To politiske ben på alle hylder

Af Martin E. O. Grunz

Dansk politik er hjemsøgt af sproglige klichéer. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Danmarks Sprogmuseum. Værst står det til hos Socialdemokraterne, hvor klichéer optræder i 93 ud af 100 mulige sætninger. Det selv om partiets kulturordfører Mogens Jensen har udarbejdet en sprogpolitik, der skal gøre danskernes sprog »klart, tydeligt, forståeligt og gerne smukt og varieret.«

Hvad går Socialdemokraternes politik på?

»Socialdemokraternes politik handler grundlæggende om …«

Nej, hvad går Socialdemokraternes politik på?

»Hmm … En række ben! Jeg vil nævne tre: ’Frihed, lighed og fællesskab’.«

Du går ikke i takt med hovedtendensen hos Socialdemokraterne, der går politikken nemlig ’på to ben’.

»Men det er jo en kliché – så det udtryk vil jeg ikke bruge.«

Et udtryk som ’at gå på to ben’ kan jo nok mere elegant billedligt udtrykkes som ’to sider af en sag’. Men hindrer sådanne faste vendinger i alle tilfælde tankegangen, hvis det altid udtrykkes som noget todelt? En sag kan jo godt have både 4, 8 eller flere bestanddele.

»’To sider af en sag’ er jo også en kliché. Men det er svært at skelne mellem, hvad der er en kliché, og hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at udtrykke sig på i korthed – og det er noget, politikere ofte bliver stillet over for. Ikke mindst i medierne. Og vi er ikke tankemæssigt hæmmede, jeg synes tværtimod, at vi i Socialdemokratiet er gode til ’at tænke ud af boksen’ – for nu at bruge et mindre klichéfyldt udtryk! Nej, mere alvorligt, så mener jeg, at man har et fattigt sprog, hvis man hænger fast i bestemte vendinger og udtryk som ’ben’ og ’veje’. Til en hvis grad kan det hindre politikudvikling, og det mindsker i hvert fald folks lyst til at lytte til én.«

Titlen på S og SF’s skatteudspil, ’Fair forandring’, synes noget inspireret af Venstres ’fast og fair udlændingepolitik’. V og K ynder at kalde ’Fair forandring’ for ’Farlig forandring’. Hvad synes du om bogstavrim i politik?

»I bund og grund er det hundesvært at finde titler til politiske udspil, der ikke har været brugt før. Jeg har indtryk af, at man ofte til sidst sidder desperat og prøver at finde et udtryk, der er dækkende for hele arbejdet. Og så bliver det tit både overordnet og klichéfyldt. Så er logikken, at kan det ikke blive præcist dækkende for indholdet, så kan det i hvert fald komme til at ’ligge godt i munden’. Men må jeg ikke i den forbindelse nævne S, SF og R’s nye fælles kulturpolitiske oplæg ’Op på beatet – gang i den rytmiske musik’? Dér er ikke et eneste bogstavrim!«

Til gengæld er det en titel, der leder tankerne hen på rytme og bevægelse. Hvordan fandt i på titlen?

»Ja, titlen er actionpræget og skulle gerne udtrykke, at der skal komme gang i musikken. Vi diskuterede om det skulle være ’styrk’ eller ’gang i’ den rytmiske musik, men syntes at ’styrk’ var for klichépræget og valgte det fra. Så her har vi taget et første skridt væk fra Socialdemokratiets klichésprog.«

Hvis Socialdemokraternes politik skulle placeres i et møblement – hvordan skulle det så gøres?

»’På alle hylder!’ Der kan man se det. I en skuffe vil det være gemt væk.«

Hvad med ’politik på kistebunden’?

»Nej, det er der, vi har vores penge. Vi er nemlig store tilhængere af ’økonomisk ansvarlighed’.«