SENDT HJEM

Trods mangel på arbejdskraft: Hver fjerde i byggebranchen står uden beskæftigelse i kortere perioder

Af | @journallan

Medarbejderne mister løn- og pensionskroner, staten bruger millioner på dagpenge, og virksomhederne rammes på produktiviteten. Alligevel ryger hver fjerde medarbejder i byggeriet ud af beskæftigelse i kortere perioder. Vintervejret og projektansættelser får skylden, men både virksomheder og det offentlige kan gøre mere for at sikre stabil beskæftigelse, lyder det.

En typisk håndværker står uden arbejde i op til en femtedel af året, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Det skyldes især dårlig planlægning og kun i mindre omfang vejret.

En typisk håndværker står uden arbejde i op til en femtedel af året, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Det skyldes især dårlig planlægning og kun i mindre omfang vejret. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix (arkiv)

Mens byggebranchen råber højt om mangel på kvalificeret arbejdskraft, går mange murere, tømrere og struktører arbejdsløse rundt i kortere perioder. 

Hver fjerde ansatte i bygge- og anlægsbranchen stod således uden arbejde i op mod en femtedel af året – set over en treårig periode i årene 2013-15. Det viser en ny stor analyse fra Danmarks Statistik over beskæftigelsesfrekvensen på det danske arbejdsmarked.

På top 5 over brancher med ’næsten stabil beskæftigelse’ - dvs. beskæftigelse i 80-100 procent af den treårige periode – finder man fire branchegrupper inden for bygge og anlæg: Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, byggeentreprenører, anlægsentreprenører samt bygningsfærdiggørelse.

De fire branchegrupper omfatter samlet set over 80.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen.

Der er ingen, der har interesse i, at der skal være lange ledige perioder for medarbejderne. Når vi kigger ind i fremtiden, hvor der er færre faglærte, giver det sig selv, at man vil udnytte ressourcerne fuldt ud. Der er simpelthen ikke råd til at lade være Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri

Og byggebranchen sakker også bagud, når det gælder andelen af ansatte, der har været i beskæftigelse i hele den treårige periode. 

Mens næsten fire ud af fem danskere i beskæftigelse havde et arbejde i hele den treårige periode, er det samme kun tilfældet for knap to ud af tre ansatte i byggebranchen.


Download grafik

Staten vil være den helt store vinder

Det er især det omskiftelige danske vintervejr og de mange projektansættelser, som sender de ansatte i byggebranchen på kortere besøg i dagpengeland. Men det har store konsekvenser for både medarbejderne og samfundet, påpeger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet, der repræsenterer ansatte i bygge- og anlægsbranchen.

»De ansatte får jo et indkomsttab, når de er ledige. Det kan godt være, at nogle tror, at understøttelsen er fyrstelig, men jeg skal hilse og sige, at hvis du er faglært håndværker, så går du markant ned i løn. De får heller ikke indbetalt til pension, når de er ledige, så det kommer også til at ramme dem senere hen i livet. Og staten vil jo være den helt store vinder ved at få flere i stabil beskæftigelse, fordi man ikke skal af med arbejdsløshedsunderstøttelse,« siger Gunde Odgaard.

De store sæsonudsving for beskæftigelsen i byggebranchen har været et fokusområde i mange år i BAT-Kartellet. Blandt andet forsøgte man helt tilbage ved årtusindskiftet at få indført en vinterbyggefond, som skulle yde støtte til byggerier i lavsæsonen. Men det blev fejet af bordet af både politikere og arbejdsgiverorganisationer.

Siden har der været forbedringer at spore, men der er stadig mange virksomheder, som enten helt opgiver at fylde ordrebogen op om vinteren eller ikke gør nok ud af totalinddækninger og andre foranstaltninger, der gør det muligt at bygge igennem, mener Gunde Odgaard.

