Tobaksarbejdere og smede får millioner i gyldne håndtryk

Af | @GitteRedder

Danmarkshistoriens hidtil bedste aftrædelsesordning er forhandlet på plads på House of Prince. Når cigaretfabrikken lukker om et år, vil mange ansatte få udbetalt halve og hele millioner kroner. Forskere kalder aftalen uhørt generøs, men mener at koncernen gør en god forretning. Direktøren siger, at det skal være dyrt at smide 500 ansatte på porten.

RYGESTOP Krise og kaos. Sådan var stemningen blandt godt 500 ansatte på cigaretfabrikken House of Prince, da verdens næststørste tobakskompagni British American Tobacco i efteråret besluttede at lukke den danske fabrik og flytte produktionen til lavtlønslande som Polen, Ungarn og Rumænien.

Fyresedler midt i en finanskrise chokerede alle de ansatte på Tobaksvej i Søborg. Og tillidsrepræsentanterne frygtede en skodaftale, hvor de kun ville hive beskedne beløb hjem til de afskedigede.

I stedet fik en håndfuld tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF og Dansk El-Forbund forhandlet Danmarkshistoriens hidtil bedste aftrædelsesordning på plads og skabt ro og tro på fremtiden blandt medarbejderne. British American Tobacco (BAT) punger ud med mere end 300 millioner kroner til de fyrede medarbejdere. Dermed kan tobaksarbejdere, maskinoperatører og elektrikere med mange års anciennitet se frem til hele eller halve millioner kroner i aftrædelsesgodtgørelse,

Tillidsrepræsentant for de 63 smede, Jens Larsen, kalder da også aftalen »yderst fornuftig og meget pæn.«

»De fleste af os er jo kede af at miste en god arbejdsplads og mange af os har et skidegodt kammeratskab. Men når det første chok har lagt sig, og folk får at vide, hvor meget de får i aftrædelsesgodtgørelse, så er der ikke mange, der troede, at de fik så meget,« siger Jens Larsen.

Efter 36 års ansættelse på den hæderkronede tobaksfabrik får Jens Larsen udbetalt 1.432.000 kroner i gyldent håndtryk, når han stopper i 2011. Dertil skal lægges bonus, som udbetales løbende. Og Jens Larsen er langt fra den eneste, der får et gyldent håndtryk i millionklassen.

Både blandt smede, tobaksarbejdere og andre faggrupper vil dem med højest anciennitet kunne sætte over en halv million ind på bankkontoen.

Aftalen er ens for alle de ansatte, hvis de bare ikke siger op i den periode, hvor nedlukningen af virksomheden foregår. I løbet af 2010 stopper en del af medarbejderne, men andre skal blive frem til januar næste år, hvor maskinerne i de larmende fabrikshaller spytter de sidste Prince, Kings og Look ud og dermed sætter punktum for flere århundredes cigaretproduktion herhjemme.

Fair pakke

Den Prince-pakke, som medarbejderne får i forbindelse med nedlukningen af fabrikken, er sammensat af fire komponenter: Økonomisk kompensation, uddannelse, rådgivning og en række sociale tilbud. Fra top til bund i virksomheden får de afskedigede en fastholdelsesbonus på en månedsløn per år, man har været ansat. En tobaksarbejder, der har været ansat i 15 år, får 15 månedslønninger udbetalt, hvis han bliver på fabrikken til lukkedag. Gennemsnitslønnen er nøje udregnet for hver faggruppe og inkluderer også pensionsbidrag og vagttillæg. Medarbejdere, der kun har været ansat i et par år, får minimum udbetalt seks måneders løn ved fratrædelsen.

Dertil kommer, at alle ansatte får 15 procent i en såkaldt produktionsbonus udbetalt hvert kvartal i år, hvis effektiviteten på fabrikken holdes. Alle medarbejdergrupper fik en lønstigning på 4,5 procent med virkning fra 1. december 2009. Endelig er der oprettet en efteruddannelsespulje i millionklassen samt et genplaceringskontor, hvor konsulenter hjælper de ansatte med jobansøgninger og så videre.

