Topforhandler forudser konflikt til foråret

Af
| @IHoumark

I dag begynder forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster, og det kommer til at handle om meget andet end lærernes arbejdstid. Forskere vurderer, at det ligesom i 2011 bliver endnu en kriseoverenskomst. FOA-formand Dennis Kristensen spår, at forhandlingerne ender i en konflikt.

Foto: Foto: Jens Dige

SLAGMARK Hidtil har de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger udelukkende handlet om 60.000 folkeskolelæreres arbejdstidsregler, men når arbejdsgivere og lønmodtagere i dag klokken 10 udveksler krav til hinanden, indledes det virkelige slagsmål om løn- og arbejdsforhold for mere end en halv million ansatte i kommuner og regioner. Snart begynder også overenskomstforhandlinger for de statsansatte.

På dagsordenen for forhandlingerne om overenskomsterne i 2013 (OK-13) er blandt andet øget tryghed, færre seniordage og arbejdsgivernes mulighed for at fyre medarbejdere, som i dag nyder beskyttelse som tillidsvalgte.  

Pessimismen påvirker formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, der også er en af topforhandlerne for de offentligt ansatte.

»Det bliver nogle meget, meget vanskelige forhandlinger, og sådan som det ser ud nu, tror jeg, det munder ud i en konflikt. Spørgsmålet er så, om det bliver en konflikt udelukkende med lærerne, eller om flere grupper kommer med,« siger Dennis Kristensen.

Flere kilder peger på, at overenskomstforhandlingerne generelt bliver sværere end i 2011.

»Vi siger altid, det her er de sværeste overenskomstforhandlinger nogensinde. Jeg tror, OK-13 har potentiale til at leve op til betegnelsen,« siger formanden for knap 130.000 statsansattes forhandlingsfællesskab (CFU), Flemming Vinther, der til daglig er formand for Hærens Korporal og Konstabel Forening (HKKF).

Flere arbejdsmarkedsforskere, som Ugebrevet A4 har talt med, vurderer, at lønmodtagerne lige så godt kan indstille sig på et magert resultat.

»Det bliver endnu en kriseoverenskomst. Der er meget lidt at forhandle om. Der kommer nogle meget små lønstigninger, og det bliver til meget få goder i øvrigt,« siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet.

Måske to knaster

Mikkel Mailand udpeger især lærernes arbejdstidsaftale og en eventuel afskaffelse eller ændring af det, der kaldes »reguleringsordningen« - der sikrer, at offentligt ansattes løn stiger i takt med de privatansattes - som de to hovedstridsemner.

»Hvorvidt reguleringsordningen bliver et hovedemne afhænger af, om Finansministeriet vil rejse krav om dette emne. Det ved vi først, om de vil, senere på måneden,« siger han.

Lærernes arbejdstid er allerede konfliktfyldt, og når staten den 17. december spiller ud med sine krav, vil det stå klart, om rygterne, om at reguleringsordningen skal fjernes eller ændres, er sande. I så fald bliver disse to emner hovedtemaerne, vurderer Mikkel Mailand.

Ifølge professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, er der en øget risiko for konflikt denne gang i forhold til OK-2011, hvilket også skyldes, at de kommunale arbejdsgivere og regeringen kører en – for Flemming Ibsen – historisk aggressiv kampagne mod især lærerne.

Men ellers forventer han ikke det store bråvallaslag. Og slet ikke om lønnen, som nok ellers er ret central for de fleste lønmodtagere.

»Da de sidst forhandlede i 2011, kom der nogle meget skrabede overenskomster ud af det, og det vil du se igen. Det, der bestemmer lønstigningstakten, er udviklingen i det private, og der er nogle tal, der viser, at de offentligt ansatte nærmest skylder penge. Alt andet lige vil du løbe ind i meget små lønstigninger. Så alt i alt et meget magert billede,« siger han og vurderer, at lønmodtagerne i stedet skal satse på lokalt at kunne hente nogle »bløde pakker« i form af eksempelvis et forbedret arbejdsmiljø eller øgede samarbejdsmuligheder på arbejdspladsen.

