Topdirektørers løn vil stige trods finanskrise

Af

De danske topdirektørers aktieoptioner styrtdykker i værdi i disse dage. Men på lidt længere sigt er der ingen tvivl om, at direktørernes lønninger trods finanskrisen vil fortsætte opad og distancere sig stadigt mere fra den almindelige lønmodtagers, mener flere eksperter.

FINANSKRISE De danske politikere satte hårdt ind over for de danske banker i sidste uge. Ikke alene vedtog et bredt flertal i Folketinget, at banksektoren for fremtiden selv må betale op til 35 milliarder kroner for at redde de nødlidende spillere i branchen. Det blev også vedtaget, at det i de næste to år skal være slut med de tidligere så gyldne aktieoptioner, som de seneste mange år har gjort flere bankdirektører til multimillionærer.

Håbet er, at den nye aftale bidrager til at sikre stabilitet i en rystet banksektor, der på kort tid har været vidne til, at flere højt profilerede banker har været i så galt føre, at de enten er blevet opkøbt eller er gået nedenom og hjem. Men om de nye tiltag og den generelle krise på finansmarkederne får nogen nævneværdig og langsigtet indflydelse på, hvordan bankdirektørernes og andre toplederes lønninger udvikler sig, er langt mere tvivlsomt.

Bestyrelsesformand i medicinalvirksomheden Bavarian Nordic Asger Aamund, der som tidligere direktør i blandt andet Rockwool koncernen og Ferrosan-gruppen har et indgående kendskab til løndannelsen for danske direktører, er ikke i tvivl. Lønningerne for de bedste direktører herhjemme kender – trods finanskrisen, forduftede aktieværdier og astronomiske tab – på langt sigt kun en vej. Og det er op.

»Danske direktører i den bedste klasse befinder sig på et internationalt marked. Man kan ikke bare kapsle Danmark inde og sige, at nu skal direktørerne ikke have en højere løn. Gør vi det, så mister vi de bedste. For der er masser af virksomheder i udlandet, der trods finanskrisen stadig er villige til at betale den høje pris,« siger Asger Aamund.

Netop i krisetider er der brug for de dygtigste, mener han, og derfor vil det være uklogt at beskære ledernes lønninger, blot fordi det nu går dårligt.

»Det vil være direkte tåbeligt. Det vil svare til, at en fodboldklub skaffede sig af med sine bedste spillere, fordi de nærmede sig nedrykningsstregen.«

Partner i det internationale rekrutteringsfirma Horton International Ole Tjørnemark er enig:

»Vi kan ikke se Danmark som en isoleret ø­stat. Danske virksomheder befinder sig i en international konkurrencesituation om de bedste ledere. På sigt vil danske topdirektørers lønninger derfor også komme til at være på niveau med det, man ser i udlandet,« siger han.

Holder den profeti stik, kan de danske topdirektører se frem til lønninger i den både to- og trecifrede millionklasse, som mange af deres udenlandske kolleger har fået i mange år.

Tager man et kig i historiebøgerne, er det også svært at finde bevis for, at toplederne i Danmark bliver specielt hårdt ramt, når krisen kradser.

Topchefer klarer sig altid

I et endnu ikke offentliggjort studie har professor Ken Bechmann fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København, CBS, undersøgt udviklingen i topledernes lønninger. Og de er stort set kun er gået op siden begyndelsen af 1980’erne. Hvor direktørerne for de firmaer, der er blevet undersøgt, i 1983 fik cirka 850.000 kroner i gennemsnitsløn, får de i dag cirka 5,3 millioner kroner i løn. En lønstigning, der langt overstiger, hvad der kan forklares med inflationen.

En af årsagerne er ifølge Ken Bechmann, at de danske virksomheder er vokset markant de seneste 30 år. Når direktørerne får ansvar for en større omsætning og stadigt flere ansatte, stiger deres løn simpelthen.

Lønstigningerne har ifølge Ken Bechmanns studier sågar taget til. Hvor stigningerne i perioden fra 1983 til 1997 lå på omtrent syv procent om året, så har de i de seneste seks år været på omtrent 13 procent om året. Og selv i hårde tider, hvor den økonomiske vækst i samfundet har været minimal eller ligefrem negativ, er direktørernes lønninger fortsat opad.

Denne udvikling har været med til at skabe et stadigt større skel mellem hr. og fru Danmark og toppen af erhvervslivet. Hvor manden eller kvinden på fabriksgulvet tilbage i 1983 »blot« skulle arbejde i cirka seks år og seks måneder for at tjene det samme, som direktørerne tjente på et år, så skal der nu knokles i femten år og en måned for at matche direktørernes årslønninger.

Professor ved Center for Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i København Steen Thomsen mener ikke, at denne udvikling vil stoppe foreløbig.

»Der er nok en tendens til, at hvis der er en reel mangel på et eller andet, som for eksempel ledelsestalent, så vil lønnen stige. Og så er det ligegyldigt, hvad politikerne og offentligheden ellers måtte mene,« siger han.

Hvad koster en god direktør?

Ifølge Steen Thomsen er der flere forklaringer på, at direktørernes lønninger vil fortsætte opad, selv om økonomien og mange virksomheder ser ud til at gå en hård fremtid i møde.

En af de vigtige forklaringer er, at ingen virksomheder ønsker at betale mindre i løn end deres konkurrenter. Så frygter virksomhederne nemlig, at de vil miste deres nuværende direktører eller få en middelmådig, måske ligefrem dårlig direktør.