»Men vi har tidligere oplevet, at i de år, hvor der er højkonjunktur, går det bedre, for der er man nødt til at bestræbe sig på også at få noget lavet, når det er vinter og koldt og regnfuldt. Så nu hvor arbejdsgivere i byggeriet skriger på arbejdskraft, er det jo et oplagt område at kigge på,« siger han.

Rift om de gode håndværkere

Direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen er helt enig i, at opsvinget i byggebranchen og den begyndende mangel på faglært arbejdskraft gør det endnu mere attraktivt for virksomhederne at holde gang i byggeriet året rundt og minimere ledighedsperioderne for de ansatte.

»Der er ingen, der har interesse i – hverken medarbejdere, virksomheden eller samfundet – at der skal være lange ledige perioder for medarbejderne. Der er virkelig rift om de gode håndværkere, som det ser ud i øjeblikket, og når vi kigger ind i fremtiden, hvor der er færre faglærte, giver det sig selv, at man vil udnytte ressourcerne fuldt ud. Der er simpelthen ikke råd til at lade være,« siger han.

Ifølge Lars Storr-Hansen har virksomhederne i byggebranchen allerede gjort meget for at sikre en bedre langtidsplanlægning og en bedre fastholdelse af medarbejdere. 

Han påpeger samtidig, at beskæftigelsesanalysen fra Danmarks Statistik er baseret på tal fra 2013-15. Siden er beskæftigelsen og aktiviteten i byggebranchen for alvor skudt i vejret, og det har også kunnet aflæses i stigende aktivitet i første kvartal, hvor manglende arbejde ellers ofte sender murere, asfaltarbejdere og andre håndværkere på ufrivillig vinterferie. Så det går den rigtige vej, fastholder Lars Storr-Hansen.

De ansatte får jo et indkomsttab, når de er ledige. Det kan godt være, at nogle tror, at understøttelsen er fyrstelig, men jeg skal hilse og sige, at hvis du er faglært håndværker, så går du markant ned i løn. De får heller ikke indbetalt til pension, når de er ledige, så det kommer også til at ramme dem senere hen i livet Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet

»Lidt galgenhumoristisk kan man også sige, at klimaforandringerne har hjulpet os, for det er ikke så koldt om vinteren, som det har været. Men med vejrlig vil der altid være perioder, hvor der ikke er fuld beskæftigelse, og når du har mange af de her sjak, som arbejder fra projekt til projekt, så kommer der nemt nogle kortere perioder med ledighed mellem projekterne. Så det er nok svært at få udryddet det helt,« siger han.

Skal undgå store rutchebaneture

At byggebranchens sæsonudsving slår tydeligt igennem på beskæftigelsesfrekvensen, kommer ikke bag på Per Kongshøj Madsen, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Men det er ikke kun virksomhederne, men også politikerne, der har mulighed for at dreje på nogle knapper, så man højner den stabile beskæftigelse i byggebranchen, påpeger han.

»Vi kan jo ikke lave et system, hvor man garanterer alle i byggesektoren 100 procent beskæftigelse året rundt. Men man kan prøve at udjævne gennem byggeri om vinteren og prøve at sørge for i konjunkturstyringen, at der ikke er alt for store bobler i udviklingen, så byggebranchen har en nogenlunde jævn udvikling. «

»Det er lettere sagt end gjort, for byggesektoren er jo i høj grad drevet af private entreprenører. Men i den offentlige sektor kan man tænke over, om de offentlige investeringer med supersygehuse, renovering af sociale boligbyggerier og så videre bliver tilpasset nogenlunde fornuftigt, så man ikke laver for store rutchebaneture og sæsonudsving,« siger Per Kongshøj Madsen.

Offentlige udbud klumper sammen

Lønmodtagere og arbejdsgivere i byggebranchen er enige i, at det offentlige i langt højere grad kan være med til at understøtte en stabil beskæftigelse i byggebranchen.

