Trægt sundhedsvæsen svigter sygemeldte

Af | @MichaelBraemer

Lange ventetider i sundhedsvæsenet gør, at sygemeldte ikke er klar til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er konklusionen på en gennemgang af en række sygedagpengesager i Høje-Taastrup Kommune.

SYGEFRAVÆR Sundhedssystemet skal være hurtigere og mere effektivt, hvis det skal leve op til intentionerne i de nye regler, der skal give kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at få sygemeldte hurtigere tilbage i arbejde. Som systemet fungerer, er der ingen garanti for, at de nye regler vil forkorte forløbet af sygedagpengesager.

Det er konklusionen i en rapport, som rådgivningsfirmaet DISCUS har lavet for Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Høje-Taastrup Kommune på baggrund af en kortlægning af 15 forskelligartede sygedagpengesager i kommunen. Kortlægningen er foretaget for at belyse mulige konsekvenser af de refusionsregler, der lægges op til i den handlingsplan for sygefravær, som regering, kommuner og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om.

Ifølge aftalen skal statens andel af udgifterne til sygedagpenge hæves fra 50 til 65 procent, hvis kommunen sørger for, at den sygemeldte bliver delvist raskmeldt eller deltager i et beskæftigelsestilbud senest efter otte ugers sygemelding. Begge dele skal være af minimum 10 timers varighed ugentligt. Omvendt sænkes statens refusion fra 50 til 35 procent, hvis det ikke sker.

Men som det fremgår af DISCUS’ rapport, forlænges sygedagpengeforløb ofte af ventetider i sundhedsvæsenet, og det begrænser kommunernes muligheder for en hurtig indsats for de sygemeldte. »Ønsker man at påvirke varigheden i sygedagpengesager, er der ræsonnement i at se nærmere på, om et incitamentsprogram i stedet skulle indbygges i sundhedssystemet«, konkluderes det blandt andet.

Formanden for LBR i Høje-Taastrup kommune, det socialdemokratiske kom­­mu­­nalbestyrelsesmedlem Svend-Erik Hermansen, ønsker også en hurtigere og tidligere indsats fra kommunerne i sygedagpengesager.

»Ventelister på diagnoser, yderligere undersøgelser, behandling og restitution er altså noget, man bliver nødt til at tage hensyn til. Det kan nok så mange straffeforanstaltninger over for sygemeldte eller kommunale jobcentre ikke gøre noget ved,« siger Svend-Erik Hermansen, der beklager, at sundhedsvæsenet ikke kan holdes fast på leveringsfrister, når det drejer sig om lægelige oplysninger i sygedagpengesager.

Upåvirkelige politikere

Høje-Taastrup Kommune vil nu sende DISCUS’ rapport til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i håb om at påvirke politikerne, før de skal tage stilling til et lovforslag på området. Svend-Erik Hermansen mener, at en tilsvarende kortlægning af 219 sygedagpengesager i kommunen med identiske konklusioner spillede en afgørende rolle, da et forslag fra regeringen i 2005 om stramninger i refusionsreglerne blev forpurret af blandt andre Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Denne gang ligger der imidlertid en aftale mellem regering, kommuner og arbejdsmarkedets parter bag forslaget om ændringer, og det gør en forskel for Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti (DF).

»Vi følger indstillingen fra aftaleparterne. Jeg har også tiltro til, at kommunerne vil forvalte reglerne forsvarligt og ikke presse sygemeldte unødigt. Blandt andet hæfter jeg mig ved, at kommunerne bevarer 65 procent refusion, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte tilbage på nedsat tid og det samme, hvis de dokumenterer, at det kun er muligt for en sygemeldt at være i et tilbud mindre end 10 timer ugentligt,« siger han.

Morten Østergaard, arbejdsmarkedsordfører for de radikale, er på samme linje.

»Det er vanskeligt at stille sig voldsomt på tværs i forhold til noget, som kommunerne selv har været med til at lave en aftale om,« siger han.

