BJARKE MØLLER:

Tragedien i Middelhavet rammer os om vi vil det eller ej | A4 Blog

Af

Uanset om vi deltager i EU's asylpolitik eller ej, kommer vi til at bære konsekvenserne af dens succes eller fiasko. Det nuværende system er brudt sammen, og det er kun i Danmarks interesse at blive en del af løsningen. Alt andet er uholdbart og uansvarligt, skriver A4-blogger Bjarke Møller.

Bjarke Møller er direktør for Tænketanken EUROPA og blogger for A4 om EU og det indre marked. Han har i mere end to årtier fulgt og dækket den europæiske integrationsproces og samfundsudvikling som journalist og redaktør på Danmarks Radio, korrespondent i Spanien og senest som redaktør for ugebrevet Mandag Morgen. Han er desuden (med-)forfatter til flere bøger om globaliseringen og europæiske spørgsmål.

2015 står til at slå alle rekorder for antallet af bådflygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet. Det er en menneskelig tragedie, Europa ikke kan ignorere.

Alene indenfor det sidste år frem til udgangen af marts 2015 er der kommet 695.000 asylansøgere til EU-landene, og endnu flere er på vej.

Derfor er det nødvendigt at styrke EU-indsatsen på asyl- og indvandringsområdet.

Europa-Kommissionens nye migrationsudspil er et stærkt og sammenhængende udspil til, hvordan EU-landene kan gå sammen om at løse et fælles problem, som de enkelte nationalstater ikke kan magte alene.

For vi kan ikke overlade det til frontlinjelande i Middelhavet at klare opgaven alene, eller krydse fingre for at Tyskland, Sverige og Italien vil tage imod 55 pct. af alle asylansøgere i EU.

Det er uansvarligt. Og uholdbart.

Kortsigtet nej-strategi

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har på forhånd afvist, at Danmark skal tage del i en ny europæisk fordelingsnøgle, og et flertal af Folketingets partier har anbefalet, at vi holder asyl og indvandring helt ude af en ny dansk tilvalgsordning.

Formelt set kan vi vælge at stå udenfor med henvisning til det danske retsforbehold, men går det i det lange løb?

Selv om vi formelt holder os udenfor EU-initiativerne, kommer vi til at bære konsekvenserne af deres succes eller deres fiasko Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA

Kendsgerningen er, at hvis ikke vi hjælper Middelhavslandene med at sikre de ydre grænser, hvis ikke vi betaler en del af regningen, hvis ikke vi støtter EU-initiativer til at destruere menneskesmuglernes både, og hvis vi ikke kan være med i de EU-tilbagesendelsesaftaler med tredjelande i Afrika, der kan sende illegale migranter tilbage, så kan vi komme til at slås med langt større problemer i de kommende år.

Selv om vi formelt holder os udenfor EU-initiativerne, kommer vi til at bære konsekvenserne af deres succes eller deres fiasko.

Bliver Europas ydre grænser ikke afsikret bedre, får vi ikke hjulpet u-landene i Afrika med at stoppe menneskesmuglerne og investerer vi ikke i disse landes økonomiske udvikling, vil folkevandringerne fra det globale syd blot tage til.

Grænsebomme uden effekt

Alle politiske partier, der ønsker en stram dansk udlændingepolitik, bør snart erkende, at vi mere end nogensinde før har brug for et stærkere EU til at være med til at løfte opgaven på dette område.

At bilde sig ind, at en lille rød-hvid grænsebom i Padborg gør nogen synderlig forskel, er en farlig illusion. Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA

At bilde sig ind, at en lille rød-hvid grænsebom i Padborg gør nogen synderlig forskel i denne sammenhæng, er en farlig illusion.

Politikerne bør mande eller kvinde sig op til tage hul på debatten. Vælgerne er mere modne til den debat, end folk på Borgen almindeligvis forestiller sig. Det dokumenterer et nyt notat, som Tænketanken EUROPA offentliggjorde her forleden.

En meningsmåling blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år, som YouGov har foretaget viser, at 75 procent af danskerne gerne vil være med i en fælles EU-politik om at bekæmpe ulovlig indvandring, mens kun 9 procent er imod.

Og 53 procent af danskerne siger ja til at give finansiel støtte til EU-lande, der oplever et særligt pres på deres asylsystem, mens 22 procent er imod.

Det vil være fornuftigt, ikke kun fordi vi kan være med til at løse de globale udfordringer, men også set ud fra en helt snævre danske særinteresser.

Mindre pres på Danmark

Hvis man netop ønsker en stram udlændingepolitik i Danmark, bør man lægge mærke til Kommissionens forslag til en ny fordelingsnøgle for asylansøgere mellem medlemslandene.

