Travlheds-rekord truer offentligt ansattes sundhed

Af

546 gange sidste år slog Arbejdstilsynet ned på, at ansatte havde usundt mange opgaver og var tidspressede. Det er rekord. Særligt socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og hospitalsansatte er ramt.

Ansatte på hospitaler er blandt de mest pressede.

Ansatte på hospitaler er blandt de mest pressede.

Foto: Scanpix/Morten Stricker

+Opgaverne vælter frem. Tempoet er så højt, at medarbejderne risikerer at brænde ud, få fysiske sygdomme og stress. Sidste år løftede Arbejdstilsynet pegefingeren hele 546 gange på grund af stor arbejdsmængde og tidspres. Det er rekord. I 2011 brugte Arbejdstilsynet tilsvarende begrundelsen 323 gange. Det viser en analyse, Ugebrevet A4 har foretaget af Arbejdstilsynets dataportal, Tilsyn i tal.

Særligt hos faggrupper som socialrådgivere, lærere, pædagoger og hospitalsansatte var tempoet så højt, at det kan skade helbredet, viste Arbejdstilsynets besøg sidste år.

Kommunerne har i mange år skulle effektivisere og lave det samme for færre penge. Der skal løbes stærkere. Men der er en grænse for, hvor meget man kan presse medarbejderne. Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget i KL

Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), erkender, at effektiviseringer har kostet på arbejdsmiljøet.

»Kommunerne har i mange år skulle effektivisere og lave det samme for færre penge. Der skal løbes stærkere. Men der er en grænse for, hvor meget man kan presse medarbejderne. På et tidspunkt skal man også kommunikere, at vi sænker serviceniveauet, så medarbejdere ikke møder borgere med urealistiske forventninger,« siger Michael Ziegler.

Han mener, det er vigtigt at tage op, hvis medarbejderne oplever for stor arbejdsmængde og tidspres.

»Når det er sagt, er det klart, at der er forandringer og tryk på i kommunerne. Det er et grundvilkår, der ikke ændrer sig,« siger han og peger på, at medarbejdere også kan presse sig selv, fordi de er engagerede og gerne vil levere mere end det, opgaven faktisk lyder på.

For højt tempo giver sygdomme

Der er ingenting i vejen med at have travlt i enkelte perioder, oplyser kontorchef i Arbejdstilsynet med ansvar for psykisk arbejdsmiljø, Carsten Bendix. Problemet er, når arbejdsmængden og tempoet er for højt i lang tid ad gangen.

»Hvis man ikke over en længere periode får fysisk og psykisk restitueret, kan man blive syg. Stor arbejdsmængde og tidspres kan give stresshormoner i kroppen og i værste fald føre til depressioner og angst. Det kan også forværre kroniske sygdomme som migræne, diabetes og hjertekarsygdomme. Det er alvorligt,« understreger Carsten Bendix.

Det er ikke for at forklejne problemet, men ekstra fokus og tilsyn giver flere påbud. Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget i KL

Svært at måle arbejdspresset

Når Arbejdstilsynet på rekordmange arbejdspladser konstaterede problemer med for stor arbejdsmængde og tidspres, skyldes det også Arbejdstilsynets fokus. Siden 2011 har tilsynet haft særlige indsatser og blandt andet undersøgt faktorer, der kan udløse stress på offentlige arbejdspladser.

»Det psykiske arbejdsmiljø har bevæget sig mere og mere ind i bevidstheden de senere år,« fortæller Carsten Bendix.

Arbejdstilsynet afdækker tidspres på flere måder: ved gruppesamtaler med medarbejdere, interview med ledelsen og for eksempel ved at se på, om der er store sagsbunker og mange opgaver, som ikke bliver nået.

Alligevel er det svært at bedømme, om flere påbud skyldes, at arbejdstempoet faktisk er blevet højere – eller at Arbejdstilsynet har større fokus på problemerne.

