SOLSTRÅLEHISTORIE

Tønder-borgmester: Lykken er ikke en halv million

Af | @MichaelBraemer

Mens antallet af personer med mere end en halv million mellem hænderne årligt er tredoblet i hovedstadsområdet siden årtusindeskiftet, står det i stampe i for eksempel Tønder. Men marskbyens borgere lider ingen nød, forsikrer borgmesteren.

Det kan godt være, der ikke er sket en eksplosiv stigning i antallet af millionærer i Tønder, men lykken er hverken gods eller guld, fremhæver byens borgmester.

Det kan godt være, der ikke er sket en eksplosiv stigning i antallet af millionærer i Tønder, men lykken er hverken gods eller guld, fremhæver byens borgmester.

Foto: Anders Brohus/Polfoto

Danskerne har fået markant flere penge mellem hænderne siden årtusindeskiftet, og antallet af personer med en disponibel indtægt på over en halv million kroner årligt er steget med hele 150 procent – fra 46.851 til 117.298.

Men mens de nyrige er flokkedes i hovedstadsområdet, som det fremgik af Ugebrevet A4 tidligere i dag, har guldregnen kun i begrænset omfang dryppet på udkantsdanmark.

Læs artiklen: Nyrige danskere sætter sig på hovedstaden

I Tønder Kommune, som er den kommune i landet, hvor rigmandsgruppen er vokset mindst, er antallet af personer med en halv million kroner eller mere i årlig disponibel indkomst kun vokset fra 329 til 369 personer.

Her er velstanden sat på lavt blusAntal personer med mere end 500.000 kroner i årlig disponibel indtægt*
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Note: Den disponible indkomst er kort fortalt et udtryk for, hvor mange penge en person har til rådighed, når vedkommende har fået løn, betalt skat og modtaget eventuelle overførselsindkomster. Kapitalindkomst i form af eksempelvis renteindtægter indgår også. Alle tal er omregnet til 2012-priser, så der kan foretages sammenligninger på tværs af perioden.

Det er en vækst på 12 procent, som ligger meget langt fra stigningstakten i for eksempel København. Den har været på 296 procent i perioden siden årtusindeskiftet. Antallet af københavnere med en disponibel indtægt på mere end halv million kroner er nu 10.797.

Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V), frabeder sig imidlertid medlidenhed og vil gerne aflive enhver bekymring for, at kommunens borgere er økonomisk nødlidende.

»I Tønder har vi det godt, og vi har en god levefod. Hvis du måler velstanden i, hvor mange familier der har to biler, tror jeg, vi er godt med. Husene er billige, og pengene rækker langt. Så lykken ligger ikke i at have over 500.000 i årlig disponibel indtægt,« mener han.

De rige er målestokken for vækst

Med en arbejdsløshed på 5,7 er Tønder kun en anelse værre stillet end landet som helhed. Mange af kommunens borgere har almindelige, godt betalte job på store, lokale industrivirksomheder, påpeger Laurids Rudebeck.

Vi har inden for de seneste ti år mistet vores hospital, retten, politi og kaserne – alle med gode lederstillinger. Laurids Rudebeck (V), borgmester, Tønder

Når han alligevel savner den tilvækst i de højest betalte job, som de fleste af landets øvrige kommuner har nydt godt af i de senere år, skyldes det, at de godt betalte job er målestokken for, om der i øvrigt er vækst og fremgang i kommunen.

»At der ikke er blevet flere af rigeste skyldes også, at man har trukket nogle af de gode, statslige job væk. Vi har inden for de seneste ti år mistet vores hospital, retten, politi og kaserne – alle med gode lederstillinger,« påpeger han.

Laurids Rudebeck mener, at staten burde støtte landets udkantsområder ved at placere institutioner i områderne. Han modsætter sig tendensen til, at alle virksomheder nu skal ligge i de store byer i tilknytning til universiteterne.

»Danmark er et lille land, så derfor kunne arbejdspladserne lige så godt ligge ude i provinsen, hvor de også ville have en afsmittende, positiv effekt på det private serviceerhverv,« mener han.

Klik her for at læse artiklen: Pendlerne drøner ud af Udkantsdanmark

Drivkræfterne mangler

I bund-ti på en liste over, hvor meget rigmandsgruppen er vokset i forskellige kommuner, finder man endvidere Lolland, Morsø, Bornholm, Langeland, Aabenraa, Lemvig, Skive, Thisted og Læsø. Alle med en stigning på omkring 50 procent eller derunder i antallet af personer med mere end en halv million kroner til rådighed om året.

Geograf og forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen er ikke i tvivl om, at den meget afdæmpede tilvækst af rigmænd i disse kommuner afspejler de strukturelle forandringer i erhvervslivet.

Som Tønders borgmester peger på, lukker forandringerne ned for aktiviteter i landets yderområder til fordel for vækstcentrene Aarhus eller København, påpeger han.

»Tønder, Lolland og Bornholm er jo nogle af de kommuner, der lider meget under de strukturelle forandringer i erhvervslivet og dermed også på arbejdsmarkedet, på uddannelsesområdet, med hensyn til indkomst og så videre,« siger Hans Thor Andersen.

Det er jo nødvendigt at ruske op i sig selv, når tingene ikke længere fungerer, som de plejer. Så må man jo finde på noget andet. Hans Thor Andersen, forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut

De trængte kommuner kunne ellers godt bruge driftige folk med penge på lommen, mener han.

»Jeg siger ikke, at man skal have høje indtægter for at have de rigtige mennesker. Men der mangler måske dem med det ekstra drive, som kan løbe ting i gang. Og de er de ikke, fordi der ikke er mulighed for at gøre sig gældende,« siger Hans Thor Andersen.

Forfejlet mentalitet

Forskningschefen har tidligere arbejdet med regional udvikling på blandt andet Lolland og holder også de lokale ansvarlige for, at de er blevet ofre for de strukturelle forandringer i erhvervslivet. Der mangler en mentalitet, der siger, at hvis ikke tingene kommer af sig selv, må de selv gøre noget ved det, mener han.

»Man affinder sig for let med udviklingen, så det bliver lidt af éns selvforståelse. Holdningen er for meget: ’Her er der ingenting, der virker, og det bliver kun ad helvede til fremover’. I stedet for at sige: ’Vi kan ikke bare sidde på vores flade og vente på, at staten sender et fængsel eller bygger en tunnel’,« siger han.

Hans Thor Andersen mener, det er nødvendigt at se på, hvad der styrer identitet og selvforståelse i de egne af landet, hvor væksten står i stampe.

»Det er jo nødvendigt at ruske op i sig selv, når tingene ikke længere fungerer, som de plejer. Så må man jo finde på noget andet. Men det kan man selvfølgelig sagtens sige, når man sidder i København,« medgiver han.

De gode hoveder tabes

I Tønder sender borgmester Laurids Rudebeck med glæde de bedste hoveder blandt de unge ud af kommunen for at uddanne sig i de store byer. Han er også stolt, når de kommer hjem til jul og fortæller, hvor glade de har været for at vokse op og gå i skole og gymnasium i byen.

Klik her for at læse artiklen: Udkantsdanmark bliver braindrainet

Det er dem, der kunne være med til at sparke nyt liv i kommunen. Men det sker bare ikke, må borgmesteren konstatere.

»De får jo netværk og en normal tilknytning til de områder, de flytter til for at få en uddannelse. Så de er svære at få tilbage,« beklager han.