»Ting, der ikke koster penge,« siger Flemming Ibsen.

Marginale sejre

Varigheden af de nye overenskomster bliver et af de afgørende spørgsmål i de kommende forhandlinger, vurderer Mikkel Mailand. Det er sådan, at jo længere lønmodtagerne binder sig for, desto flere forbedringer vil arbejdsgiverne normalt give. Derfor har det stor betydning, om overenskomsten igen skal være toårig ligesom den nuværende. Eller om den skal være på enten tre, fire eller fem år.

Hvis man vælger en længerevarende overenskomst, kan parterne håbe på bedre tider og derfor lave større ændringer, påpeger Mikkel Mailand, og siger:

»Mange forhandlere vil nok sige, at lige nu med den krisebevidsthed, der er, kan man stemme næsten hvad som helst igennem. Men det er måske også lidt perspektivløst.«

Formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, ved godt, at hun nok ender med at stå med et magert resultat.

»Der er stor krisebevidsthed blandt vores medlemmer, og de har derfor ingen forventninger om et stort lønløft. Men et eller andet skal vi have at prale med, for at få dem til at stemme for den nye overenskomst. Eksempelvis bedre muligheder for kompetence-udvikling,« siger Bodil Otto.

Tryghed er i høj kurs

De statsansattes hovedforhandler, Flemming Vinther, har på forhånd opgivet at hente noget særligt på det, han kalder »procenterne«, altså, flere penge til medlemmernes lønposer.

»Et af de store temaer for os bliver, hvordan får vi noget på tryghed på institutionerne rundt omkring. Staten er jo under evig omstilling, og det har vi det fint med, for hvis staten først går i stå, har vi da først problemer. Men det betyder også, at vores medlemmer lever med en stor usikkerhed i hverdagen.«

»Det der med hele tiden at sørge for, at folks employability (markedsværdi, red.) er højt prioriteret hos os, men også at sørge for, at der kan skabes nogle gode forløb for de mennesker, der skal over i et andet arbejde eller have andre job inden for staten. Det bliver et vigtigt tema, når nu der ikke er noget at hente på procenterne,« siger Flemming Vinther.

Dennis Kristensen fra FOA betoner også større tryghed som uhyre vigtig for sine medlemmer – blandt andre sosu-assistenter og portører.

»Vores medlemmer vil meget gerne have bedre vilkår i forbindelse med nedskæringer. Dels i form af bedre muligheder for at få et andet job i samme kommune, dels i form af mere hjælp i opsigelsesperioden til uddannelse og jobsøgning,« siger Dennis Kristensen. 

Arbejdstid er topkrav

Hos de kommunale arbejdsgivere i KL (Kommunernes Landsforening) har det allerhøjeste prioritet at ændre lærernes arbejdstidsregler, så de kan undervise mere og forberede sig på en anden måde end i dag, oplyser chefforhandler Michael Ziegler, der til daglig er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Det er anden gang, Michael Ziegler står i spidsen for kommunerne til overenskomstforhandlinger, og denne gang bliver det »vanskeligere« end sidst, vurderer han. Især på grund af kravet om lærernes arbejdstid, som er kommunernes topkrav. Kommunernes øvrige krav kalder han »små knaster«. Han nævner i flæng:

»Vi har i vores godtepose et ønske om at kigge på seniordagene. De blev indført for at gøre det attraktivt at blive på arbejdsmarkedet frem for at gå på efterløn, og når nu efterlønsalderen gradvist vil stige, synes vi også, at den alder, hvorfra man kan få seniordage, bør følge efterlønsalderen,« siger han og fortsætter:

»Og så har vi en beskyttelse af syv grupper – tillidsmænd, suppleanter, arbejdsmiljørepræsentanter og fællestillidsmand blandt andet – som er beskyttet imod afskedigelse. Ikke fordi nogle skal jagtes, men det må ikke være sådan, at det er et mindretal på en arbejdsplads, som ikke er beskyttet. Vi forstår godt, at tillidsrepræsentanten skal kunne tale ledelsen midt imod uden at frygte at blive fyret, men derfor behøver suppleanten jo ikke også at være beskyttet imod afskedigelse. Det er de for eksempel ikke på det private arbejdsmarked,« siger Michael Ziegler.