Og sidst men ikke mindst er der tilknyttet psykolog, ligesom der holdes sociale arrangementer og tages hånd omkring det psykiske arbejdsmiljø.

Målsætningen med det hele er, at 93 procent af alle medarbejdere skal have fundet nyt arbejde indenfor et halvt år efter aftrædelsen, og at alle medarbejdere skal føle sig ordentligt behandlet, påpeger direktør Peter Dalsberg.

»Vi sætter målet højt og lægger en masse ressourcer i det. Selv om tiderne er vanskelige, tror jeg, at det er et realistisk mål, at 9 ud af 10 får job igen hurtigt,« siger han, der betegner pakken til medarbejderne for »fair«:

»Det er en pakke, vi med glæde giver vores medarbejdere med respekt for den indsats, de har ydet gennem årene. Når vi træffer en svær beslutning, der har negative konsekvenser for en del ansatte, så skal vi også leve op til det ansvar, vi har som en god arbejdsgiver,« siger han.

Knaldgod aftale

Arbejdsmarkedsforsker på Handelshøjskolen i København (CBS), professor Peer Hull Kristensen, tøver ikke med at kalde aftalen for skelsættende i en dansk sammenhæng.

»Det er en meget generøs aftale i en dansk målestok. Jeg har aldrig hørt om tilsvarende aftrædelsesordninger herhjemme,« siger han.

Heller ikke arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet, Carsten Jørgensen, har set noget lignende på det danske arbejdsmarked.

»Det er en knaldgod aftale og af en usædvanlig størrelsesorden, der gør den helt unik. Forkromningen af aftalen har højglans, fordi der udover de mange penge til medarbejderne også er tale om massiv efteruddannelse og hjælp til at finde nyt job«, fastslår Carsten Jørgensen.

Når tillidsrepræsentanterne selv skal forklare, hvordan det er lykkedes dem at forhandle sig frem til den lukrative aftale, fremhæver de først et super samarbejde med direktør Peter Dalsberg og HR-chef Mette Torpe. Dernæst peger de på deres plads i BAT’s Europæiske Samarbejdsudvalg.

Her har de deltaget i møder med kolleger fra BAT’s fabrikker i andre europæiske lande og fået kendskab til aftrædelsesordninger i forbindelse med nedlukning i blandt andet Holland og Letland.

»Sidste år lukkede BAT en cigaretfabrik i Riga, hvor de ansatte fik en månedsløn per år, de havde været ansat. Da beslutningen om at lukke os blev truffet, tænkte vi, at vi ikke skulle gå billigere. Heller ikke selv om vi i Danmark har lønninger, der er langt højere end i Riga,« forklarer Jens Larsen.

Med henvisning til hvad tidligere BAT-medarbejdere havde fået i både Syd- og Østeuropa formulerede tillidsrepræsentanter fra de forskellige faggrupper en række krav og afleverede til ledelsen. Derefter rejste ledelsen til hovedkvarteret i London og præsenterede kravene.

En god forretning

Arbejdsmarkedsforskerne fremhæver, at de europæiske samarbejdsudvalg, som alle multinationale koncerner med produktion i flere EU-lande har lovpligt til at oprette, nu beviser deres værdi.

»Grundstenen til den gode aftale på House of Prince er sikkert lagt i andre lande, hvor British American Tobacco har lukket virksomheder, og de danske tillidsrepræsentanter har så via deres plads i de europæiske samarbejdsudvalg fået kendskab til fratrædelsesordninger i andre lande, som de har kunnet bruge som løftestang,« siger Peer Hull Kristensen.

Også Carsten Jørgensen fra Københavns Universitet vurderer, at det har nyttet at danske tillidsrepræsentanter har været vågne i det europæiske samarbejdsudvalg.

»Det her er et godt eksempel på, at netværket mellem faggrupper i en international koncern nytter noget,« siger han og er ikke i tvivl om, at aftalen i Riga og andre lande har dannet præcedens på Tobaksvej i Søborg.