»Der findes ikke et objektivt mål til at vurdere, om der er stigende arbejdsmængde og tidspres generelt i virksomhederne. Der er større opmærksomhed på det i dag, men jeg kan godt forestille mig, at problemerne også fandtes tilbage i industrialiseringen på en fabrik,« forklarer Carsten Bendix.

KL mener, at Arbejdstilsynets indsats forklarer en del af de mange påbud.

»Det er ikke for at forklejne problemet, men ekstra fokus og tilsyn giver flere påbud,« siger Michael Ziegler, der dog ikke mener at intensiveret fokus fra Arbejdstilsynet er den eneste forklaring på stigningen - der ér et reelt problem, erkender han.

Førtidspensionsreformen skulle implementeres på fem hverdage. Der ville ikke være nogen i en privat virksomhed, som ville drømme om at gennemføre noget så stort på så kort tid. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Offentligt ansatte bliver særligt ramt  

Arbejdstilsynet har især konstateret problemer med tidspressede medarbejdere blandt socialrådgivere, lærere, pædagoger og hospitalsansatte.

»Det psykiske arbejdsmiljø bliver særligt udfordret i mødet med borgeren, klienten eller patienten. Den kontakt foregår i vid udstrækning i det offentlige. Samtidig gennemgår sektoren mange store forandringer,« fortæller Carsten Bendix.

Jobcentre i krydspres

Et af de steder, som er særligt hårdt ramt, er jobcentrene. På fire ud af ti kontrolbesøg konstaterede Arbejdstilsynet sidste år, at centrene havde for mange opgaver, og at medarbejderne var pressede. I alt gav tilsynet 48 henstillinger på den baggrund.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening mener, arbejdspresset skyldes flere ting. For det første er der vedtaget store reformer de seneste år for førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og mange andre love og regler. Nogle reformer skulle implementeres på få dage.

»Førtidspensionsreformen skulle implementeres på fem hverdage. Der ville ikke være nogen i en privat virksomhed, som ville drømme om at gennemføre noget så stort på så kort tid. Jeg savner i den grad kvalitetsstyring i reformarbejdet. Konsekvenserne er, at medarbejderne er konstant bagude,« siger Majbrit Berlau.

For det andet kan it-systemet på jobcentrene gå ned i flere uger, så det er svært at følge sagerne og lave korrekte opfølgninger. Samtidig er mængden af blanketter og kontrolkrav vokset.

»Arbejdsmængden er alt for høj i forhold til antallet af medarbejdere. Bureaukrati betyder, at en sag fylder mere og mere. Der er mange proceskrav, hvor der både skal laves jobplaner, indsatsplaner og opfølgningsplaner, så sagerne tager mere tid,« mener Majbrit Berlau.

Endelig har jobcentrene ikke kun ansvaret for at gennemføre de store reformer på beskæftigelsesområdet. Oveni har jobcentrene som opgave at finde bolig til de mange flygtninge og vurdere deres arbejdsevne.

»De konsulenter, der varetager flygtninge, er ekstremt spidsbelastede,« fortæller formanden for Dansk Socialrådgiverforening.

De seneste år er der kommet langt flere opgaver – og mindre tid til at udføre dem. Det er sværere for læreren at nå forberedelse, undervisning, samarbejde og følge op på eleverne. Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF

De fortravlede lærere

Når det kommer til skolerne, er Danmarks Lærerforening ikke overrasket over, at Arbejdstilsynet bemærker et så fortravlet miljø, at det kan gå ud over lærernes sundhed.

»De seneste år er der kommet langt flere opgaver – og mindre tid til at udføre dem. Det er sværere for læreren at nå forberedelse, undervisning, samarbejde og følge op på eleverne,« mener Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF.

Han fortæller, at der siden 2009 er nedlagt tusindvis af lærerstillinger, som ikke kun kan forklares i faldende elevtal. Samtidig betyder skolereformen nye krav.

»Det er enormt slidsomt, hvis man ikke kan nå at løse sine arbejdsopgaver fuldt ud. Lærerne vil gerne faget, men har man ikke tid til at lykkes, går det ud over elevernes udbytte af undervisningen,« siger han.

