orden, kunne jeg måske have overskud til at have den refleksion. Men jeg ser, at folk kæmper for deres helbred og liv, fordi det offentlige sundhedsvæsen er for dårligt. Og så synes jeg, det er helt legitimt at søge over i det private, hvor man kan få den hurtigste behandling og den bedste patientsikkerhed.«

Hurtigere under kniven

4 ud af 10 i A4’s undersøgelse bifalder, at flere får en privat sundhedsforsikring. Det mest fremførte argument blandt tilhængerne af forsikringsordninger er, at den private sundhedssektor er et godt supplement til det offentlige. Nummer to på listen over tilhænger-argumenter er, at sundhedsforsikringer gør, at folk bliver behandlet hurtigere.

Netop hurtigere behandling i det private er noget, udbyderne af sundhedsforsikringer ynder at slå på. Eksempelvis fortæller selskabet med flest solgte sundhedsforsikringer, Danica Pension, på sin hjemmeside historien om 38-årige Henrik. Han slap takket være en sundhedsforsikring for at skulle gå rundt med sin smertefulde diskusprolaps i fire måneder, inden han kunne blive behandlet på et offentligt sygehus. Han blev ifølge Danica Pension opereret på et privathospital inden for »få dage« efter at have været hos egen læge.

Salgsargumentet om hurtigere behandling i det private giver eksperterne ikke så meget for. De henviser blandt andet til, at der ikke er nogen uafhængige undersøgelser, som dokumenterer hurtigere behandlingstid i det private. Professor Kjeld Møller Pedersen siger:

»Det går ret hurtigt med at blive opereret i det offentlige. Og efter indførelsen i det offentlige af garantien for en ventetid på maksimalt én måned til en lang række operationer, så kan man som patient jo meget hurtigt komme over i det private.«

Det tredje mest brugte argument blandt tilhængere af sundhedsforsikringer er, at forsikringerne er nødvendige, da servicen i det offentlige sundhedsvæsen er for ringe. Samlet set er der dog ikke megen utilfredshed med det offentlige.

»Vi ved fra en lang række brugerundersøgelser, at folk generelt er ret godt tilfredse med det offentlige sundhedsvæsen. De mindst tilfredse er dem, der bruger systemet mindst,« siger Jakob Kjellberg.

Unødvendigt forsikringsboom

Hos Sygeforsikringen »danmark« har antallet af medlemmer, der kan få et stort tilskud til operationer, ligget på omkring en halv million siden 2001. Men når det gælder de behandlingsforsik­ringer, som arbejdsgiverne betaler, er der sket et boom i perioden fra 2001 til nu. Fra at dække omkring 45.000 mennesker til nu at dække op mod en halv million. Boomet får fagfolk til at ryste på hovedet, for de ser ingen påtrængende grunde til de mange private forsikringer. Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, siger:

»Forsikringerne er ikke noget større krav fra befolkningens side. Jeg er helt overbevist om, at danskerne har dem efter devisen »nice to have« (rart at have, red.) i forhold til »need to have« (nødvendigt at have, red.),« siger Jens Winther Jensen.

Professor Kjeld Møller Pedersen ser heller ingen stor forbruger-efterspørgsel på sundhedsforsikringer og siger:

»Hvis folk selv skulle betale deres behandlingsforsikringer, ville kun de færreste tegne dem. Hovedydelsen – operationer – kan man få relativt hurtigt i det offentlige eller bruge ventetids-garantien til at vandre over i det private efter en måned.«

Blandt de deltagere i A4’s undersøgelse, der har en behandlingsforsikring i et kommercielt selskab, har rundt regnet fire ud af fem fået den via deres arbejdsgiver, mens hver femte selv har tegnet den. Det må hænge sammen med velstand, når folk selv går til et kommercielt selskab og tegner en forsikring, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

»Vi bliver rigere og rigere, og det giver øget fokus på sundhed og mulighed for at betale for det. Samtidig er der en individualisering i gang, som får folk til at forlange mere særbehandling,« siger Jakob Kjellberg.

Ifølge eksperterne er hovedårsagen til opblomstringen i sundhedsforsikringer, at regeringen i 2002 sammen med Dansk Folkeparti ændrede skattereglerne. Siden da har det været sådan, at arbejdsgiverne kan trække udgifter til sundhedsforsikringer fra som en driftsudgift, og medarbejderne skal ikke betale skat af frynsegodet. Skattefriheden har gjort sundhedsforsikringer billige at tegne for arbejdsgiverne.

»Grunden til, at sundhedsforsikringer udbredes så hurtigt til befolkningen, er dels, at de er støttet over skatten. Og dels at vi har en arbejdskraftmangel, der gør, at man ser på forskellige måder at tiltrække medarbejdere på, og det her er blevet et rekrutteringsparameter. Man siger ikke nej til en sundhedsforsikring, hvis man som medarbejder får den gratis,« siger lægeformanden Jens Winther Jensen.

Netop det faktum at mange danskere så at sige får smidt en sundhedsforsikring i nakken er stærkt medvirkende til, at de glemmer overvejelser om, hvorvidt forsikringerne er med til at skabe mere ulighed blandt danskerne. Det mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, som siger:

»Folk kan jo sagtens have en holdning til nogle overordnede ting og så alligevel agere anderledes som enkeltpersoner. Når min arbejdsgiver tilbyder mig en gratis og hurtig internetopkobling derhjemme, så tager jeg imod den, selv om jeg principielt synes, at alle danskere burde have det.«