»Når danske medarbejdere har krævet, at de fik enslydende aftaler, har ledelsen i London ikke kunnet løbe fra de principper, de har indført i andre lande. Heller ikke selv om udgifterne har været langt mindre fordi de ikke har samme arbejdsomkostninger og overenskomster som herhjemme,« siger Carsten Jørgensen.

Begge forskere fremhæver, at BAT på trods af de dyre aftrædelsesordninger også gør en god forretning. Først og fremmest ødelægger de ikke brandet for skandinavernes foretrukne cigaretmærker. Havde BAT sagt, at medarbejderne kunne ryge og rejse uden ordentlige aftrædelsesordninger, kunne det have skabt negative historier i medierne, der ville få ellers inkarnerede Prince-rygere til at vælge andre cigaretmærker. I dag ryger 3 ud af 10 rygende danskere Prince, og på sigt ville en boykot af mærket koste kassen. Derudover ender nedlukningen ikke i kaos, fordi man fastholder medarbejderne til sidste dag på fabrikken, anfører forskerne.

»Når andre virksomheder flytter ud, opstår der let kaos. Når folk har fået deres opsigelse, bliver de syge, pjækker, finder nyt job og dermed falder produktionen ganske betragteligt. Her har medarbejderne kunnet bruge trumfkortet ’fastholdelse’ og sagt, at hvis I vil opretholde produktionen, kræver det vores arbejdskraft, og vi vil have den ordentligt betalt,« siger Carsten Jørgensen.

Også Peer Hull Kristensen mener, at det kan betale sig for BAT at forgylde medarbejderne.

»Det vil næsten altid være de dygtigste medarbejdere og dem, man har mest brug for på virksomheden, der forsvinder hurtigt i forbindelse med en nedlukning. Og hvis man ikke betaler for at fastholde folk til at køre maskinerne, står man pludselig med tab. Her lægger en produktionsbonus op til at ingen forsvinder midt i forløbet,« siger han.

Ingen brok

Direktør Peter Dalsberg medgiver, at BAT også gør en god forretning ved at fastholde medarbejderne.

»Der er selvfølgelig flere forskellige formål med at lukke ned, som vi gør. Og vi er ikke bare gavmilde og deler ud til højre og venstre, men gør det også for at reducere en risiko for at lide store tab i forbindelsen med nedlukningen,« siger han.

Han løber ikke fra, at det er »en dyr aftale«, men vil ikke bekræfte, at aftrædelsespakken til de fyrede medarbejdere løber op over 300 millioner kroner.

»Men det skal også være dyrt at lukke en fabrik, hvor man sender 500 medarbejdere ud i nogle svære situationer. Det skal ikke være nemt,« siger Peter Dalsberg, der fremhæver, at lukningen også skal ske med manér, fordi det signalerer til de knap 200 medarbejdere, som fortsat vil være ansat på BAT’s skandinaviske hovedkontor i Danmark, at man behandler sin stab på en fair måde.

Direktøren lægger også vægt på, at de ansatte ikke skal gå rundt og være plaget af dårlig stemning og spekulationer om deres fremtid i et helt år frem til lukningen.

»Det er en lang periode med mange følelsesmæssige udfordringer, og vi skal sørge for at komme gennem denne kritiske periode på bedste vis. Det skal ikke være et møgår, men en periode med fortsat godt arbejdsmiljø. Det er jo et helt år af medarbejdernes liv, og vi skal have et godt minde,« siger Peter Dalsberg.

Tillidsrepræsentanterne oplever da heller ikke brokkerier.

»Her er ingen smålighed hverken med krisepsykolog, økonomi eller uddannelse, og det betyder at vi undgår sociale tragedier. Derfor håber jeg, at vores aftale kan have afsmittende virkning på andre lukningstruede virksomheder i Danmark,« siger Jens Larsen.

Også tillidsrepræsentanten for 250 tobaksarbejdere Claus Broni Jensen fortæller, at hans medlemmer er tilfredse:

»Selvfølgelig er der krise og mange tænker over, hvad de skal lave, for der er jo ikke mange tobaksfabrikker at søge ind på. Derfor skal folk omskoles og søge ind i andre brancher. Men der er ingen krigsstemning midt i krisen, fordi folk føler sig ordentligt behandlet.«