Topchefernes skattereform

Af

Regeringen vil ændre beskatningen af aktieoptioner. En ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i København viser, at det er erhvervslivets absolutte top, der sidder på de lukrative aktieoptioner. Dansk Folkeparti truer med at trække tæppet væk under lovforslaget.

Direktører og bestyrelsesmedlemmer i store danske virksomheder kan se frem til generøse skattelettelser. Regeringen har netop fremlagt et lovforslag, der vil forgylde toppen af dansk erhvervsliv. Ifølge forslaget om »Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger« (L67) skal aktieoptioner fremover beskattes som aktieavance og ikke som lønindtægt. Det betyder i realiteten, at gevinsten fra aktieoptionerne fremover skal beskattes med højest 43 procent mod op til 63 procent i dag. Samtidig mister virksomhederne dog muligheden for at trække udgifterne til aktieoptionerne fra i skat. Men for den enkelte medarbejder med aktieoptioner giver forslaget en skattelettelse på mindst 20 procent. Dertil kommer, at skatten som noget nyt først skal betales, når gevinsten indløses, hvilket ud fra et skattemæssigt synspunkt er uhyre attraktivt. 
En af Danmarks førende skatteeksperter, Christen Amby, kalder forslaget for en klar sænkelse af marginalskatten for de mest velhavende.

»I opposition kom V og K til at love, at det skulle være nemmere at få aktieoptioner, og derfor har regeringen nu fremlagt et uigennemtænkt lovforslag. Oven i købet med en skæv fordelingsprofil.«

Og det er ikke små beløb, der er på spil. Sidste år blev der alene i de børsnoterede selskaber tildelt nye aktieoptioner til en værdi af lige under en milliard kroner. Alt i alt er der dermed aktieoptioner på 3.035 millioner kroner. At langt de fleste af disse optioner tilfalder toppen af dansk erhvervsliv, dokumenterer en ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i København.
»Jeg har intet mod skattelettelser, men så skal man bare kalde det ved rette navn,« siger Ken L. Bechmann, lektor ved Handelshøjskolen i København, der er en af forskerne bag den omfattende undersøgelse.

Socialdemokraterne og SF er modstandere af regeringens forslag. Dansk Folkeparti har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til det, men den nye undersøgelse får partiet til at stoppe op.
»Vi er endnu ikke blevet taget i ed,« bedyrer Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører.

De svære optioner

Danske virksomheder har siden 1996 for alvor benyttet sig af aktieoptioner. Når aktieoptioner er blevet populære hos både medarbejderne og virksomhederne, kan det ifølge Ken Bechmann have fem årsager:

  • Aktieoptioner motiverer medarbejderne til at løbe hurtigere.
  • De får medarbejderne til at fokusere på virksomhedens overordnede billede, det vil sige aktiekursen.
  • Det er en måde at give medarbejderne gyldne håndjern på, fordi optionerne kan bortfalde, hvis medarbejderen forlader virksomheden før optioner skal indfries.
  • Aktieoptioner er en attraktiv bonusmulighed, fordi de ikke indeholder noget risikoelement for medarbejderen. Hvis kursen er høj, scorer man en gevinst, er kursen derimod lav, kan man bare lade være med at udnytte sin option.
  • Aflønning af medarbejderne kan delvis skjules i regnskabet, uden at aktionærerne kan se det.

Umiddelbart lyder aktieoptioner som noget, alle medarbejdere burde have del i. Men i modsætning til medarbejderaktier er optioner et meget kompliceret finansielt redskab. Virksomheder, der udsteder medarbejderaktier, giver de ansatte muligheder for at købe aktier her og nu til en billig penge. Aktieoptioner handler derimod om, hvordan virksomhedens aktier ser ud på fremtidens aktiemarked. Der skal indgås helt klare aftaler om løbetiden for aktieoptionsprogrammet, der skal indgås klare aftaler om, til hvilken kurs optionerne kan købes, og der kan opstilles forskellige individuelle målsætninger, som har indflydelse på gevinstens størrelse.

En lukket fest

I den hidtil mest omfattende analyse af danske virksomheders optionsprogrammer har Ken L. Bechmann sammen med lektor Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus Universitet gennemtygget samtlige indberetninger til fondsbørsen om aktieoptioner. Og resultatet er tydeligt. Sidste år havde 183 direktører i store danske virksomheder optioner for 788 millioner kroner, svarende til 26 procent af samtlige aktieoptioner. For direktørerne betød de mange optioner, at deres gennemsnitsløn sidste år steg fra 2,6 millioner til 3,3 millioner.