Selv om Morten Østergaard ifølge eget udsagn ikke hører til dem, der tror, at alle problemer kan løses med incitamenter og refusionsregler, så mener han, at der er et behov for at vende bøtten i indsatsen mod sygefravær og fokusere mere på de sygemeldtes raske end syge sider. Og det kan de nye regler medvirke til, mener han:

»Man skal ikke rive folk ud af operationsstuerne for at sende dem i arbejde og i det hele taget ikke sende syge mennesker ud i noget, de ikke kan holde til. Men det er nok klogt at vise interesse for dem en del tidligere, end man hidtil har gjort. Og det sikrer man ved at give kommunerne nogle pligter i den sammenhæng.«

Forbedringer opnået

LO er på linje med Svend-Erik Hermansen utilfreds med trægheden i sundhedssystemet og ville gerne have haft en udredningsgaranti ind i den indgåede aftale, så sygemeldte inden for et par uger vidste, hvad der skulle ske med dem. Det lykkedes dog ikke i første omgang.

»Men udredningsgaranti er stadig højt på vores dagsorden ligesom forebyggelse i det hele taget er det. Når private firmaer kan sikre deres medarbejdere behandlingsgaranti i kraft af forsikringsordninger, så må vi også kunne sikre sygemeldte en udredningsgaranti i det offentlige system. Selvfølgelig kan vi det, hvis der sættes tilstrækkelige ressourcer af til det,« siger næstformand Lizette Risgaard.

Til gengæld glæder hun sig over at have opnået andre væsentlige forbedringer i forhold til regeringens oprindelige udspil. For eksempel, at der blevet spændt et sikkerhedsnet ud under de sygemeldte, så de ikke mister deres sygedagpenge permanent, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan blive delvis raskmeldte, eller hvis de ikke ønsker at samarbejde med kommunen om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Det er i stedet blevet til en »så længe-bestemmelse«, der betyder, at sygemeldte til enhver tid kan få sygedagpenge igen, når de er parate til at indgå i et samarbejde om deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

»Ellers ville det være gået helt galt,« siger hun.

Lizette Risgaard ser primært refusionsreglerne som et anliggende mellem stat og kommuner, men så gerne, at de to parter kunne blive enige om en bedre økonomisk ordning.

»Jeg er ikke stolt af et system, hvor enten staten eller kommuner kan spekulere i, hvad der er bedst af hensyn til økonomien og så helst, at pengene blev trukket af en fælles kasse. Det styrende skal være, hvad der er bedst for borgerne, i dette tilfælde de sygemeldte. Er det ikke det, og kommer en sagsbehandler til at gå for hårdt til værks af hensyn til den kommunale økonomi, så skal den sygemeldte råbe op og i øvrigt bruge sin fagforening til at sikre sig en ordentlig behandling,« siger hun.

Men overordnet håber Lizette Risgaard, at aftalen vil være med til at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet.

»Vores intention har været, at uanset hvad folk fejler, og hvor langt de er i deres sygdomsforløb, så skal de som hovedregel bevare en form for tilknytning til arbejdspladsen. For vi ved, at jo længere tid de er væk, desto sværere er det at komme tilbage. Og i øvrigt får ingen det bedre af bare at passe sig selv,« siger hun.

Indbygget risiko

Kommunernes Landsforening (KL) udtrykker også glæde over, at der nu sættes fokus på en mere aktiv linje over for de sygemeldte. Forslaget om at ændre refusionsreglerne trækker i den rigtige retning, men chefkonsulent i KL Ulrik Petersen er opmærksom på, at der ligger en risiko i ordningen:

»Det bliver helt afgørende, at jobcentrene opnår stor træfsikkerhed, når de foretager den individuelle vurdering af, hvornår og hvornår der ikke er grundlag for delvis raskmelding eller et aktivt tilbud. Det økonomiske incitament er jo netop ikke udtryk for, at alle partout skal delvis raskmeldes eller have et aktivt tilbud.«

Risikoen er, at det økonomiske incitament for kommunerne kan vise sig at være for stærkt, og derfor er Ulrik Petersen glad for, at der er aftalt en evaluering af ordningen efter to år.

Det bliver ifølge chefkonsulenten også afgørende for ordningens succes, at virksomhederne bakker op om den aktive linje og medvirker ved en delvis raskmelding, og at jobcentrene får adgang til en tilstrækkelig bred vifte af aktive tilbud.