»Der er stor usikkerhed om, hvad en direktør egentlig skal have i løn. Derfor kigger alle virksomheder på, hvad de andre virksomheder giver og indretter deres egen løn derefter. Man forholder sig til det generelle niveau og giver en lille smule ekstra. Den effekt er med til at drive lønningerne stadigt højere op,« siger Steen Thomsen og fortsætter:

»Selv om finanskrisen nu har kastet et kritisk lys på direktørernes aflønning, tror jeg ikke, at tendensen til at give lidt mere end de andre, er sat ud af kraft.«

En anden årsag til at direktørernes lønninger også i fremtiden vil stige til vejrs, er, som Asger Aamund og Ole Tjørnemark også er inde på, at direktørerne i højere grad end den gennemsnitlige lønmodtager på gulvet befinder sig på et internationalt marked.

»I en globaliseret verden kommer der mere fokus på spidskompetencer. Jagten på de bedste bliver mere intens, og det driver lønningerne op,« siger Steen Thomsen.

Han tilføjer, at den samme effekt gør sig gældende for andre typer af specialiseret arbejdskraft, der let kan flyttes på tværs af landegrænserne. Det gælder eksempelvis it-specialister, konsulenter og visse typer af læger.

Helt uberørte af finanskrisen vil de danske direktører dog ikke være. I og med at mange af direktørerne i de senere år har fået aktieoptioner i de selskaber, de har stået i spidsen for, vil de umiddelbart komme til at mærke krisen på pengepungen.

Det gælder eksempelvis mange af direktørerne i de små banker, der har set værdien af deres ellers så gyldne aftaler fordufte som dug på en varm sommerdag. En af dem er den nu fyrede direktør for den kriseramte EBH Bank Finn Strier Poulsen. Han stod til at tjene knap 50 millioner kroner på sit optionsprogram ved årsskiftet. Det er i dag værdiløst.

Finanskrisen kommer dog ikke til at betyde, at aktieløn bredt set forsvinder, mener professor Ken Bechmann fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København.

»Ser man bort fra enkelte opsigtsvækkende undtagelser, så anvender danske selskaber allerede i dag optioner på et rimeligt og begrænset niveau. Jeg mener samtidig, at der er grænser for, hvor små de her programmer kan blive, hvis de stadig skal give mening,« siger han.

Oprør mod fantomlønninger

Er værdien af danske direktørers aktieoptions­-programmer hårdt ramt af finanskrisen, så kan de dog trøste sig med, at mange af deres udenlandske kolleger har det væsentlig værre. Eksempelvis måtte direktøren for den krakkede finans­kæmpe Lehman Brothers, Richard Fuld Jr., se værdien af sine aktieoptioner skrumpe fra 158 millioner dollars i marts til det rene ingenting.

Den 62-årige tidligere jagerpilot klarer sig nok alligevel. I sin tid som topchef har Richard Fuld Jr. tjent 466 millioner dollar svarende til rundt regnet 2,5 milliarder kroner. I den forgange uge argumenterede den faldne Wall Street guru dog for, at flertallet af hans mange millioner havde været investeret i aktier i Lehman Brothers, hvorfor han faktisk slet ikke var så rig.

Uanset hvor meget der står på Richard Fulds bankkonto, så er forventningen, at lønninger i milliardklassen i fremtiden bliver mere sjældne. Særligt i USA, hvor lønningerne har været de allerhøjeste, ser stemningen ud til at være skiftet til fordel for lidt mere afdæmpede lønninger til direktørerne.

En af de vigtigste grunde til, at de amerikanske politikere forrige fredag fandt flertal for en hjælpepakke på 700 milliarder dollar til den finansielle sektor i USA, var således, at der i det reviderede udkast til hjælpepakken var indskrevet en række regler, der gør det sværere for topdirektørerne i de finansielle selskaber at hente en megaløn hjem, mens deres selskab går rabundus.

Blandt andet er der indført loft over mængden af aktieoptioner. Ligeledes er gyldne håndtryk i multimillion-klassen blevet forbudt. Og endelig kan regeringen med de nye regler gøre indhug i tidligere udbetalt løn, hvis en direktør har opført sig særligt uansvarligt.

Betyder de nye tiltag fra amerikansk side, at der er slut med de vildeste direktørlønninger, vil det kun være godt, mener bestyrelsesformand i Bavarian Nordic Asger Aamund:

»Bestyrelsen og direktionen i flere amerikanske virksomheder har redet ind i solnedgangen med sadeltasker fyldt med guld til trods for, at det gik dårligt med virksomhederne. Man havde sat fantom-pseudo-mål, som gav direktørerne både i pose og sæk. Det er ikke bare umoralsk, det er også forretningsmæssigt idiotisk. Det er fint at få dræbt de ordninger.«

Også i Storbritannien ser topdirektørerne ud til at gå en hårdere tid i møde. For et par uger siden sagde Labours premierminister Gordon Brown således, at han fandt det uacceptabelt, at direktørerne kunne tjene millioner i bonus på højrisikable investeringer, der i det lange løb let kunne vise sig meget problematiske.

Senest var turen så kommet til vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der sidste tirsdag i sin åbningstale til Folketinget sagde, at »det er urimeligt, hvis økonomiske lykkeriddere kan score kassen, når der er gevinst, mens skatteyderne skal bløde, når der er tab.«

Imidlertid er de danske toplønninger endnu så langt fra niveauet i USA og England, at krigen mod fantomlønninger næppe vil få nogen særlig betydning herhjemme, mener professor Steen Thomsen fra Handelshøjskolen i København:

»For mig at se lyder det meget sandsynligt, at lønninger til topdirektører i USA og andre lande er kammet over. Og der kommer sikkert også til at være en mere afdæmpet lønudvikling i de lande det kommende par år. Men i Danmark befinder vi os stadig så langt fra et internationalt niveau, når det kommer til topdirektørernes lønninger, at vi nok fortsat vil se de danske direktørlønninger stige.«