Dansk Byggeri har blandt andet slået på tromme for, at statens og kommunernes investeringsbudgetter skal lægges fast for rullende fire-årige perioder, så virksomhederne kan tilpasse produktionen.

Og det er især omkring de kommunale bygge- og anlægsprojekter, at der er noget at hente, lyder det opbakkende fra Gunde Odgaard og BAT-Kartellet.

»Vi har i årevis snakket om, at det vil være smart med rullende udbudsomgange, så de offentlige udbud ikke er med til at forstærke sæsonudsvingene. Men sådan er det ikke i øjeblikket. Det klumper sammen på den måde, at kommunerne typisk vedtager deres budget i oktober-november. Så skal det sendes i udbud og afgives tilbud, og så kommer man tidligst i gang med arbejdet i april. Og så er vinteren jo gået,« påpeger han.

Ufaglærte er mere udsatte

Selvom analysen fra Danmarks Statistik viser, at danskerne generelt har en stor jobsikkerhed, og næsten fire ud af fem på arbejdsmarkedet var i beskæftigelse i hele den treårige periode, er der store udsving fra branche til branche.

Hvis man går efter et arbejde eller en uddannelse med høj jobsikkerhed, skal man især sigte mod olie- og gassektoren, finanssektoren og medicinalindustrien, hvor flere end ni ud af ti var i fuld beskæftigelse i hele perioden. 

Det er en gammel lektie, at hvis du er kortuddannet eller ufaglært, så er du mere udsat på arbejdsmarkedet. Og det bliver bekræftet af den her analyse Per Kongshøj Madsen, formand for AE-rådet og professor emeritus, Aalborg Universitet

Også en række brancher inden for det offentlige har en klar overrepræsentation af ansatte, som har været i beskæftigelse i hele den treårige periode. Det gælder blandt andre ansatte i forsvaret og politiet, hospitalsansatte og ansatte i den offentlige administration.


Download grafik

Omvendt er det tydeligt, at det især er brancher med en stor andel af ufaglærte, som også har mange medarbejdere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Samlet set er det kun lidt over to procent af danskerne i beskæftigelse, som var i arbejde i under halvdelen af den treårige periode. Men andelen af ansatte med ’turbulent beskæftigelse’ er langt større i blandt andet vikarbureauer, rengøring, hoteller, restauration og butiksansatte.

»Det er en gammel lektie, at hvis du er kortuddannet eller ufaglært, så er du mere udsat på arbejdsmarkedet. Og det bliver bekræftet af den her analyse,« forklarer Per Kongshøj Madsen.

»Langt de fleste danskere går på arbejde, og de har en stabil tilknytning til en arbejdsgiver. Men der er store forskelle i forhold til, hvilken etage af arbejdsmarkedet du befinder dig på. Dem, der befinder sig på de nedre etager, har både en lavere løn og et mere usikkert arbejdsliv.« 

Høj jobsikkerhed og høj løn

Danmarks Statistiks analyse viser da også, at den gennemsnitlige personindkomst for de danskere, der har været i beskæftigelse i hele den treårige periode, er på 463.000 kroner om året, hvilket er langt højere end den generelle gennemsnitsløn.

Til sammenligning var gennemsnitslønnen for de turbulent beskæftigede nede på niveau med førtidspension på omkring 225.000 kroner om året.

Selvom der for tiden er meget debat om arbejdsforhold for freelancere, platformsvirksomheder og de såkaldt atypiske ansatte, så vurderer Per Kongshøj Madsen dog ikke, at der fremover vil komme færre danskere i stabil beskæftigelse.

»Når vi kigger på de lange serier for gennemsnitlig anciennitet og hvor mange, der er midlertidigt ansatte, så er der ikke noget, der tyder på, at vi står over for en voldsom forandring. Der er meget ståhej omkring det her, men grundlæggende er det danske arbejdsmarked et trygt og stabilt arbejdsmarked i forhold til andre dele af verden.«