Den lægger vægt på økonomisk velstand (40 procent), befolkningsantal (40 procent), arbejdsløshedstal (10 procent) og for hvor mange asylansøgere landet har modtaget indtil nu (10 procent).

Kommissionen vil gerne allerede her i 2015 indføre en fordelingsordning for 20.000 akutte asylansøgere, men man foreslår samtidig at principperne bliver led i en mere permanent og systematisk ordning for alle asylansøgere.

Den fælles fordelingsnøgle kan blive en fordel for Danmark, hvis man altså har den holdning, at Danmark skal føre en stram udlændingepolitik Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA

I 2014 tog Danmark imod 2,4 procent af alle asylansøgere i EU, men i Kommissionens forslag til fælles fordelingsnøgle vil Danmark kun skulle modtage 1,73 procent af de samlede ansøgninger, hvis vi altså blev en del af den.

Alt andet lige kunne den nye fælles fordelingsnøgle blive en fordel for Danmark, hvis man altså har den holdning, at Danmark skal føre en stram udlændingepolitik.

Derfor er der ingen grund til at hejse røde flag på forhånd, sådan som statsministeren har gjort.

Det kan måske endda vise sig at være uklogt.

Pres for fordelingsnøgle

Danmark er allerede med i de såkaldte Dublin-regler, fordi vi har en parallelaftale, der gør det muligt at sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, de kommer til.

Det har indtil nu været en fordel for Danmark, og vi har modtaget færre asylansøgere, end vi har sendt til andre EU-lande.

Men på grund af den voksende flygtningestrøm er Dublin-systemet reelt brudt sammen, og det er uholdbart. Nu lægger Kommissionen op til en reform af Dublin-reglerne i 2016, og en ny kvotefordeling af asylansøgere i EU - ud fra de førnævnte principper - vil blive et af kernepunkterne.

Det kan aktualisere behovet for en positiv dansk stillingtagen til en fælles europæisk fordelingsnøgle. Muligvis vil Socialdemokraterne sammen med de borgerlige partier håbe på, at det ikke bliver til noget.

Og de vil her sikkert henvise til ministerrådsmødet her forleden, hvor det ikke kun var lande som Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Finland, der lagde afstand til ideen om en kvotefordelingsnøgle. Overraskende meldte tidligere tilhængerlande som Frankrig og Spanien sig på kritikerholdet.

Krisebevidstheden vokser

Men det er alt for tidligt at konkludere, at der også ender med at være et kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag. For Frankrig og Spanien kan muligvis overtales, hvis man vægter de fire parametre bag fordelingsnøglen anderledes, og Spanien vil f.eks. gerne have, at arbejdsløsheden vægter tungere.

Både Frankrig og Spanien kan med en lidt anden vægtning af de fire parametre måske ligefrem blive vindere på en fælles europæisk fordelingsnøgle.

Alle medlemslande er tvunget til at forholde sig til den voksende strøm af flygtninge og illegale migranter fra det globale Syd Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA

Selv om der venter svære forhandlinger i den kommende tid, så er der også bredt i Ministerrådet en forståelse af, at det er nødvendigt at nå til et sammenhængende migrationsudspil, der går på tværs af og udvider en række af de hidtidige politikker. Den aktuelle krise lægger et stort pres på alle.

Alle medlemslande er tvunget til at forholde sig til den voksende strøm af flygtninge og illegale migranter fra det globale Syd. Business as usual er ikke længere tilstrækkeligt.

Det kan blive svært for Danmark at vende ryggen til disse realiteter. Når Dublin-reglerne skal reformeres, så bliver Danmark tvunget til – qua sin parallelaftale – at forholde sig til de nye politiske realiteter.

Danmark mangler arbejdskraft

Politikerne vil gøre klogt i at tage bestik af denne udfordring. Og det behøver ikke at blive en tabersag.

Som førnævnt kan det faktisk også være i dansk egeninteresse. Det er det bl.a. af demografiske årsager, for i de kommende år kommer vi i Danmark til at mangle arbejdskraft.

Allerede i løbet af det næste år kan danske industrivirksomheder stå i den situation, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Men det er blot begyndelsen. For udfordringen vil vokse i de følgende år.

I hele EU vil samlede arbejdskraft falde med 17,5 mio. personer i løbet af de næste 10 år. Danmark såvel som resten af Europa har brug for en fornuftig og afbalanceret migrationspolitik.

Kommissionens udspil er et godt startpunkt for at få rejst den debet. Danmark bør også tage et medansvar for løsningen af disse udfordringer.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.