Toget kræver sin håndværker

Af

De fleste lokomotivførere har en uddannelse inden for el- og metalfagene. Og sådan skal det fortsat være, fordi jobbet – på en trist baggrund - kræver en ganske særlig robusthed, som netop de fag giver. Det mener Dansk Jernbaneforbund.

INTERVIEW Du siger i Berlingske Tidende 10. juni at »håndværkere med en baggrund inden for el– og metalfagene er mere robuste end f.eks. frisører«. Hvorfor tror du, de er det?

»Der er en rå tone i håndværkerbranchen, og det er historisk, og sådan skal det være. Det er jo med til at give en vis robusthed. Og når man kommer ind direkte fra skolen, så er man ikke vant til at træffe beslutninger, som en dreven håndværker er. En håndværker, eksempelvis en elektriker, er jo vant til at stå i en situation, hvor han skal træffe en beslutning om et problem og så løse det.«

Mange faggrupper - inklusive frisører - træffer jo også hurtige beslutninger?

»Ja, men hvis en elektriker eller en mekaniker træffer en forkert beslutning, så koster det en kæmpe formue. Men hvis man klipper en tot hår for meget af, sker der ingen skade.«

Hvorfor er robusthed så vigtig for en lokomotivfører?

»Man skal være parat til at slå et andet menneske ihjel. Statistisk set slår alle lokomotivførere mindst én person ihjel i løbet af deres tjenestetid. Enten ved en ulykke eller et selvmord. At have en person klasket op på frontruden, det er én ting. Men du har jo mange gange set en selvmorder i øjnene op til en kilometer før, du rammer personen. Du kan ikke foretage dig andet end at bremse, kalde op og sige ’nu har vi brug for en ambulance’.«

Du ved, at du rammer ham om lidt?

»Det er jo det, der er enormt belastende. Hvis vi talte om et ’almindeligt’ trafikuheld, hvor det sker her og nu – så når du ikke at reagere. Her sidder du og venter på, at det skal ske. Du ved, at der kun er dig til at klare situationen. Du skal bevare roen i toget. Du skal tilkalde hjælp. Du skal være i stand til at kunne flytte toget frem og tilbage, mens redningsmandskabet piller stumperne ud, indtil de tror, de har nok kilo kød, som de kan tage med hjem på båren. Man må ikke køre videre efter en selvmorder, der skal en afløser ud. Men der kan jo godt gå både en halv og en hel time inden, og du må jo ikke forlade toget, mens der er passagerer i det. Det … det er et barsk job det her.«

Og det er dér, du mener, at det kan håndværkere lettere klare end andre?

»Ja, altså, jeg har jo ikke videnskabelige beviser for det, jeg siger her, men det er i hvert fald kædet sammen med, at man altid har overblik over teknikken. Vi arbejder jo med højspændinger. Man overlever ikke, hvis man rører ved noget forkert. Og du skal være sikker på, at du ved, hvad du har med at gøre. Hvis der falder en køreledning ned, så har du til enhver tid ansvaret for, at passagerne ikke bliver slået ihjel med strøm. Også når du lige har kørt en ned.«

Du er også citeret for, at det er svært at fastholde kvinder i jobbet?

»Ja, det er svært at forene familieliv og små børn med at møde klokken to og tre om natten. Det tror jeg er meget vanskeligt.«

En anden faggruppe, hvor mange arbejder om natten, er sygeplejersker - og her er der jo en del kvinder ansat?

»Hvis vi laver en bevidst handling, fordi vi ikke kan vores ting, så kan vi få vi op til 12 års fængsel. Og uanset om vi har gjort vores ting så godt, vi kan, og selv om det ikke har været en bevidst handling, så kan vi stadigvæk få seks-otte års fængsel, hvis der sker en jernbaneulykke. Det tror jeg, der er mange kvinder, som tænker alvorligt over, når de står over for valget og så siger: ’Skal jeg – for at udføre mit arbejde – løbe den risiko over for mine børn?’«

Men den risiko tør mændene godt løbe?

»Sådan har livet vel altid været … hvorfor drager flere mænd end kvinder i krig?«