I fagbevægelsen vil man slås meget for at bevare beskyttelsen af tillidsvalgte. Det fastslår både Bodil Otto fra HK/Kommunal og Dennis Kristensen fra FOA. Om de krav, KL hidtil har meldt ud, siger Dennis Kristensen:

»Det virker som om, KL forsøger at bruge krisen til at presse citronen med krav, som de under normale omstændigheder ikke ville kunne få igennem. Overordnet er KL’s strategi tilsyneladende, at de vil have færre medarbejdere til at arbejde mere.«

Besindelse påkrævet

Disse overenskomstforhandlinger adskiller sig fra andre ved, at regeringen har fremlagt et folkeskoleudspil, der har som centralt element, at lærerne skal undervise mere – samtidig med, at kommunerne vil ændre eller afskaffe lærernes arbejdstidsaftale.

Men arbejdsmarkedsforsker og professor Jesper Due, Københavns Universitet, advarer imod, at man overdramatiserer lærernes konflikt i forhold til de generelle overenskomstforhandlinger.

Det er eksempelvis ikke første gang, lærernes arbejdstid er oppe at vende, ligesom det heller ikke er første gang, at de offentlige arbejdsgivere truer med at lockoute en medarbejdergruppe – sådan som Berlingske skrev om lærerne i sidste uge.

I 1995, hvor sygeplejerskerne var i konflikt med den daværende Amtsrådsforening, endte det med en lockout af 4.000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Efter fire ugers konflikt greb Folketinget dog ind.

Fremfærden mod lærerne er også i medierne blevet sammenlignet med situationen i SAS i forrige måned, hvor ledelsen – med finansminister Bjarne Corydon (S) på sidelinjen – truede med at lukke selskabet, hvis ikke medarbejderne makkede ret. Forskellen mellem SAS og folkeskolen er, at skolen ikke er lukningstruet, påpeger Jesper Due, der også afviser, at arbejdsgiverne larmer mere denne gang end ellers før overenskomstforhandlinger.

Han gør i øvrigt opmærksom på, at lærerne skal bære regeringens højt profilerede folkeskolereform ud i livet, hvilket også bør få arbejdsgiverne til at besinde sig.

»Derfor er der grænser for, hvor langt man kan presse lærerne – medmindre de vil udflage hele folkeskolen til Kina eller privatisere det. Og det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. De er nødt til at finde en enighed med lærerne,« siger Jesper Due.

Konflikt?

Nogle af parterne tror på et forlig i foråret, uden at det bliver nødvendigt at konflikte.

»Bortset fra lærerne forventer jeg et ret afdæmpet forløb af forhandlingerne ligesom i 2011. I bund og grund har både arbejdsgivere og ansatte en fælles interesse i at bevare arbejdspladser, hvor forholdene er så gode, at medarbejderne ikke i stor stil søger over i det private,« siger Bodil Otto.

Også både Michael Ziegler, KL, og de statsansattes forhandler, Flemming Vinther, er forsigtige med at tale slagsmålet op. Men truslen ligger der, understreger Flemming Vinther:

»Vi går ikke ind i en forhandling med et konfliktscenarie i baghovedet. Vi forventer, at finansministeren vil underholde med, hvor få penge, der er, og de der er, vil han ikke dele med os. Men også en finansminister, der anerkender, og vil prøve at lave, et forlig, som alle parter kan stå bag bagefter. Konflikten er ikke målet, det er midlet, hvis alt andet går galt,« siger han.