KOKS I KOGEBOGEN

Topchef: Carsten Kochs jobplan har store mangler

Af | @IHoumark

Der er alt for få visioner, og en række påtrængende problemer bliver slet ikke behandlet. Sådan lyder den hårde kritik fra en topchef af Carsten Koch-udvalgets rapport om indsats for ledige. Koch selv opfordrer til tålmodighed.

Carsten Koch-udvalget overser helt de mange tusinde ledige, som har mistet deres dagpenge sidste år og i år. Sådan lyder en del af kritikken af udvalgets beskæftigelsesplan.

Carsten Koch-udvalget overser helt de mange tusinde ledige, som har mistet deres dagpenge sidste år og i år. Sådan lyder en del af kritikken af udvalgets beskæftigelsesplan.

Foto: Torben Christensen/Scanpix

Der er hældt gammel vin på nye flasker, og så har man overset en række påtrængende og store udfordringer. Sådan bedømmes det forarbejde, som forventes at udgøre rygraden i regeringens kommende indsats for de arbejdsløse. Kritikken er rettet mod rapporten fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg, og den kommer ikke fra hvem som helst.

Læs Carsten Koch-udvalgets anbefalinger her

Preben Buchholt er chef for 5.500 medarbejdere i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. I nu 37 år har han arbejdet med indsatsen for arbejdsløse. I to omgange som direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen, som chef i det tidligere system for arbejdsformidling (AF) og som økonom i LO-fagbevægelsen.

Ifølge flere kilder med indsigt i beskæftigelsespolitik og -forvaltning er Preben Buchholt ’én af dem, man altid lytter til’. Og her er så hans overordnede bedømmelse af rapporten fra Koch-udvalget:

»Hvis jeg skal være lidt humoristisk, vil jeg sige, at rapporten ville gå fint som en bachelor-opgave på universitetet. Der er fremragende dokumentation og eksempelvis positive anbefalinger om tidlig og intensiv indsats for de ledige og større valgfrihed,« siger Buchholt og fortsætter:

»Men som kandidatafhandling ville den næppe få tilsvarende succes, for der er for mange mangler.«

Der er uhyre få visioner og alt for meget gammel vin på nye flasker. Preben Buchholt, chef for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg

Han har selv tidligere været med i to udvalg, der skulle komme med bud på reformer af indsatsen for ledige. Eksempelvis Zeuthen-udvalget der lagde grundstenen for Poul Nyrup Rasmussens beskæftigelsesreformer i 1990’erne.

»I Koch-udvalgets rapport er der fornuftige betragtninger og anbefalinger isoleret, men også velkendte, som de fleste kan tilslutte sig, og som næppe støder mange,« siger Buchholt, og fortsætter:

»Men der er uhyre få visioner og alt for meget gammel vin på nye flasker. Og værst af alt overser udvalget nogle særdeles vigtige problemstillinger.«

Preben Buchholts kritik får dog ikke Carsten Koch, der er formand for ekspertgruppen om ’udredning af den aktive beskæftigelsesindsats’, til at ryste på hænderne. Tværtimod finder han kritikken velkommen. Men Buchholt må væbne sig med tålmodighed, siger Carsten Koch.

Vi er åbne og modtagelige for kritik - det kan vores arbejde kun blive bedre af. Carsten Koch, formand for ekspertudvalg om indsatsen for ledige

»Vi er åbne og modtagelige for kritik – det kan vores arbejde kun blive bedre af – og mange af Buchholts pointer tager vi uden videre med i det arbejde, vi nu er i gang med,« siger Carsten Koch.

Han forklarer, at eksperterne nu er i den såkaldte fase 2 af deres arbejde. I den netop afsluttede fase 1 havde eksperterne fokus på de stærkeste ledige – de forsikrede, mens de i fase 2 har lup på dårligere stillede ledige – modtagerne af blandt andet kontanthjælp og sygedagpenge.

»De fleste af Buchholts synspunkter retter sig faktisk mod det forestående arbejde og i langt mindre grad mod det delarbejde, vi netop har afsluttet,« siger Koch.