Undersøgelsen viser, at 68 procent af aktieoptionerne i 2001 tilfaldt medarbejderne. Men der er oftest ikke tale om »almindelige« medarbejdere. Virksomhederne tildeler først og fremmest optioner til nøglemedarbejdere såsom underdirektører, afdelingschefer og udviklingschefer.
Det gælder også i NovoNordisk, der har Danmarks største aktieoptionsprogram. Sidste år var værdien af virksomhedens program oppe på over en halv milliard kroner, men på grund af kurssvingninger er beløbet ifølge Bjarne Knudsen, som er ansvarlig for udvikling af incitamentsprogrammer til Novos ledere, siden faldet til lige over 200 millioner kroner – et tal, der dog kan stige igen. Ud af omkring 20.000 medarbejdere i den verdensomspændende virksomhed har 350 ansatte aktieoptioner. Samlet har Novo inden for ganske få år tildelt cirka tre millioner aktieoptioner. Det skal ses i forhold til, at virksomheden sidste år udstedte en million medarbejderaktier til samtlige 20.000 medarbejderne.

»Vi mener ikke, at aktieoptioner egner sig til alle medarbejdergrupper. Dels er det ikke alle medarbejdere, der har direkte indflydelse på aktiekursen, dels er optioner vanskelige,« siger Bjarne Knudsen.

Således har virksomheden ingen planer om, at flere skal have aktieoptioner. Heller ikke som følge af det nye lovforslag.

Novo er langtfra den virksomhed med det skævest fordelte optionsprogram. Eksempelvis har de to topdirektører Steen Riddervold og Jens Fehrn-Christensen i Dampskibsselskabet Norden fået lagt 14 millioner kroner til side til sig selv – ud af de 20 millioner kroner, der blev givet til virksomhedens optionsprogram i 2001.

Regeringen mangler et flertal

På et tidspunkt, hvor regeringens embedsmænd vender hver femogtyveøre for at skaffe økonomisk råderum til de kommende skattelettelser, der ifølge statsministeren først og fremmest skal tilfalde lavtlønsgrupperne, er det bemærkelsesværdigt, at skatteministeren har fremsat et forslag, som i den grad begunstiger den absolutte top af arbejdsmarkedet.
»Forslaget er vigtigt for Danmarks kommende vækst og for vores målsætning om at øge produktiviteten. De mennesker, der får glæde af loven, er mennesker, som skaber vækst, eksport og arbejdspladser i landet,« siger den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose og tilføjer:

»Vi håber, at en ny lov kan være med til at udbrede aktier til flere og styrke aktiekulturen.«
Charlotte Dyremose er klar over, at lettelsen først og fremmest vil falde i toppen af lønskalaen, men understreger, at de konservative hele tiden har været tilhængere af at sænke top- og mellemskatten.

Den tidligere socialdemokratiske skatteminister Ove Stavad kalder forslaget for et led i en grotesk udvikling, hvor de, der har de største indtjeninger, slipper billigst.
»Hvis vi kigger nøgternt på det, vil virksomhederne fremover helt gratis kunne give sine bedst betalte medarbejdere en lønstigning, alene ved at give dem flere aktieoptioner,« siger Stavad.
Han understreger, at han ikke har noget imod optionsordninger, så længe de ikke bliver brugt til at komme uden om indkomstskattesystemet.

Venstres skatteordfører Peter Christensen afviser, at optioner fremover vil blive brugt som løn, og hæfter sig ved, at aktieoptioner er gode til at skabe sammenhold på en virksomhed.
Peter Christensen vil dog ikke blande sig i, at virksomhederne først og fremmest giver aktierne til sine mest vellønnede medarbejdere:

»Det er virksomhedernes valg.«
Eftersom også SF er imod forslaget, har Dansk Folkeparti på ny fået en nøglerolle for regeringens politik. Og partiets stilling er ikke klar. Da forslaget blev fremlagt i den tidligere samling, udtalte partiet sig positivt om grundtankerne, men foreholdt den nye undersøgelse er Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl blevet mere forbeholden.

»Vi kan se problemerne i, at aktieoptioner er på så få hænder. Derfor er vi interesseret i, om man kan kombinere forslaget med initiativer, som sikrer, at flere medarbejdere får aktieoptioner, ligesom vi gjorde med regeringens forslag om sygeforsikringer, hvor vi sikrede, at alle medarbejdere skulle have glæde af ordningen. Vi har ikke lovet regeringen noget, og vi vil se flere beregninger om forslagets konsekvenser, før vi tager stilling,« siger han.