Men hvis man har meget travlt, risikerer man, at den enkelte patient ikke bliver rundet ordentligt af, inden lægen går videre til næste patient. Det øger risikoen for fejl. Camilla Noelle Rathcke, formand for Yngre Læger

Hurtigløbende læger kan lave fejl

Lægerne på hospitalerne oplever også, at der skal løbes hurtigere, fortæller Camilla Noelle Rathcke, formand for Yngre Læger.

»Der er fokus på at få sundhed for hver en krone. Tempoet er øget markant de seneste år. Jeg tror ikke, du kan finde en læge, der ikke mærker, at det kan gå meget stærkt,« siger hun og peger på, at hospitalerne i dag behandler langt flere, og at liggetiden er dalende. Den del er en succes, men der er også en bagside.

»Når der er travlt på hospitalerne, kan man som læge ikke sige: Det magter jeg ikke. Jeg laver kun halvdelen og gemmer resten til i morgen. Men hvis man har meget travlt, risikerer man, at den enkelte patient ikke bliver rundet ordentligt af, inden lægen går videre til næste patient. Det øger risikoen for fejl. Det kan være beskeder, der ikke bliver givet videre i tide,« fortæller hun og siger, at alvorlige fejl og sjusk falder tilbage på lægen – også selvom forklaringen var for mange opgaver. Det pres kan stresse læger, siger Camilla Noelle Rathcke.

Arbejdsmiljøet skal være mere roligt

Når arbejdstempoet over længere tid er for højt, har arbejdspladserne ansvar for at løse det, forklarer Carsten Bendix fra Arbejdstilsynet.

»Vi går ikke ind i, om det er et spørgsmål om ressourcer. Udgangspunktet må være, at man planlægger arbejdet, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er virksomheden, der har ansvaret for, at medarbejderne ikke bliver syge af arbejdet,« siger han.

Danmarks Lærerforening peger på en enkel måde at lette arbejdspresset på skolerne.

»Enten skal der være flere lærere. Eller færre arbejdsopgaver. Eller nok begge dele. Man skal definere, hvad skolen skal. Det er en uholdbar situation, at politikerne ofte taler om flere opgaver til skolerne, men samtidig ønsker at spare,« mener Thomas Andreasen.

Dansk Socialrådgiverforening ligger på samme linje, når det drejer sig om en løsning.

»Det er fy-fy at snakke om flere medarbejdere, men man er nødt til at drøfte, om det ikke er nødvendigt. Samtidig er det i den grad vigtigt at få sat på dagsordenen, hvordan man sanerer og fjerner unødvendigt bureaukrati. Christiansborg skal give slip på kontrollen, så man kan finde flere faglige løsninger lokalt,« siger Majbrit Berlau og beder politikerne om ikke at haste lovgivning igennem.

»Jeg er bekymret for, at det politiske system ikke tager ved lære,« siger hun og peger på, at kontanthjælpsloftet også skal implementeres med kort varsel.

Der skal være klare rammer for arbejdet. Ledelsesmæssigt skal man sætte grænser og definere serviceniveauet, så medarbejderne ikke går hjem og har det dårligt. Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget i KL

Gode ledere sætter grænser

KL mener, at en del af løsningen på et hidsigt arbejdsmiljø er, at ledere prioriterer og klart melder ud: Hvilke opgaver skal løses, og hvad skal medarbejderne lægge mindre vægt på.

»Der skal være klare rammer for arbejdet. Ledelsesmæssigt skal man sætte grænser og definere serviceniveauet, så medarbejderne ikke går hjem og har det dårligt,« fortæller Michael Ziegler.

Formanden for Yngre Læger, Camilla Noelle Rathcke, pointerer også, at arbejdsmiljøet kan forbedres ved at kigge på organiseringen.

»Vi skal se, om vi altid organiserer os godt nok. Samtidig skal ledelserne være klædt på til at håndtere stress og udbrændthed. Det har der ikke været nok fokus på,« siger hun.