48.000 bliver overset

En af manglerne er ifølge Buchholt, at Koch-udvalget ikke forholder sig til de 34.000 ledige, der mistede deres dagpenge i 2013. Og som ved udgangen af i år formodentlig har fået følgeskab af 14.000 flere. Tallet fremgår af en prognose fra arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

»Op mod 50.000 mennesker er efter lang tids ledighed på vej længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er immervæk mange mennesker, og jeg forstår ikke, hvordan Koch-udvalget kan lukke øjnene for det,« siger Buchholt og uddyber:

»Der er bred politisk enighed om, at det er vigtigt med kvalificeret arbejdskraft. Så må eksperterne da også forholde sig til, hvad man kan gøre med uddannelse og andre indsatser, for at op mod 50.000 mennesker kan opretholde deres kompetencer eller få nye, så de kan være en del af arbejdsudbuddet.«

»Man kunne da i det mindste komme med forslag til en relevant statistik for, hvad konsekvenserne er af, at så mange mennesker glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.«

»Rapporten ville gå fint som en bachelor-opgave på universitetet. Men som kandidatafhandling ville den næppe få tilsvarende succes, for der er for mange mangler,« mener Preben Buchholt.

Ifølge Koch har eksperterne bestemt ikke glemt de ledige, der mister dagpengene.

»Der er tale om et særdeles stort og udfordrende problem, som vi selvfølgelig har drøftet i vores arbejde, men som, vi mener, skal håndteres inden for dels de generelle forslag til mere individuelle og håndholdte indsatser, som vi har fremsat i vores fase 1-rapport, dels det arbejde, der forestår i fase 2,« siger Carsten Koch og konkluderer:

»De er bestemt ikke glemt, men vi har valgt ikke at foreslå en særlig ordning for denne gruppe.«

Intet ord om tværfaglighed

I Aalborg og alle andre kommuner er man i disse år optaget af at leve op til de seneste reformers mantra, når det gælder indsatsen for borgerne: tværfaglighed. Altså at sagsbehandlerne i kommunerne i højere grad arbejder sammen med fagpersoner inden for sundhed og det sociale område. Men selve ordet ’tværfaglighed’ optræder ikke et eneste sted i den 293 sider lange rapport fra Koch & kompagni.

»I reformerne af kontanthjælpen, fleksjob og førtidspension bliver der lagt stor vægt på en tværfaglig indsats. Og den er efter min og mange andres mening både rigtig og nødvendig. Og det vil den også være over for modtagerne af dagpenge. Så det undrer mig, at Koch-udvalget ikke beskæftiger sig med noget, der er så vigtigt og er blevet hypet så meget.«

Buchholt kommer med eksempler på, hvor det vil være vigtigt, at sagsbehandlere trækker på fagpersoner, når de har med forsikrede ledige at gøre.

»Som arbejdsløs på dagpenge kan du i dag godt stå til rådighed på udvalgte dele af arbejdsmarkedet, selv om du er blevet udelukket fra et tidligere område på grund af for eksempel en dårlig ryg. Med en indsats fra en fagperson kan du få hjælp til din dårlige ryg og øge dine chancer for at finde egnede job.«

Ifølge Koch kommer der noget om tværfaglighed i det arbejde, som udvalget er i gang med nu.

»Vi går fuldt og helt ind for tværfaglighed, men det er dog især relevant i vores fase 2-arbejde,« siger Koch.

Varm luft om regelforenkling

Koch-udvalget taler i rapporten for at fjerne regler og gøre processerne mindre bureaukratiske i hele systemet for de ledige. Et fint synspunkt, mener Buchholt. Men han savner, at udvalget tager stilling til, hvor realistisk det er at få fjernet bøvl fra det meget regeltunge beskæftigelses-område.

»Regeringens nye reformer for blandt andet kontanthjælpen slår alle hidtidige rekorder i kompleksitet og detailstyring. Eksempelvis skal man nu administrere hele 42 forskellige målgrupper og ydelsesgrupper inden for kontanthjælpen.«

»Med andre ord lader det ikke til, at man hverken i regering eller Folketinget formår at efterkomme de ellers fine ord om at fjerne bøvl. Så det undrer mig, at Koch-udvalget ikke placerer et ansvar og gør mere ud at anvise handlemuligheder.«

Som svar på kritikken henviser Koch til den igangværende fase 2 af udvalgets arbejde.

»Regelforenkling er nødvendig – ikke mindst igen i forhold til fase 2. Buchholts eksempel er netop den komplekse kontanthjælpsreform, som hører til fase 2-problemstillingen. Vi er enige i, at der skal regelforenkles, selvom det er lettere sagt end gjort,« siger Koch.

Ingen politik for gode tider

Ifølge Buchholt bærer Koch-udvalgets anbefalinger præg af at være skrevet i en situation, hvor samfundsøkonomien er nede i en bølgedal. Men hvad sker der, hvis der kommer skub i økonomien, og arbejdsløsheden falder markant? Det har Koch og de andre eksperter gjort sig alt for få tanker om, mener Buchholt.

»Udvalget foreslår, at arbejdsløse ufaglærte over 30 år fra første ledighedsdag skal kunne gå i gang med at uddanne sig til faglærte. Det vil formodentlig være de stærkeste og mest motiverede, som giver sig i kast med det. Det er en rigtig fint i en situation som nu med mange ledige ufaglærte.«

»Men hvad sker der, når arbejdsgiverne i en højkonjunktur med stigende beskæftigelse begynder at mangle arbejdskraft. Er det så smart, at nogle af de stærkeste ufaglærte ikke står til rådighed? Det forholder udvalget sig ikke til.«

Ifølge økonom Koch er udvalgets anbefalinger også gearet til et opsving i økonomien.

»Vi er ikke enige i Buchholts kritik. Der er rigtig mange ’stærke’ ufaglærte, og vi deler ikke Buchholts tro på, at så mange fra den gruppe vil benytte sig af retten til et op til 2-årigt uddannelsesløft – at der ligefrem vil blive mangel på dem på arbejdsmarkedet,« siger Koch og fortsætter:

»Vi foreslår også en række andre kortere uddannelsesmuligheder, som måske vil være mere relevante og tiltrækkende, hvis et opsving kommer hurtigere end ventet. Vi er af den klare opfattelse, at store dele af den ufaglærte arbejdsstyrke under alle omstændigheder har brug for et uddannelsesløft.«

Økonomisk bombe

Som det er nu, får kommunerne refunderet en stor del af udgifterne fra staten til forsørgelse og aktivering af arbejdsløse. Men regeringen ønsker at lave en reform af hele systemet for refusioner. Og her anbefaler Koch-udvalget, at man bruger den model, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslog allerede i 2009.

»Men der er nogle særdeles store problemstillinger i den model for et nyt system for refusioner. Og det burde eksperterne i udvalget have interesseret sig for og belyst i deres rapport,« siger Buchholt, og fortsætter:

»Vi taler om cirka 115 milliarder kroner, der fra staten skal fordeles ud på kommunerne. Og her kan den foreslåede refusionsmodel få drastiske konsekvenser. Eksempelvis kan den komme til at slå et ordentligt hul i pengekassen i Aalborg, som har forholdsvis mange borgere, der i lang tid har gået på ydelser som kontanthjælp og dagpenge.«

Også andre større byer end Aalborg vil, ifølge Buchholt, blive hårdt ramt på økonomien:

»Generelt har de største byer også de største koncentrationer af borgere på langvarige ydelser.  Det vil ramme byerne hårdt med den nye refusionsmodel,« siger Buchholt.

Koch gør på sin side opmærksom på, at regeringen arbejder på at finde en ny måde for staten at give kommunerne penge på. Det er en meget omfattende øvelse, der handler om meget mere end beskæftigelsesområdet. Og det er en opgave, som er særdeles kompliceret.

»Vi er ikke enige i, at vi burde have lavet en mere fuldstændig analyse af konsekvenserne af vores forslag til input til den påtænkte refusionsomlægning. Det er et særdeles stort og kompliceret arbejde, regeringen påtænker. Og os bekendt er man fuldt bevidst om, at samtlige konsekvenser – herunder også dem, Buchholt peger på – vil blive undersøgt og adresseret,« siger Koch.

Kritik af ringe inddragelse

Fagbevægelse og arbejdsgivere har været med på sidelinjen i Koch-udvalgets arbejde i en såkaldt partsgruppe. Men parterne skulle have været mere med, mener Buchholt og siger:

»Hvis arbejdsmarkedets parter havde været inddraget i arbejdet, er jeg overbevist om, at mange dele af analysen havde været væsentligt anderledes og anbefalingerne ligeså.«

Kritikken er dog helt malplaceret, mener Koch.

»Den kritik fatter jeg ikke en brik af. Vi har haft møder med både partsgruppen og Beskæftigelsesrådet under ministeriet. Og vi haft en masse separate møder med blandt andre 3F, Dansk Metal, Dansk Arbejdsgiverforening og KL (Kommunernes Landsforening, red.),« siger Koch og konkluderer:

»Vi har været meget påpasselige med at inddrage parterne, og jeg har ikke hørt én eneste af dem klage over manglende inddragelse.«

Der er håb endnu

Selv om Buchholt ser mange ’blinde vinkler’ i Koch-udvalgets arbejde, er han dog fortrøstningsfuld.

»Når regeringen og Folketinget går i gang med de politiske forhandlinger om en reform, kan det jo være, at man her tager nogle af de udfordringer op, som jeg peger på. Det kan nås endnu!«